«Mitt hjerte alltid vanker» er ein julesong skriven av den danske diktaren Hans Adolph Brorson i 1732. Songen er skriven over Lukas 2,12.
Salmen vart første gong trykt i 1732 i heftet Nogle Jule-Psalmer. Brorson tok han sidan med i Troens rare Klenodie. Eit utval av versa er tatt inn i Landstads salmebok, i Psalmebog for Kirke og Hus, i bokmålstillegget til Nynorsk salmebok, i Landstads reviderte salmebok og i Norsk Salmebok (nr. 45).
I Noreg vert han oftast sungen til ein norsk variant av ein folketone frå Västergötland i Sverige.
Tekstredigering Originalteksten har 11 vers. I Hauges salmebok er 11 vers med, men det siste verset er skrive om lag som i teksten til høgre nedanfor. Landstad følgjer Hauge, men har ikkje med det fjerde verset. Dei norske salmebøkene frå 1900-talet har med 8 vers, omtrent som i teksten til høgre nedanfor. Her er teksten teken frå Nynorsk salmebok (1925). I Norsk Salmebok (1985) er silkedyna i vers 6 (jf. 5) komen med att, elles er teksten om lag den same.
1. MIt Hierte altid vanker I JEsu Føde-Rum, Did samles mine Tancker I deres Hoved-Sum, Der er min Længsel hiemme, Der har min Tro sin Skat, Jeg kand dig aldrig glemme, Du søde Jule-Nat.
2. Du mørcke Stald skal være Mit Hiertes Fryde-Slot, Der kand jeg daglig lære, At glemme Verdens Spot, Der kand jeg best besinde, Hvori min Roos bestaaer, Naar JESU Krybbes Minde Mig ræt til Hiertet gaaer.
3. Mens, Ach! Hvad skal jeg sige, Naar jeg vil tænke paa, At GUD af Himmerige I Stalden ligge maa, At Himlens Fryd og Ære, GUds væsentlige Ord, Skal saa foragted være Paa denne slemme Jord.
4. En Pærle, der forgiættes, Saa nøye ledes op, Den blanke Demant sættes I gylden Krones Top: Mand kaster ey en Drue Blant tørre grene need, Skal jeg min GUd da skue I saadan Uselhed.
5. Hvi skulde Herre Sale Ey for dig pyndtet staae? (Du hafde at befale I hvor du pegte paa,) Hvi lod du dig ey svøbe I Lyset som et Baand, Og Jordens Konger løbe, At kysse paa din Haand?
6. Hvi lod Du ey udspende En Himmel til din Telt, Og Stierne-Fakler brænde? O store Himmel-Helt! Hvi lod sig ey til syne En mægtig Engle-Vagt, Som dig i Silke dyne Saa prægtig burde lagt?
7. Ney, JEsus faar sit Leye I denne gode Jul, Hvor Betlere de pleye At ligge sig i Skiul, Det var og ey hans eget, Det Høe, hvori Hand laa, Hand hafde ey saa meget Hand kunde ligge paa.
8. Den Sag kand ey begribes, At JEsus, GUD og Mand, Saa meget hart indknibes I Verdens Jammer-Stand, Hand, som med Guddoms Vælde Al Verden dømme vil, Ey har det, Hand kand hælde Sit arme Hoved til.
9. En Spurre har sin Rede, Og sikre Hvile-Boe, En Svale ey tør lede Om Natte Lye og Roe, En Løve veed sin Hule, Hvor hand sin Roe kand faa, Skal da min GUD sig skiule I andres Stald og Straa?
10. Ach! kom! jeg vil oplukke Mit Hierte, Siæl og Sind Med tusind Længsels-Sukke, Kom, JEsu, dog derind! Det er ey fremmed Bolig, Du har det selv jo kiøbt, Saa skal du blive trolig Udi mit Hierte svøbt.
11. Jeg vil med Palme-grene Dit Hvile-Stæd bestrøe, Min Brudgom, Dig allene, Jeg leve vil og døe. Kom! Lad min Siæl erlange Sin rætte Qvæge-Stund; At kysse tusind gange Din søde Rosen-Mund.1. Mitt hjerte alltid vanker I Jesu føderum, Der samles mine tanker Som i sin hovedsum, Der er min lengsel hjemme, Der har min tro sin skatt, Jeg kan dig aldri glemme, Velsignet Julenatt!
2. Den mørke Stall skal være Mitt hjertes frydeslott, Der kan jeg daglig lære, Å glemme verdens spott. Der kan med takk jeg finne, Hvori min ros består, Når Jesu krybbes minne Mig rett til hjertet går.
3. Men under uten like, Hvor kan jeg vel forstå, At Gud av himmerike I stallen ligge må! At himlens fryd og ære, Det levende Guds ord, Skal så foraktet være Påa denne arme Jord!
– – – – – – – – –
4. Hvi skulle herresale Ei smykket for dig stå? Du hadde å befale Alt hvad du pekte på. Hvi lot du dig ei svøpe I lyset som et bånd, Og jordens konger løpe å kysse på din hånd?
5. Hvi lot du ei utspenne En Himmel til ditt telt, Og stjernefakler brenne, O store himmelhelt? Hvi lot du frem ei trede En mektig englevakt, Som dig i dyre klæde Saa prektig burde lagt?
– – – – – – – – –
– – – – – – – – –
6. En spurv har dog sitt rede Og sikre hvilebo, En svale må ei bede Om nattely og ro, En løve vet sin hule hvor den kan hvile få, - Skal da min Gud sig skjule I andres stall og strå?
7. Akk kom, jeg opp vil lukke Mitt hjerte og mitt sinn og full av lengsel sukke: Kom Jesus, dog herinn! Det er ei fremmed bolig, Du har den selv jo kjøpt, Så skal du blive trolig Her i mitt hjerte svøpt.
8. Jeg gjerne palmegrene Vil om din krybbe strø, For dig, for dig alene Jeg leve vil og dø. Kom la min sjel dog finne Sin rette gledes stund, At du er født her inne I hjertets dype grunn!
Kjelder Johannes N. Skaar 1879: Norsk salmehistorie Nynorsk Salmebok (nr. 736 i tilleggskapitlet) Norsk Salmebok (Verbum, 1985)
Bakgrunnsstoff Tekst på Prosjekt Runeberg Fleire variantar av salmen
Kategori:Julesongar Kategori:Salmar frå 1700-talet Kategori:Hans Adolph Brorson