Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er en landsdækkende interesseorganisation under Lægeforeningen, hvis formål er at varetage de alment praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser. Foreningen har ca. 3.400 ordinære medlemmer, dvs. praktiserende læger, der udøver almen praksis som deres hovederhverv, og som er medlem af Lægeforeningen.
Formanden for PLO er Jørgen Skadborg, der ved siden af sit formandshverv er praktiserende læge i Billund. Han blev valgt første gang i 2020 og er i gang med sin sidste periode som formand.
Historie
PLO blev stiftet d. 3. december 1967 på et møde på Hotel Nyborg Strand. Det skete på baggrund af et stærkt ønske fra lægerne i provinsen, hvorimod københavnerlægerne ikke fra starten ville være med. De følte sig ikke på samme måde, som kollegaerne på landet, trængt af lægemanglen, og de arbejdede dengang efter en anden overenskomst med de daværende sygekasser end provinslægerne. Det lykkedes dog efter få år at få københavnerlægerne med.
Forhistorien til dannelsen af PLO var lang. Da Den Almindelige Danske Lægeforening (i dag Lægeforeningen) i 1857 blev dannet, havde over halvdelen af medlemmerne almen praksis som deres hovederhverv.
Læger i uddannelsesstillinger fik allerede i 1904 deres egen forening (Foreningen Af Yngre Læger, i dag Yngre Læger), men forhandlinger af overenskomster og andre forhold af betydning for praktiserende læger blev i mange år fortsat håndteret i Lægeforeningens regi.
Dannelsen af PLO afspejlede, at mange læger følte, at faget almen praksis var i krise. Og PLO's etablering markerede det foreløbige højdepunkt i genetableringen af en styrket almen praksis.
Overenskomst om almen praksis PLO har fra sin grundlæggelse haft fokus på at opnå bedre arbejdsvilkår og honorering for de praktiserende læger gennem overenskomstforhandlingerne. I mange år forhandlede PLO overenskomst både for praktiserende læger i København og for praktiserende læger uden for København, idet de to grupper som nævnt arbejdede efter hver sin overenskomst.
Fra 1987 blev provinslægernes overenskomst dog udstrakt til også at gælde for de praktiserende læger i hovedstaden. Siden da har PLO forhandlet én landsdækkende overenskomst for de praktiserende læger. Først med Amtsrådsforeningen og siden kommunalreformen i 2007 med Regionernes Lønnings- og Takstnævn] (RLTN). Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Den nuværende overenskomst om almen praksisblev forhandlet på plads i januar 2026 og er gældende året ud.Overenskomst om almen praksis 2026
Det følger af sundhedsreformen Sundhedsreformen 2024 ism.dk 26. juni 2026, at der 1. januar 2027 skal gælde en ny og smallere rammeaftale for de alment praktiserende læger. I en sådan aftale skal indgå en ny og forenklet honorarstruktur, som i højere grad tilgodeser de praktiserende læger, der har flest syge patienter. I 2026 forhandler PLO og RLTN om en sådan aftale.
Almen medicin som selvstændigt lægespeciale Et andet fokuspunkt for PLO var helt fra organisationens grundlæggelse at arbejde for en øget professionalisering og anerkendelse af almen medicin og almen praksis via en styrket og udbygget uddannelse til praktiserende læger. Dette er sket i et tæt samarbejde med det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). et samarbejde, der blandt andet har resulteret i, at almen medicin i Danmark i 1994 oprettet som et selvstændigt lægespeciale.
Da PLO blev dannet, kunne enhver læge nedsætte sig i almen praksis efter 12 måneders turnus. I dag er det et krav for at virke som praktiserende læge, at man er uddannet speciallæge i almen medicin. Og der er etableret forskningsenheder for almen praksisforskningsenheder for almen praksis ved universiteterne i både KøbenhavnKøbenhavn, AarhusAarhus, OdenseOdense og Aalborg Aalborg.
Flere praktiserende læger og styrket lægedækning
Det har i mange år været en højt prioriteret dagsorden for PLO at arbejde for, at der skal være markant flere praktiserende læger i Danmark, bl.a. for at komme lægemanglen i især yderområderne til livs. Det er derfor blevet set som en stor politisk sejr for organisationen, at det med sundhedsreformen er besluttet at øge antallet af praktiserende læger fra ca. 3.400 til mindst 5.000 i 2035.
Struktur Repræsentantskabet er organisationens højeste myndighed. Det består af 45 repræsentanter, der vælges ved valg i alle fem regioner hvert andet år. Et enkelt medlem af PLO's repræsentantskab er en repræsentant fra Færøerne. Repræsentantskabet har to ordinære møder om året.Repræsentantskabet
De valgte repræsentanter i PLO udgør samtidig det regionale PLO i den region, hvor de er valgt - også kaldet PLO-R. Hvert PLO-R vælger en regional formand, som meget ofte tegner PLO's synspunkter i den pågældende region.
PLO har en ni personer stor bestyrelse, der varetager organisationens aktiviteter og interesser mellem repræsentantskabsmøderne, og som holder repræsentanterne løbende orienteret om alle væsentlige spørgsmål. PLO's bestyrelse Referencer
Eksterne henvisninger PLO's hjemmeside Lægeforeningens portal
Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Etableret i 1967