Inger Johanne Halsør Hagerup (født 12. april 1905 i Bergen, død 6. februar 1985 i Fredrikstad) var en norsk forfatter og oversætter, der var kendt for sin lyrik, prosa, dramatik og børnepoesi. Hun regnes som en af de mest markante norske lyrikere i det 20. århundrede, og hendes værker spænder fra samfundsengageret krigslyrik til sanselig og psykologisk orienteret kærlighedsdigtning.
Hun er særligt kendt for digtsamlingen Så rart, som er blevet en klassiker i norsk børnelitteratur, samt for modstandsdigtet "Aust-Vågøy", der blev spredt illegalt under den tyske besættelse af Norge.
Biografi Inger Hagerup mistede sin far som femårig, og familien levede derefter under vanskelige økonomiske forhold. Barndommen var præget af hyppige flytninger, inden familien slog sig ned i Nordfjord og senere i Volda, hvor hun tog examen artium. Hendes barndom og ungdom er skildret i erindringsværkerne Det kommer en pike gående, Hva skal du her nede? og Ut og søke tjeneste. Her fremstår hun som en viljestærk og fantasifuld personlighed med et rigt følelsesliv. Hun flyttede senere til Oslo, hvor hun arbejdede i kontorstillinger, samtidig med at hun begyndte at skrive.
Allerede i 1927 fik hun sit første digt trykt. Hagerup debuterede i 1939 med digtsamlingen Jeg gikk meg vill i skogene. De tidlige værker viste både formel sikkerhed, erotiske temaer og samfundsengagement, men modtagelsen var i begyndelsen afventende. Under 2. verdenskrig deltog hun sammen med sin mand, Anders Hagerup, i illegalt arbejde. I 1943 flygtede parret til Sverige, hvor hun blev en del af et norsk eksilmiljø med forfattere som Sigurd Hoel, Helge Krog og Aksel Sandemose.
Hendes litterære gennembrud kom i 1945 med samlingen Videre. Her blev flere af hendes krigsdigte offentliggjort, herunder det kendte "Aust-Vågøy". Samlingen markerede også en ny modenhed i hendes erotiske lyrik og etablerede hende som en central stemme i norsk litteratur. Med Sånn vil du ha meg blev hendes position yderligere styrket.
Hagerups lyrik kredser om temaer som kærlighed, identitet, død og eksistentiel søgen. Blandt hendes vigtigste samlinger er: Drømmeboken Strofe med vinden Fra hjertets krater
Et af hendes mest kendte digte er "To tunger", som tematiserer kærlighedens ambivalens.
Selv om hendes form ofte var traditionel med rim og fast metrik, arbejdede hun med moderne problemstillinger som identitetskrise og fremmedgørelse.
Ud over lyrikken skrev Hagerup også prosa og dramatik. Hendes erindringer blev samlet i ét bind i 1974, og hendes øvrige prosa er udgivet i Østenfor kjærlighet, vestenfor sol. Hun skrev desuden hørespil, samlet i Hilsen fra Katarina (1953).
Hagerup havde derudover en omfattende karriere som oversætter. Hun oversatte blandt andet værker af William Shakespeare, Molière, Johann Wolfgang von Goethe og Bertolt Brecht. Hun fremhævede selv sin oversættelse af Dylan Thomas’ Under Milk Wood som særlig vigtig.
Hagerup blev en fornyer af norsk børnelitteratur. Med Så rart (1950) brød hun med en moraliserende tradition og introducerede et nyt, poetisk formsprog med rytme, fantasi og sproglig leg. Senere værker inkluderer Lille Persille, som modtog Kirke- og undervisningsdepartementets børnebogspris og Den sommeren. Hendes børnedigtning kombinerer undring, humor og eksistentielle spørgsmål og har haft stor betydning for udviklingen af moderne børnepoesi.
Virke og betydning Hagerup var aktiv som skribent, kritiker og kulturdebattør. Hun skrev for tidsskriftet Kvinnen og Tiden og arbejdede som kritiker for avisen Friheten. Hun var tilknyttet venstrefløjen og engagerede sig i kulturpolitiske spørgsmål.
I 1970'erne oplevede hendes forfatterskab en fornyet interesse, hvor hendes tematikker om identitet, kvindelig erfaring og eksistentiel søgen fandt ny relevans.
Inger Hagerup regnes i dag som en central skikkelse i norsk litteratur. Hun har haft stor betydning både som lyriker og som pioner inden for børnelitteratur. Hendes digte er fortsat udbredte, og mange er blevet tonesat.
Hendes forfatterskab forener klassisk formsikkerhed med moderne tematikker og en stærk personlig stemme.
Referencer
Kategori:Personer fra Bergen Kategori:Skønlitterære forfattere fra Norge Kategori:Børnebogsforfattere fra Norge Kategori:Dramatikere fra Norge Kategori:Digtere fra Norge Kategori:Selvbiografer fra Norge Kategori:Oversættere fra Norge Kategori:Vindere af Doblougprisen Kategori:Modtagere af Gyldendals legat