Fotografer fra Danmark er en historisk gennemgang af de epoker fotografiet overordnet har gennemlevet herhjemme, med angivelse af de personer, der igennem fotografiets historie i Danmark, har beskæftiget sig enten professionelt eller som entusiast med at fotografere. Der listes primært navne på fotografer der har markeret sig igennem deres arbejde med mediet.
thumb|Neo-expressionisme
Sprog for fotografiets udvikling og epoker For at få et udviklingsmæssigt overblik og et sprog, til et meget komplekst medie, at placere fotograferne i, opsættes der her som overskrifter et antal epoke-betegnelser, som har relevans for de dele af mediet, som har at gøre med kulturpåvirket fotografi. Betegnelserne er ikke udtømmende på nogen måde, men tager udgangspunkt i de generelle, afgørende nye tendenser i arbejdet med fotografering, som der er sket igennem tiden, altså hvilke nye måder at arbejde med mediet, der er opstået, og som samtidig afspejler en udvikling i samtidens kultur. Der har under hver af de nævnte epoker selvfølgelig været udviklinger med flere forskelligartede udtryk, der groft er angivet i parentes efter årstallene, og års-angivelserne er lidt mere flydende end angivet. Dette blot til at have en struktur at håndtere og få forstårelse af udviklingen med.
1826-1839 En begyndelse Flere personer i forskellige lande eksperimenterede fra 1700-tallet med lysfølsomme materialer, og 1826 lykkedes det endelig franskmanden Nicéphore Niépce at fiksere et billede, så det ikke blev nedbrudt igen, men i en meget grovkornet og rudimentær udgave. Lang tid og mange eksperimenter skulle gå, før et fotografi i egentlig forstand blev en realitet.
1840-1860 Pionererne Franske L. J. M. Daguerre opfandt i 1839 en teknik, som gav et perfekt fotografisk billede, og som var stabilt, et såkaldt Daguerreotypi. Mens Daguerres daguerreotypier var unika og blev optaget på en forsølvet kobberplade, opfandt engelske negativet, så billedet kunne reproduceres, men det var i en grovere kvalitet end Daguerres metode. Her skal også nævnes, at en særlig entusiast, dansk-norske Hans Thøger Winther, der både var jurist, forfatter, bogtrykker og udgiver, samtidig i 1839 opfandt hele 3 avancerede fotografiske processer, en direkte positiv, en negativ/positiv og en diapositiv.
Man var i Danmark allerede med fra den tidlige start af fotografiets udbredelse, ved at den danske arkæolog Christian Tuxen Falbe var på besøg hos opfinderen Daguerre og se hans opfindelse, kort før den skulle præsentere den på det franske Videnskabernes Akademi i 1839. Falbe skrev hjem til den danske kronprins Christian Frederik, senere Christian VIII, og redegjorde for opfindelsens karakter, og havde nogle fotos med hjem til kronprinsen.
Dermed var startskuddet sat for brugen af fotografi i Danmark, fordi den franske stat købte teknikken og frigav den til offentligheden, endda med en trykt vejledning, som danske entusiaster, specialister og videnskabsfolk straks kastede sig ud i at afprøve. I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop.
Således kan man i Danmark se en mangfoldighed af folk, der i de første år tager fotografiet op, prøver teknikken af og evt. forsøger at få en indtægt ud af det, Det er guldsmede, instrumentmagere, apotekere, urmagere, stentrykkere, lærere og elever ved Polyteknisk Læreanstalt, Den Militære Højskole, arkæologer, dekorationsmalere, miniaturemalere, billedhuggere, kunstmalere, osv. I denne startfase af fotografiets liv, er det endnu ikke så nemt at få en levevej ud af det, og det er almindeligt at dem der beskæftiger sig med det, er omrejsende for at samle arbejde nok. På dette tidspunkt er det derfor mest portrætter og det man kaldte prospekter der blev lavet og solgt, altså billeder af særlige personer eller motiver fra by og land. Det første portræt i Danmark blev uført af Aymard Charles T. Neubourg af den aldrende berømte billedehugger Thorvaldsen, der gør "djævletegn" med den ene hånd for at beskytte sig mod denne nymodens mærkelige teknik, og H.C. Andersen bliver som 41-årig fotograferet i 1846/47 af Frederik Ferdinand Petersen.
Med opfindelser i hhv. 1848 og 1851 af glaspladenegativet og våd-kollodium teknikken, blev fotografiet mere tilgængeligt og reproducerbart, hvilket gav større anvendelse og udkonkurrerede efterhånden Daguerretypiet. Fotografiet gik derefter ind i en ny fase, nemlig en mere folkelig udbredelse i næste epoke fra 1860érne.
Fotografer i denne periode kan nævnes:
Mads Alstrup Johan Jacob Bachmann Jørgen Albert Bech Friedrich Beurmann Hermann Biow P. Bouillé Peter (Pietro) Th. Boyesen Johan Bülow Birk Johan Emilius Bøgh Søffren Degen Peter Faber Rudolph Greve Ludvig Grundtvig Anders Hansen Carl Christian Hansen C. Iversen Anton Melbye Den Militære Højskole David Monies Søren Møller Jørgensen Johan Frederik Møller Aymad Charles Théodore Neubourg Mads Pagh Fogh Wilhelm Pero Frederik Ferdinand Petersen Christian Piil Polyteknisk Læreanstalt Gregor Renard Ludwig Sasse Georg A. Schou Carl Schätzig Adoph Schätzig Marcus Selmer Carl Ferdinand Stelzner Rudolph Striegler Christian Tuxen Falbe Johan Ludvig Ussing Joseph Weninger Heinrich Weninger
1860-1900 Guldalder-realisme Fra slut 1850´erne udvikledes teknikkerne, fotografiet blev udbredt i rivende hast som massemedie, den moderne visuelle kultur begynder at tage fat, mest i form af familiefotografi, idoldyrkelse og populære Visitkortfotos, men blev også taget i brug af fx. politiet og på ekspeditioner. Rudolph Striegler introducerede visitkortfotoet, og nu blev det populært, at kunne købe billeder af skuespillere, forfattere, dansere, notabiliteter, militærfolk, kongelige, mindesmærker og folketyper. Det blev også almindeligt at blive fotograferet ved forlovelser og bryllupper, det blev et erhverv at være fotograf, og mere almindeligt at have fast fotoatelier. Således havde Heinrich Tønnies Nordens største atelier i Aalborg i disse år. Også kunstmalere begynder at bruge fotografiet bl.a.P.S. Krøyer, E. Munch og J.F. Willumsen – ofte som forlæg til hele malerier eller til detaijer. Jacob A. Riis var en dansk-amerikansk journalist, forfatter og fotograf, som fandt sit livs vigtigste opgave i slumkvartererne i det tidlige 1900-tals New York City, og ændrede USAs historiehttps://www.loc.gov/item/2021690196/ med sit arbejde og samarbejde med New Yorks politipræfekt og senere præsident, Theodore Roosevelt om sociale forhold. Jacob A. Riis anses globalt som en af pionererne inden for fotodokumentarisme.
Da fotografiet ikke var reguleret af et håndværker-laug, og alle således frit kunne starte en virksomhed op, fandt mange kvinder hurtigt en karrieremulighed i fotograffaget i denne ungdomstid af fotografiet. Også hjulpet på vej af, at det var et nyt fag og derfor endnu ikke var defineret af køn. Fotografen Mary Steen blev i 1888 som den første kvinde udnævnt til kgl. hoffotograf, hun vandt sølv ved den store nordiske industriudstilling og var også pioneren i Danmark inden for interiørfotografi, der på den tid var en af de sværeste genrer som følge af mangel på kraftige kunstige lyskilder.
Fotografer i denne periode kan nævnes:
Galle & Aagaard C.M. Barkentin D. Biering Ernst Bojesen Georg E. Hansen Thora Hallager Vilhelm Hammershøi Julius Jacobsen Sophus Juncker-Jensen Ludvig Kjær Peter Lorenz Fangel Louise Melchior Tewis Michelsen Budtz Müller & Co Lars Møller (første grønlænder) Christian A. Möller Christian Neuhaus J. Petersen Peter Raun Fristrup Jacob A. Riis Hinrich Johannes Rink Georg Rosenkilde Emil Rye Frederik Carl Peter Rüttel H. Schumann Valdemar Schønheyder Carl Sonne Mary Steen Heinrich Tønnies J. Wahlmann J.F. Willumsen Hansen, Schou & Weller
1900-1920 Pictorialisme og Modernisme Fra 1900 fik kunstfotografiet sin egen genre, Pictorialismen, som dyrkede en æstetisering af fotografiet henimod noget malerisk. Erkendelsen af fotografiet som udtryksmiddel og af dets daglige og faglige brugbarhed, betød fremkomsten af et væld af nye tidsskrifter, plus at et antal nye moderne genrer i fotografiet så dagens lys såsom luftfoto, dokumentations-, etnografisk-, presse-, rejse-, film- og teaterfotografi. Nye vinkler i det fotografiske arbejde dukker også op i disse år, med Sigurd Trier og Mary Willumsen som eksempler på dette, og helt særligt kan nævnes den fransk bosatte Marinus Jacob Kjeldgaard, som igennem en lang årrække fremstillede en mængde satiriske fotomontager for flere franske magasiner.
Fotografer i denne periode kan nævnes:
Marcus Adams Abrahamsens atelier Frits Benzen Atelier Bon Marché F. Børgesen Johanne Carlsen Niels Chr. Bang Carl Christian Espersen Emma Clausen Holger Damgaard (Politiken) Georg E. Bruun Peter Elfelt Niels Fischer Hærens Flyvetropper Julius Folkmann Jens Futtrup Franziska Gad Leopold Hartmann August Henze Hohlenberg Gustav Holm Kristian Hude Hans Julius Mydtskov Hans Knutsen (Norsk) Julie Laurberg Hugo Matthiessen Marius Nicolai Topp Axel Nilsson Harald Paetz Jakobine Poulsen Frederik Riise Thomas S. Hermansen Niels Sørensen Evald Tang Kristensen T.N. Thiele Sigurd Trier Sigvart Werner Gustav Wied Mary Willumsen Hjalmar Aae
1920-1940 En ny æra (Neues Sachlichkeit, funtionalisme, surrealisme, collage/montage, Dada, ekspressionisme) Efter 1. verdenskrig, den russsiske revolution og en omfattende influenza-epidemi, opstod der et stærkt behov for en ny frigørelse og nytænkning i kulturen, og en rivende udvikling tog form i nogle årtier. En ny tid var født. Malerkunsten tog igen helt nye retninger efter perioden med langsom bevægelse væk fra den naturalistiske forbindelse til virkeligheden, en udvikling som også smittede af på fotografiet. En vildskab og frigørelse fra gamle dyder tog form, udtrykt i surrealisternes tanker om at hengive sig til underbevidsthedens kaos / spiritisme, og dadaisternes absurde sammenstillinger af motiver. Fotocollage-teknik blev moderne, og ses hos fx. Vilhelm Bjerke Petersen. I fotografiet slap man den pyntede ophøjede stil og gik i en retning der udtrykte renhed, enkelhed og saglighed, meget inspireret af Bauhaus-skolens tanker om en stærk kombination af ren funktion og enkel æstetik. I starten af 1920'erne ses arkitekten Arne Jacobsen at have lavet meget tidlige grafisk komponerede fotos fra New York. Journalisten og redaktøren Herman Bente, der var fotografuddannet i Amerika og England, dannede i 1926 Danmarks første firma for reklamefotografi, Jonals Co., og blev nyskabende med sin ekspressive enkle stil i firmaets arbejder. Et nyt formsprog, også med elementer af dagligdag og udenlandsk kunstfotografi, trængte nu ind i reklamefotografiet, der fx. ses i Sven Türcks og Vagn Guldbrandsens arbejde. I 1935 ser vi således også portrætfotografen Anne Marie Lindequist udføre et portræt med , en teknik som Lee Miller og Man Ray havde udviklet, og som Anne Marie Lindequist havde lært under et ophold hos Man Ray i Paris. Ligeledes ser vi Helmer Lund Hansen og Aage Fredslund Andersen udvikle dokumentarismen ved at lave elegante kompositioner af dagligdags arbejdermotiver, og Danmarks første kvindelige pressefotograf Inge Aistrup skabte levede portrætter af danske og udenlandske skuespillere og af den unge nye kongefamilie. Aage Remfeldt udvikler sin metode med ét hovedlys, en tanke om at lave lys som i naturen.
Fotografer i denne periode kan nævnes:
Inga Aistrup Bloch & Clausen Jette Bang Søre Bay Herman Bente / Jonals Co Vilhelm Bjerke Petersen H.B.J Cramer Herbert Davidsen Herman Decker Johannes Fibiger Aage Fredslund Andersen Achton Friis Thorkild Gravlund Vagn Guldbrandsen Julius Hartmann Herdis Jacobsen Herman Jacobsen Arne Jacobsen Jens Johan Skakke Jens Juncker-Jensen