Glen Mhor var et Highland single malt skotsk whisky-destilleri i Inverness, Skotland.

Historie Glen Mhor-destilleriet blev opført i 1892 af John Birnie og Charles Mackinlay. Det lå mellem Caledonian Canal og jernbanen.

I 1920 købte Mackinlay & Birnie Glen Albyn, og i 1972 blev destilleriet opkøbt af Distillery Company Ltd.

I modsætning til mange andre destillerier forblev det vanddrevet helt frem til 1950’erne. I 1954 fik det installeret Saladin-malterier.

Destilleriet blev lukket i 1983 på grund af faldende efterspørgsel efter whisky. Det blev revet ned i 1986.

Referencer

Kategori:Destillerier i Skotland Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 1892 Kategori:Ophørt i 1986 Kategori:Inverness