Strawberry Hotels AS (tidligere Nordic Choice Hotels) er en norsk hotelkoncern med over 250 hoteller i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Litauen og Færøerne. Koncernen driver både kædehoteller og uafhængige hoteller og samarbejder med Choice Hotels International.

Ejerstruktur og ledelse Strawberry Hotels er et datterselskab til Strawberry Group, der er ejet af den norske forretningsmand Petter Stordalen.

Stordalen-familien ejer desuden flere selskaber, der omfatter hoteller, ejendomme og oplevelsesvirksomheder i Norden. Strawberrys daglige drift ledes af et koncernledelsesteam baseret i Oslo, med landechefer i de respektive markeder.

Historie og markedsudvikling Virksomheden blev etableret i Norge i 1990 som Choice Hotels Scandinavia. I 1994 indgik selskabet en masterfranchiseaftale med Choice Hotels International for Skandinavien.

I 2023 ændrede virksomheden officielt navn fra Nordic Choice Hotel til Strawberry som led i en udvidet strategi med fokus på oplevelser, restauranter og events ud over hoteldrift.

Indtræden i de enkelte lande (årstal) Norge: Grundlagt i Norge (1990). Sverige: Ekspansion i 1990’erne i forbindelse med franchiseaftalen (1994). Finland: 2016 – Clarion Hotel Helsinki og Clarion Helsinki Airport åbnede i oktober 2016. Danmark: 2017 – Overtagelse af Hilton Copenhagen Airport, der blev omdøbt til Clarion Hotel Copenhagen Airport. Litauen: 2012 – Åbning af Comfort Hotel LT i Vilnius. Færøerne: 2024 – Hotel Føroyar i Tórshavn blev den 1. maj 2024 en del af Strawberry/Nordic Hotels & Resorts’ portefølje. Hotellet, der oprindeligt åbnede i 1983, er Færøernes største.

Hotelkæder og portefølje Strawberry Hotels er inddelt i to primære hotelselskaber, som er Choice Hotels & Resorts og Nordic Hotels & Resorts.

Strawberry Hotels driver (2025) følgende hotelbrands: Comfort Hotel™ Quality Hotel™ Clarion Hotel® Home Hotel – tidligere Clarion Collection (navneskift 3. februar 2025) Nordic Hotels & Resorts – samling af unikke og selvstændige hoteller Stopover – Lanceret oktober 2025

Hoteller pr. land Koncernens egen opgørelse (September 2025):

Sverige: 114 hoteller Norge: 111 hoteller Finland: 19 hoteller Danmark: 7 hoteller Litauen: 1 hotel Færøerne:** 1 hotel

Strawberry Hotels oplyser, at koncernen samlet driver ”over 250 hoteller i Norden”.

Danmark Strawberry Hotels etablerede sig i Danmark i 2017 med Clarion Hotel Copenhagen Airport og Comfort Hotel Copenhagen Airport i Kastrup.

I marts 2025 blev Hotel Odeon i Odense en del af Strawberry som fritstående hotel. I juni 2025 genåbnede Quality Hotel The Reef i Frederikshavn efter omfattende renovering – det første danske hotel under Quality-kæden.

Se også Comfort Hotels Quality Hotel Clarion Hotel Home Hotel Nordic Hotels & Resorts

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Etableret i 1990 Kategori:Hotel-, restaurant- og turistvirksomheder fra Norge Kategori:Hotelkæder Kategori:Virksomheder i Oslo