Ultras er en svensk dokumentarfilm fra 2025, der er instrueret af Ragnhild Ekner, der også har skrevet manuskriptet og selv medvirker i filmen som fortæller. Den er en beskrivelse af og samtidig en kærlighedserklæring til engagerede fodboldfans i hele verden.Casper Hindse: Ultras. Anmeldelse på ekkofilm.dk 15. september 2025. Filmen beskriver en "ultra" som en person, der dyrker fællesskabet på stadions tribuner udover det almindelige.Lone Nikolajsen: Massehysteri kan nu alligevel noget. Anmeldelse på information.dk 1. oktober 2025.

Handling

Filmen er en dokumentar om nogle af verdens mest engagerede fodboldfans. Den besøger fodboldstadioner i otte lande, nemlig Argentina, Egypten, Italien, Marokko, Storbritannien, Sverige og Indonesien. I Göteborg følger tilskuerne arbejdet med at lave en tifo. I Indonesien ser de unge muslimske kvinder, der skaber deres egen plads på tribunerne og dermed en synlig plads i samfundet. Filmen handler om kærlighed, fællesskab og dedikationen til noget, der er større end en selv, og vil demonstrere, hvordan en subkultur både kan forme og selv er formet af den sociale kontekst.Ultras. Opslag på kino.dk, besøgt 20. september 2025.

Medvirkende

Ragnhild Ekner

Modtagelse

Danmark

Filmmagasinet Ekko gav filmen fire stjerner ud af seks. Anmelderen Casper Hindse skrev, at filmen var charmerende og seværdig, selvom den blev skæmmet af hårde tacklinger og løse konklusioner om fodbold som prisme for samfundets uligheder, og efterlod en del nuancer på parkeringspladsen, efter at fanbussen var kørt. Først til allersidst beskrev den hooliganismen som en udløber af fankulturen.

I Information skrev Lone Nikolajsen, at filmen var fængslende i sin skildring af subkulturen og formidlede fankulturens eufori ret godt, men at hun godt kunne tænke sig, at nogle af de mange historier, der bliver strejfet i filmen, blev foldet lidt mere ud.

På filmsiden Lys!Kamera!Ord! tildelte Per Juul Carlsen filmen fire filmkameraer og mente, at filmen trods en lidt monoton oplevelse lykkedes med at give et meget tankevækkende indtryk af en subkultur, som ofte blot er genstand for "ureflekteret latterliggørelse".Per Juul Carlsen: Ultras. Anmeldelse på lyskameraord.dk 1. oktober 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Svenske film fra 2025 Kategori:Dokumentarfilm fra Sverige