Giften i sandet er en dansk dokudramaserie fra 2025 i fire afsnit. Serien havde premiere på TV 2 den 14. september 2025.Giften i sandet - TV 2 pressemeddelse

Hovedpersonen er den tidligere fisker Bjarne Hansen, som viderefører sin far Aage Hansens kamp mod kemikaliefabrikken Cheminovas forurening på Harboøre Tange, som er en af Danmarks største generationsforureninger. Serien skildrer både Aage Hansens utrættelige kamp fra 1950'erne til 1980'erne og Bjarnes nutidige bestræbelser på at få myndighederne til at tage ansvar for de gamle giftdepoter.

Handling I 1950’erne opdager fiskeren Aage Hansen – kendt som Rav-Aage – fiskedød omkring Cheminovas fabrik, der ledes af direktøren Gunnar Andreasen. Aage forsøger at advare myndighederne, men betaler en høj pris, da familien udstødes fra lokalsamfundet.

I nutiden fortsætter sønnen Bjarne Hansen kampen. Han kræver handling mod generationsforureningen ved Høfde 42 og forfølger spørgsmålet, om Cheminovas aktiviteter kan være forbundet med en overhyppighed af kræft i Thyborøn-Harboøre-området. Serien veksler mellem dramatisering af fortiden og dokumentariske spor, hvor Bjarne undersøger fabrikkens arv.

Politisk efterspil I seriens andet afsnit - sendt 21. september 2025 - afdækkes det, at fiskeriminister Jacob Jensen 1. juli 2025 ophævede et 40 år gammelt fiskeriforbud omkring de tidligere Cheminova-områder ved Høfde 42 og ud til Limfjorden.TVMidtvest - Efter 40 års forbud: nu må du igen fiske ud for Cheminova

I programmet foretages målinger af kviksølv-indholdet i lokale fisk, muslinger og østers, som viser niveauer 5-12 gange over EU's grænseværdier for hvad der anbefales for dyreliv. Henriette Selck, professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet, udtalte til TV 2: "Vi skal have standset den her ulykke".

I programmet og efterfølgende opfordrede Bent Graversen (v) ministeren til genindføre fiskeriforbuddet, indtil området er grundigt undersøgt for forurening. Flere folketingsmedlemmer fra SF rejste spørgsmål til fiskeriministeren om fiskeriforbuddet, samt miljøminister Magnus Heunicke vedrørende kviksølvforureningen i Limfjorden og hvordan Danmark vil leve op til EU's vandrammedirektiv og nedbringe kviksølvforureningen.Folketinget: SF spørgsmål 58 2025 til Magnus HeunickeFolketinget: SF spørgsmål 1260 2025 til Jacob JensenFolketinget: SF §20-spørgsmål til Jacob JensenDagbladet Holstebro-Struer - Breaking news på kanal CheminovaFolkebladet Lemvig - Mon Venstre på Christiansborg lytter til venstre lokalt? Folkebladet Lemvig - SF kræver svar: Er fisk fra Harboøre Tange farlige at spise?Folkebladet Lemvig - Cheminova-skandalen fortsætterFolkebladet Lemvig - Alle ønsker der skal ryddes opFolkebladet Lemvig - Region Midtjylland svigter ved Høfde 42Folkebladet Lemvig - Lad os rense Høfde 42

Efter det politiske pres og den lokale debat, der opstod i kølvandet på programmet, besluttede fiskeriministeren 30. oktober - at genindføre fiskeriforbuddet ved Høfde 42 og Cheminovas tidligere fabriksområder ud til Limfjorden.DR.dk - Minister genindfører forbud mod fiskeri ved det tidligere Cheminova Folketinget: Svar fra minister til SF vedr. TV2-serien 31/10/2025

Serien har desuden været med til at gøre Cheminovas giftdepoter og forurening til en “kæmpe turistattraktion” ifølge lokale turisteksperter, som efter hvert afsnit blev sendt, særligt ved Høfde 42 har set en tydelig forøgelse af besøg.

I december 2025 udtalte miljøminister Magnus Heunicke, at han har opgivet at fjerne den historiske kviksølvforurening i Limfjorden, som afdækkes i serien. "Den historiske kviksølvforurening af havbunden i Limfjorden kan ikke fjernes uden at sprede den yderligere. Det er miljømyndighedernes vurdering" udtalte han til TV2. Havmiljøordfører i SF Marianne Bigum kritiserede vurderingen, og udtalte, at "Man er nødt til at sætte sig ned og se på, hvordan man håndterer forureningen. Det er jo en del af EU-forpligtelsen at lave handleplaner for, hvordan man vil opnå bedre havmiljø."TV2.dk Minister opgiver at fjerne “historisk forurening” 31/10/2025

EU-sag mod Danmark Efter serien dokumenterede forhøjede kviksølvkoncentrationer i fisk og skaldyr i Limfjorden nær Cheminovas tidligere fabriksområde - niveauer fem til tolv gange over EU’s grænseværdier - blev oplysningerne blev efterfølgende brugt af Rasmus Nordqvist (SF), medlem af Europa-Parlamentet, som grundlag for spørgsmål til Europa-Kommissionen om Danmarks overholdelse af EU's vandrammedirektiv.

I sit svar vurderede Kommissionen, at der var ”væsentlige problemer med gennemførelsen” af vandrammedirektivet i Danmark, blandt andet i forhold til overvågning og planlægning af tiltag i kystnære vandområder. Den 29. januar 2026 sendte Kommissionen et formelt åbningsbrev til Danmark som første skridt i en traktatbrudsprocedure. Danmark fik to måneder til at svare på kritikken, med frist den 29. marts 2026.

Medvirkende Sebastian Jessen – Aage Hansen Sara Hjort Ditlevsen – Marie Hansen Jesper Lohmann – Gunnar Andreasen Bjarne Henriksen – Fiskeribetjent</li> Marie Askehave – birolle</li> Martin Greis-Rosenthal – birolle Lærke Winther - Ekspedient Adam Schmidt - Villy Mira Obling - Lise Nicolai Dahl Hamilton - Aksel Mygind Jens Zacho Bøye - Dommer Morten Schaffalitzky - Finn Bro-Rasmussen Søren Bang Jensen - Jan Boëtius Martin Hestbæk - Borgmester Holger Østergaard - Chef

Afsnit Havet sletter alle spor (14. september 2025) – Aage opdager fiskedød ved Cheminova. I nutiden opsøger Bjarne Cheminovas gamle fabrik i Måløv. Hvor der handles (21. september 2025) – Aage får lokalsamfundet imod sig. Mens Bjarne undersøger østers for kviksølv og reagerer på planer om at ophæve fiskeriforbud. Den perfekte storm (28. september 2025) – I 1978 dør fugle i hundredvis ved fabrikken. Få år senere kulminere sagen, da det meste af forureningen på Høfde 42 bliver fjernet. Skyggen over Thyborøn (5. oktober 2025) – Aage mistænker kræfttilfælde i området for at være forbundet til Cheminova. Bjarne forsøger i dag stadig at få undersøgt sagen.

Kilder

Kategori:Tv-serier fra Danmark