thumb|Linje 201A på Stændertorvet med Roskilde Domkirke i baggrunden. thumb|A-busnettet i Roskilde i 2019. A-busser er en type bybusser i Roskilde, der kører forholdsvis ofte og er let tilgængelige i kraft af mange stoppesteder. A-busserne er gule og kan kendes på deres røde hjørner.
Der er to A-buslinjer i Roskilde, der begge blev oprettet 11. december 2011. Linje 201A kører fra Svogerslev vest for byen via Hyrdehøj, Roskilde Station og Himmelev til Trekroner Station i øst ved RUC. Linje 202A kører fra Margrethehåb i nordvest via Låddenhøj og Roskilde Station til Musicon i syd. De to A-buslinjer suppleres af et antal almindelige bybuslinjer.
A-buslinjerne tilhører Movia, der har udliciteret driften til Umove. Både A-buslinjerne og de øvrige bybuslinjer betjenes siden 2019 af batteridrevne elbusser. Det gør Roskilde til den første by i Danmark, hvor bybusserne udelukkende er elbusser. Siden 2011 har Movia og Roskilde Kommune desuden arbejdet på at omdanne de to A-buslinjer efter +Way-konceptet med højklassede busbaner og stoppesteder.
Generelt A-busser er oprindelig HUR Trafik og nu Movias udgave af begrebet stambusser, der også findes i flere andre større byer under forskellige betegnelser, for eksempel Berlin (Metrobus) og Stockholm (stombusslinjer). De er tænkt som linjer af høj kvalitet med hyppig drift og direkte linjeføringer, der udgør et attraktivt grundnet. Med deres røde hjørner i højre side foran og venstre side bagpå er de let genkendelige. På stoppestedsstanderne er de markeret med røde skilte, ligesom der en del steder er automatisk nedtælling til næste bus på de linjer, der stopper der.A-busserne fylder 10 år af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 245/2012, s. 3-14.
Roskilde betjenes af to A-buslinjer, 201A og 202A, der suppleres af almindelige bybuslinjer. Som udgangspunkt køres hvert kvarter i dagtimerne mandag-fredag og hver halve time aften og weekend. På linje 202A er der desuden ekstrakørsel mellem Roskilde st., Sygehuset og uddannelsesinstitutionerne i Musicon kl. 7-16 på skoledage. Derudover kører begge linjer hver halve time nat efter fredag og lørdag.Linje 201A på Din offentlige Transport. Besøgt 7. juli 2025.Linje 202A på Din offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026. Busserne er batteridrevne Yutong E12LF-elbusser, der oplades på entreprenøren Umoves garageanlæg i Marbjerg.Milepæl for eldrift: Den 14. april sættes elbusserne i drift i Roskilde af Mikkel Hansen. Kollektiv Trafik Forum, 29. marts 2019.
Historie thumb|Linje 201A og 202A ved Roskilde Station i 2017. thumb|Almindelig gul bus som reserve på linje 202A på Jernbanegade. Konceptet med A-busser kommer fra København, hvor de første kom på gaden 20 oktober 2002. Baggrunden for indførelsen af dem var etableringen af metroen i København, der medførte en række ændringer og reduktioner af busnettet. I den forbindelse valgte man at nytænke nettet med seks stambuslinjer med så høj hyppighed, at køreplaner kunne undværes, og suppleret af et antal almindelige linjer med lavere hyppighed. Konceptet havde svenske og nederlandske forbilleder og ville være overskueligt og attraktivt for passagererne.Nyt stambusnet i København, Myldretid, 13. maj 2000, opdateret 23. januar 2001. Navnet A-busser blev valgt med den begrundelse, at "A står for det bedste vi har (A-klasse)"HURs A-busnet: Kontraktomlægninger og design, Myldretid, 23. april 2002.
A-busserne blev indført af HUR Trafik, en del af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd. Det blev imidlertid nedlagt ved Strukturreformen i 2007, hvor HUR Trafik samtidig blev fusioneret med Vestsjællands Trafikselskab og Storstrøms Trafikselskab til Movia.Trafikselskabet på Sjælland er døbt af Thomas de Laine. Myldretid, 24. november 2006. Det nye selskab valgte efterfølgende at udbrede konceptet med A-busser til en række provinsbyer rundt om på Sjælland i 2009-2011. Her oprettedes der en eller to linjer i hver, der typisk fik kvarterdrift i dagtimerne mandag-fredag. Det var godt nok en lavere frekvens end i København, men til gengæld var det højere end de almindelige bybuslinjer i provinsbyerne.
Roskilde fik to A-buslinjer ved køreplansskiftet 11. december 2011 i forbindelse med etableringen af et nyt bybusnet. Det eksisterende bybusnet havde eksisteret i 25 år men med mange justeringer undervejs. Det blev nu forenklet med færre og direkte linjer og med flere busser i timen, også om aftenen og i weekenden. Desuden blev der lagt vægt på betjeningen af de store udviklingsområder Musicon og Trekroner. Ved udarbejdelsen af det nye bybusnet blev der foretaget en grundigt inddragelse af borgerne med blandt andet workshops, borgermøder og borgerpaneler.
Grundstammen i det nye bybusnet blev de to A-buslinjer, 201A og 202A. Linje 201A kom til at køre fra Svogerslev vest for byen via Hyrdehøj, Roskilde st. og Himmelev i nord til Trekroner st. i øst ved RUC. Mellem Svogerslev og Roskilde st. erstattede den linje 602. Mellem Roskilde st. og Himmelev erstattede den en del af linje 603, idet dennes kørsel videre nordpå til Veddelev blev overtaget af en ny linje 204. I Trekroner erstattede linje 201A en del af linje 604, idet den dog kom til bydelen fra nord i stedet for fra vest. Linje 202A kom til at køre fra Margrethehåb i nordvest via Låddenhøj og Roskilde st. til Musicon i syd. I nordvest blev kørslen koncentreret på Låddenhøj og Møllehusvej, hvor den hidtidige linje 601 havde kørt i en større sløjfe gennem kvarteret. I syd erstattede linje 202A den hidtidige linje 605 til Roskilde Handelsskole men med sløjfekørsel i kvarteret Musicon i stedet for ved Bakkekammen.Linjeændringer 11.12.2011 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 240/2012, s. 12.
Det umiddelbare indtryk af det nye bybusnet var dog ikke så godt. For de borgerne, der var involverede i borgerinddragelsen, var ikke nødvendigvis de samme som dem, der blev berørt af ændringerne. Tværtimod oplevede en del, at der ikke længere var busser og stoppesteder der, hvor der plejede at være. Resultatet var en række kritiske røster i læserbreve og på borgermøder og en del efterfølgende justeringer. Men ikke desto mindre kunne der samtidig konstateres stigende passagertal. Til at begynde med steg det fra 5 mio. passagerer i hele kommunen i 2011 til 5,1 mio. året efter. I 2014 var det 5,3 mio. og i 2017 5,6 mio., heraf 2,8 mio. med bybusserne.
Efter oprettelsen har linje 201A kørt stabilt bortset fra et par omlægninger ved vejarbejder. Linje 202A er derimod blevet ændret i begge ender. 9. december 2012 blev den således gaffeldelt i vest, så hver anden afgang i dagtimerne fortsatte ligeud ad Låddenhøj til en vendeplads ved Peblingevej i stedet for at køre til Margrethehåb.Linjeændringer 9.12.2012 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 248/2013, s. 5. Gaffeldelingen ophørte 11. december 2016, hvorefter Margrethehåb blev endestation for alle afgange i vest.Linje/driftsændringer 11.12.2016 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 277/2017, s. 12. I syd kom der udvidet kørsel i myldretiden mellem Roskilde st., Sygehuset og Musicon fra 10. august 2014 til erstatning for linje 208E, der nedlagdes.Linjeændringer 10.8.2014 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 260/2014, s. 5. Forholdene i Musicon er desuden blevet ændret flere gange. Oprindeligt kørtes i en sløjfe ad Rabalderstræde - Pulsen - Maglegårdsvej - Søndre Ringvej, men det blev ændret til Køgevej - Stenkrogen - Pulsen - Maglegårdsvej - Søndre Ringvej i sommeren 2012.Linjeændringer i perioden 12.8-21.10.2012 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 246/2012, s. 7. Ved køreplansskiftet 10. december 2017 blev sløjfekørslen imidlertid vendt om, så busserne kom til at stoppe på samme side af vejen som de fleste boliger og uddannelsesinstitutioner i området.
+Way thumb|Stoppestedet ved Stændertorvet bygger på konceptet om +Øen. Forud for oprettelsen af linje 201A og 202A i 2011 fik Movia og Roskilde udarbejdet en vision om, at de to linjer efterhånden skulle omdannes til +Way, der er Movias udgave af bus rapid transit med højklassede busser, busbaner og stoppesteder. I den 25-årige vision blev der lagt op til, at +Way skulle være effektiv og miljøvenlig transport. Desuden indgik det i den overordnede byplanlægning, idet der skulle ske en fortættet bebyggelse langs med linjerne.+Way i Roskilde, s. 8-9.
I visionen bestod +Way af fire grundelementer: +Sporet, +Øen, +Stoppet og +Bussen.+Way i Roskilde, s. 7. +Sporet var bussernes tracé, der fungerede som en videreudvikling af de klassiske busbaner. De skulle være tydeligt markerede og have en jævn belægning. Desuden skulle der foretages fremkommelighedstiltag, signaloptimering og andet, der kunne være med til at reducere køretiden.+Way i Roskilde, s. 16-17. +Øen var et byrum, der fungerede som et superstoppested. Det kunne være et trafikalt knudepunkt, men det kunne også være et sted, der hang sammen med byens forskellige funktioner. Derudover skulle det være et sted, der inviterede til ophold, idet den egentlige udformning dog skulle tilpasses de lokale forhold.+Way i Roskilde, s. 20-21. +Stoppet var et almindeligt stoppested, der blev tilpasset +Way-konceptet. De skulle være genkendelige og let tilgængelige men også tilpasset de lokale forhold. Brug af fremrykkede stoppesteder kunne desuden prioritere busserne frem for bilerne.+Way i Roskilde, s. 26-27. +Bussen skulle være miljøvenlig, komfortabel og tilpasset passagernes forskellige behov.+Way i Roskilde, s. 30-31.
I de efterfølgende år gik arbejdet med visionen i gang med forskellige fremkommelighedstiltag. Desuden kom stoppestederne ved Stændertorvet og Teknisk Skole i Musicon til at bygge på konceptet om +Øen. Visionen lagde desuden op til, at der på længere sigt kunne ske yderligere udbygninger med forlængede og nye +Spor, for eksempel til Risø og Sct. Hans.+Way i Roskilde, s. 14, 18.
Elbusser thumb|Elbus på linje 202A på Køgevej. thumb|"Vi kører på el" står der på siden af busserne. I 2014 besluttede Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg, at der skulle ske en øget indsats for miljøvenlig buskørsel. I første omgang skete der ved, at der gradvist blev indført 2. generations biodiesel. Efterfølgende blev ambitionerne øget, så busser der overholdt Euro 6-normen eller elbusser kunne komme på tale. I 2016 blev der som forsøg indsat en, senere to, elbusser på A-buslinjerne i Roskilde. Der var tale om to kinesisk/nederlandske Ebusco, hvoraf den ene i forvejen havde været demobus i flere europæiske lande.Arriva - Roskilde af Lars Ersgaard. Busfronten 273/2016, s. 7.Arriva - Roskilde af Lars Ersgaard. Busfronten 275/2016, s. 14-15. Efter et år måtte de dog tages ud af drift, da busserne fra den lille nye leverandør ikke fungerede stabilt. Movia leverede imidlertid en analyse om mulighederne ved brug af elbusser fra anerkendte leverandører. Desuden viste en studietur til Göteborg, at elbusser godt kunne fungere i et skandinavisk klima. På den baggrund valgte kommunen at gå videre med planerne om elbusser i samarbejde med Movia.