thumb|250px|right|Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku). Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.
Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.
I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).
EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.
Navnet Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.Hjemmeside for Eurovision Song Contest . Hentet 26-06-2012. Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,"Kijk de uitzendingen terug!" . Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012. i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,Info om ESC 1991 på eurovision-tv . Hentet 26-05-2012 mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.Eurovision-tv – The Story (på engelsk). Hentet 26-06-2012 I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.Dr.dk/melodigrandprix . Hentet 26-06-2012 Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.Info om ESC 1980 på eurovision.tv . Hentet 26-06-2012 Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.
Format Arena Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.Info om ESC 1974 på Eurovision.tv (på engelsk). Læst 30-06-2012 I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.Telenorarena.no – Info (på norsk). Hentet 30-06-2012 Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.
Finalens forløb Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning,Eurovision.tv – Shows (på engelsk). Læst 30-06-2012 men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,Info om ESC 1999 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012. og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge på forhånd optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live."Changes announced to ensure Eurovision comes 'back for good'". Eurovision Song Contest. 18 June 2020. Retrieved 4 July 2020.
Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.
Format for semifinalerne Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.Info om ESC 2004 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.Info om ESC 2008 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012. Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.
I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.Eurovision.tv – Voting (på engelsk). Hentet 01-07-2012
Deltagerlande efter debutår År Debutant 1956 Nederlandene 1957 1958 1959 1960 1961 1964 1965 1971 1973 1974 1975 1980 1981 1986 1993 1994 1998 2000 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2015 2027
Vindere af Eurovision Song Contest
År Land Titel Kunstner(e) 1956 "Refrain" Lys Assia 1957 "Net Als Toen" Corry Brokken 1958 "Dors mon amour" André Claveau 1959 "Een beetje" Teddy Scholten 1960 "Tom Pilibi" Jacqueline Boyer 1961 "Nous les amoureux" Jean-Claude Pascal 1962 "Un premier amour" Isabelle Aubret 1963 "Dansevise" Grethe & Jørgen Ingmann 1964 "Non ho l'età (per amarti)" Gigliola Cinquetti 1965 "Poupée de cire, poupée de son" France Gall 1966 "Merci Chérie" Udo Jürgens 1967 "Puppet On a String" Sandie Shaw 1968 "La, la, la ..." Massiel 1969 "Vivo cantando" Salomé "Un jour, un enfant" Frida Boccara "De troubadour" Lennie Kuhr "Boom Bang a Bang" Lulu 1970 "All Kinds of Everything" Dana 1971 "Un banc, un arbre, une rue" Séverine 1972 "Après toi" Vicky Leandros 1973 "Tu te reconnaîtras" Anne-Marie David 1974 "Waterloo" ABBA 1975 "Ding-a-dong" Teach-In 1976 "Save Your Kisses for Me" Brotherhood of Man 1977 "L'oiseau et l'enfant" Marie Myriam 1978 "A-ba-ni-bi" Izhar Cohen & Alphabeta 1979 "Hallelujah" Gali Atari & Milk and Honey 1980 "What's Another Year" Johnny Logan 1981 "Making Your Mind Up" Bucks Fizz 1982 Vesttyskland "Ein bisschen Frieden" Nicole 1983 "Si la vie est cadeau" Corinne Hermès 1984 "Diggi-loo-diggi-ley" Herreys 1985 "La det swinge" Bobbysocks 1986 "J'aime la vie" Sandra Kim 1987 "Hold Me Now" Johnny Logan 1988 "Ne partez pas sans moi" Céline Dion 1989 "Rock Me" Riva 1990 "Insieme 1992" Toto Cutugno 1991 "Fångad av en stormvind" Carola 1992 "Why Me" Linda Martin 1993 "In Your Eyes" Niamh Kavanagh 1994 "Rock 'n' Roll Kids" Paul Harrington & Charlie McGettigan 1995 "Nocturne" Secret Garden 1996 "The Voice" Eimear Quinn 1997 "Love Shine a Light" Katrina and the Waves 1998 "Diva" Dana International 1999 "Take Me to Your Heaven" Charlotte Nilsson 2000 "Fly on the Wings of Love" Brødrene Olsen 2001 "Everybody" Tanel Padar, Dave Benton & 2XL 2002 "I Wanna" Marie N 2003 "Everyway That I Can" Sertab Erener 2004 "Wild Dances" Ruslana 2005 "My Number One" Elena Paparizou 2006 "Hard Rock Hallelujah" Lordi 2007 "Molitva" Marija Šerifović 2008 "Believe" Dima Bilan 2009 "Fairytale" Alexander Rybak 2010 "Satellite" Lena Meyer-Landrut 2011 "Running Scared" Eldar og Nigar 2012 "Euphoria" Loreen 2013 "Only Teardrops" Emmelie de Forest 2014 "Rise Like a Phoenix" Conchita Wurst 2015 "Heroes" Måns Zelmerlöw 2016 "1944" Jamala 2017 "Amar pelos dois" Salvador Sobral 2018 "Toy" Netta Barzilai 2019 "Arcade" Duncan Laurence 2021 "Zitti e buoni" Måneskin 2022 "Stefania" Kalush Orchestra 2023 "Tattoo" Loreen 2024 "The Code" Nemo 2025 "Wasted Love" JJ 2026 "Bangaranga" Dara
Arrangementer