thumb|Det “østlige øje”. Andrusjivka astronomiske observatorium (, ) er et privat astronomisk observatorium i den sydlige udkant af byen Andrusjivka, Zjytomyr oblast, Ukraine, cirka 116 km vsv for Kyiv. Det blev grundlagt i 2001 af den ukrainske astronom Jurij Ivasjtjenko,ukraine-vacation-guide.com, Andrushivka, 30. sept. 2011 Hentet 8. marts 2013. der i øvrigt er født samme dag som Jurij Gagarin blev det første menneske i rummet (12. april 1961), hvorfor hans forældre valgte at give ham det samme navn.
Observatoriet har IAU-observatoriekoden A50.www.minorplanetcenter.net, List Of Observatory Codes Hentet 8.marts 2013
Kendte opdagelser Pr. september 2012, er mere end 89 asteroider blevet opdaget fra Andrusjivka observatoriet. Heraf har tre fået tildelt officielle navne: (133293) Andrushivka – opdaget den 18. september 2003, er en hovedbælteasteroide, der senere blev opkaldt efter byen (bemærk bynavnet er i engelsk translitteration). (175636) Zvyagel – asteroiden blev opdaget den 17. oktober 2007. Den ukrainske digter Lesia Ukrajnkas fødeby Zvjahel, havde 750 års fødselsdag, og i den anledning valgte man at opkalde asteroiden efter byens historiske navn Zvyahel.Schmadel, Lutz D., Dictionary of Minor Planet Names: Addendum to Fifth Edition: 2006 - 2008, August 2009, Springer, p 194, . Hentet 8. marts 2013. (274301) Wikipedia – Opdaget den 25. august 2008. På forslag fra et bestyrelsesmedlem af ukrainsk Wikipedia blev asteroiden opkaldt efter onlineencyklopædien Wikipedia.
Kilder
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Ukraine Kategori:Astronomiske observatorier