thumb|Indgangen til "Værkstedshallerne", der er en del af Copenhagen Fablab, på Julius Andersens Vej 1 i Valby Copenhagen Fablab er et Fablab med primær lokation i "Værkstedshallerne" på Julius Andersens Vej 1 i Valby, hvor borgere har adgang til en større maskinpark og fri adgang til at lære sig teknikker og skabe fabrikationer. Derudover findes et mini Fablab på 4. sal i Valby Kulturhus, der deler lokaler med bl.a. en reparationscafé.

Der kræves ikke medlemskab eller tidsbestilling for at benytte stedet, men der skal betales for materialer. Alle kan komme forbi og benytte faciliteterne og få hjælp efter behov af medarbejdere og frivillige. Fablab har åbent i "Værkstedshallerne" fast 3 dage om ugen, samt når frivillige vælger at holde stedet åbent, og i Valby Kulturhus fast 1 dag om ugen, og nogle af faciliteterne kan benyttes i hele kulturhusets åbningstid. Da stedet i vidt omgang er brugerdrevet af frivillige kan stedet minde om et åbent makerspace.

Copenhagen Fablab hører under Kultur Valby under Københavns Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning. Det åbnede dørene den 9. januar 2013 og holdt den gang udelukkende til i Valby Kulturhus. 25. september 2019 åbnede "Værkstedshallerne" i lokaler, der tidligere havde huset omklædningsrum til Valby Idrætsparkhttps://www.facebook.com/KulturValby/posts/copenhagen-fablab-som-har-base-i-valby-kulturhus-udvider-med-nyt-v%C3%A6rksted-%C3%A9n-3d-/2333731366695980/, og dette blev den primære lokation.

Faciliteter I Værkstedshallerne kan man tilbydes adgang til Filament 3D-printere og 3D scanner Folieskærer Elektronikarbejdsplads og mikrofræser Tekstilværksted med broderimaskine, tekstilprinter og symaskine Laserskærere, der kan skære i eksempelvis træ, hdf, akryl, pap og læder Træværksted med CNC-fræser

I MINI Fablab findes:

Filament og resin 3D-printere Tekstilværksted med symaskiner og broderimaskine Laserskærer

Fakta omkring FabLab

Fablab er en sammentrækning af fabrikationslaboratorium.

Copenhagen Fablab er en del af et globalt Fablab netværk, hvor man forpligter sig til, at der skal være offentlig og gratis adgang til 3D-teknologien, at man som 3D-værksted overholder en række fælles standarder i udvalg af maskiner og processer, så idéer og færdigudviklede projekter kan deles globalt mellem fablabs og deres brugere, og endelig at man tilslutter sig det globale fablabfællesskab, hvor delingen finder sted. Der findes fablabs i mere end 40 byer verden over, heriblandt Amsterdam, Oslo, Berlin, London, Barcelona og New York. Om os

Kilder/referencer

Eksterne Henvisninger

Stedets facebook side

Kategori:Kulturcentre i Danmark Kategori:Valby Kategori:Hackerkultur