Sønder Vilstrup er en by i Sønderjylland med , beliggende 21 km nord for Aabenraa, 15 km sydvest for Årøsund og 7 km syd for Haderslev. Byen hører til Haderslev Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Vilstrup Kirke Sønder Vilstrup hører til Vilstrup Sogn. Vilstrup Kirke ligger 1½ km nord for Sønder Vilstrup og 1½ km syd for landsbyen Nørre Vilstrup. Kirken stammer oprindeligt fra starten af 1400-tallet, men kun skibet står stadig tilbage fra den tid. På kirkegården blev der i 1923 rejst et mindesmærke for 24 af sognets faldne i Første Verdenskrig.
Faciliteter Den Nye Friskole har 0.-6. klasse og planlægger fra 2021-22 at få 7. klasse som start på hel overbygning til 9. klasse.Den Nye Friskole Vilstrup Ungdoms og Idrætsforening (VUIF) tilbyder fodbold, gymnastik, fitness, badminton og tennis.Vilstrup Ungdoms og Idrætsforening Foreningens klubhus ligger bag Vilstrup Skole, hvor der er flere boldbaner, to tennisbaner, fire petanquebaner, beachvolleybane mv. Til indendørsaktiviteterne bruges skolens gymnastiksal, klubhusets store sal, Næshallen i Kelstrup og forsamlingshuset, hvor der er etableret spinninglokale. Vilstrup Forsamlingshus har en stor sal med scene og plads til 120 personer samt en lille sal med plads til 35 personer.Vilstrup Forsamlingshus I 2017 lukkede Haderslev Kommune Børnehuset Chillis afdeling i Sønder Vilstrup, fordi der kun var 11 børn tilbage. Så børnene må køres til Hoptrup eller Marstrup for at komme i børnehave.Hygum, Stine (8. oktober 2016). "Til sommer er det slut med børnehave i Vilstrup”. Ugeavisen Haderslev (ugeavisen-haderslev.dk)
Historie Sønder Vilstrup havde station på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Årøsund (1903-1938). På det danske målebordsblad kan man se, at stationsbyen havde fået bageri og "mejerier" – der var nemlig både det danske andelsmejeri Kildevæld, hvor der senere kom maskinfabrik,arkiv.dk: Hermansens Maskinfabrik, Sønder Vilstrupvej 66 og det tyske mejeri.arkiv.dk: Det tyske mejeri, Sønder Vilstrup Bysving 26-33
Genforeningen I et lille anlæg vest for forsamlingshuset står en sten til minde om Genforeningen i 1920.Danmarks genforeningssten: Sønder Vilstrup
Ømands Bacon Ømands Bacon i Sønder Vilstrup er et niche-røgeri, der udelukkende fremstiller bacon, som har vundet adskillige priser. Virksomheden startede salget i 2015 efter et par års eksperimenter.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Velkommen til Vilstrup Sogn
Kategori:Byer i Haderslev Kommune Kategori:Byer i Sønderjylland (under den danske stat) Kategori:Byer og bydele med genforeningssten