Stephen Grover Cleveland (født 18. marts 1837, død 24. juni 1908) var både den 22. og 24. amerikanske præsident. Cleveland har siddet i to adskilte perioder (1885–1889 og 1893–1897). Han opnåede det største samlede stemmeantal i tre præsidentvalg – i 1884, 1888 og 1892, men blev ikke valgt i 1888 på grund af for få valgmandsstemmer. Han var den eneste Demokrat, der opnåede valg til præsident i den republikansk-dominerede æra fra 1860 til 1912. Clevelands beundrere har rost ham for hans ærlighed, uafhængighed, integritet og hans arbejde for principperne inden for klassisk liberalisme.Jeffers, 8–12; Nevins, 4–5 Som leder af Bourbondemokraterne var han modstander af imperialisme, skatter, subsidier og inflationspolitik, men som reformator arbejdede han også mod korruption og vennetjenester.
Nogle af Clevelands handlinger skabte kontroverser, selv i hans eget parti. Hans indblanding i Pullman-strejken i 1894 for at holde jernbanen i gang gjorde fagforeningerne vrede, og ved sin støtte til guldstandarden og modstand mod "fri sølv" (retten til at få lavet mønter af sølvfund) skubbede han Demokraternes landbrugsfraktion fra sig.Tugwell, 220–249 Ydermere beklagede kritikere sig over, at han ikke havde den store fantasi, og at han virkede handlingslammet under nationens økonomiske kriser – økonomisk depression og strejker – i hans anden præsidentperiode. På trods af dette har han i eftertiden fået et ry som en ærlig og karakterfast mand.
Familie og tidlige liv Barndom og familiehistorie thumb|left|Clevelands fødested i Caldwell, New Jersey Stephen Grover Cleveland blev født 18. marts 1837 i Caldwell, New Jersey som søn af Richard Falley Cleveland og hans kone, Ann Neal.Nevins, 8–10 Clevelands far var presbyteriansk prædikant, oprindeligt fra Connecticut.Graff, 3–4; Nevins, 8–10 Hans mor var fra Baltimore og var datter af en boghandler.Graff, 3–4 På sin fars side nedstammede Cleveland fra engelske forfædre – den første Cleveland var emigreret til Massachusetts fra det nordøstlige England i 1635.Nevins, 6 På sin mors side nedstammede Cleveland fra anglo-irske protestanter og tyske kvækere fra Philadelphia.Nevins, 9 Han var en fjern slægtning til general Moses Cleaveland, som byen Cleveland i Ohio er blevet navngivet efter.Graff, 7
Cleveland var den femte ud af en søskendeflok på ni, fem drenge og fire piger. Han blev døbt Stephen Grover efter den første præst i den Første Presbyterianske Kirke i Caldwell, hvor hans far var præst på daværende tidspunkt, men Cleveland brugte aldrig navnet "Stephen" i sit voksne liv.Nevins, 10; Graff, 3 I 1841 flyttede Cleveland-familien til Fayetteville, New York, hvor Cleveland tilbragte en stor del af sin barndom.Nevins, 11; Graff, 8–9 Naboer skulle senere beskrive Cleveland som "fuld af skæg, og én som godt kunne finde på at lave practical jokes",Nevins, 11 samt at han var glad for udendørssport.Jeffers, 17 I 1850 fik Clevelands far arbejde i Clinton, New York, og familien flyttede dertil.Nevins, 17–19 De flyttede igen i 1853 til Holland Patent, New York, nær Utica.Nevins, 21 Clevelands far døde kort tid efter, at familien var ankommet til Holland Patent.
Uddannelse og rejsen vestpå Clevelands uddannelse begyndte i underskolen på Fayetteville Academy.Jeffers, 16–17 Da familien flyttede til Clinton, blev Cleveland optaget på Clinton Liberal Academy.Nevins, 18–19; Jeffers, 19 Efter sin fars død i 1853 forlod Cleveland skolen og hjalp med at tage sig af sin familie.Nevins, 23–24 Senere samme år blev Clevelands bror William hyret som lærer på New York Institute for the Blind i New York City, og William fik skaffet Cleveland et job som assistentlærer. Efter at have arbejdet som lærer i et år vendte Cleveland hjem til Holland Patent i slutningen af 1854.Nevins, 27
Tilbage i Holland Patent søgte den 17-årige Cleveland uden held et arbejde. En ældste i hans kirke tilbød at betale for hans collegeuddannelse, hvis han lovede at uddanne sig til et gejstligt embede, men Cleveland afslog. I stedet besluttede Cleveland sig det følgende forår for at tage vestpå til byen Cleveland i Ohio. På vejen gjorde han ophold i Buffalo, hvor hans onkel, Lewis W. Allen, boede. Allen talte Cleveland fra at fortsætte vestpå og tilbød ham et job, hvor han skulle holde styr på Allens optegnelser og noter om hans kvæg.Nevins, 28–33 Allen var en betydningsfuld mand i Buffalo, og han præsenterede sin nevø for indflydelsesrige mænd der, deriblandt partnerne i advokatfirmaet Rogers, Bowen og Rogers.Nevins, 31–36; Graff, 10–11 Cleveland søgte senere arbejde i dette firma og kom med i advokatforeningen i 1859.Graff, 14
Tidlig karriere og den amerikanske borgerkrig thumb|left|Et tidligt, udateret fotografi af Grover ClevelandFra Cleveland Familiedokumenterne i New Jersey Archives. Efter at være blevet uddannet som advokat arbejdede Cleveland for Rogers-selskabet i tre år, hvorefter han forlod det i 1862 for at starte sin egen praksis.Graff, 14–15 I januar 1863 modtog han udnævnelsen til offentlig anklager i Erie County.Graff, 15; Nevins, 46 Da den amerikanske borgerkrig rasede, vedtog kongressen Conscription Act of 1863, som krævede, at alle egnede mænd skulle tjene i hæren, hvis de blev indkaldt, eller alternativt finde en erstatning. Cleveland valgte sidstnævnte og betalte en 32-årig polsk immigrant, George Benninsky, $150 for at tjene i hans sted.Graff, 14; Nevins, 51–52. Benninsky overlevede krigen. Som advokat blev Cleveland kendt for sin målbevidste koncentration og sin arbejdsomhed.Nevins, 52–53 I 1866 forsvarede han nogle af deltagerne i det feniske angreb ved Niagara samme år og fik dem frikendt.Nevins, 54 I 1868 opnåede Cleveland en del opmærksomhed inden for sin profession efter sit vellykkede forsvar i et søgsmål om injurier mod redaktøren af Commercial Advertiser, en avis i Buffalo.Nevins, 54–55 I denne periode boede Cleveland simpelt i et lejet værelse; selv om hans indkomst blev stor nok til at muliggøre en dyrere livsstil, fortsatte Cleveland med at forsørge sin mor og sine yngre søstre.Nevins, 55–56 Selv om hans eget hjem var spartansk, deltog Cleveland aktivt i selskabslivet og "den sorgløse selskabelighed i hotellobbyer og salooner."Nevins, 56
Politisk karriere i New York Sherif i Erie County Fra sit tidligste engagement i politik havde Cleveland altid bekendt sig til Demokraterne.Nevins, 44–45 I 1865 stillede han op til valget af offentlig anklager, men tabte marginalt til sin ven og værelseskammerat, Lyman K. Bass, den republikanske kandidat. Cleveland holdt sig derefter ude af politik i et par år, men sikrede i 1870, med hjælp fra sin ven Oscar Folsom, den demokratiske nominering til sherif i Erie County.Nevins, 58 I en alder af 33 år blev Cleveland valgt til sherif med 303 stemmers forspring, og han indtog officielt embedet 1. januar 1871.Jeffers, 33 Mens denne nye karriere trak ham væk fra hans jurapraksis, belønnede den ham på anden vis: lønnen siges at have været op mod 40.000$ i løbet af den toårige periode. Den bedst kendte begivenhed i hans tid som sherif var henrettelsen af en morder, Patrick Morrisey, 6. september 1872.Jeffers, 34; Nevins, 61–62 Cleveland var som sherif ansvarlig for enten personligt at foretage henrettelsen eller at betale en vicesherif 10$ for at foretage den. Cleveland havde betænkeligheder ved hængningen, men valgte alligevel selv at foretage henrettelsen. Han hængte også en anden morder, John Gaffney, 14. februar 1873.
Efter afslutningen af perioden som sherif vendte Cleveland tilbage til sin private praksis og åbnede et advokatfirma sammen med sine venner Lyman K. Bass og Wilson S. Bissell.Jeffers, 36; Nevins, 64 Bass brugte ikke meget tid i firmaet, da han blev valgt ind i Kongressen i 1873, men Cleveland og Bissell kom snart til tops blandt advokaterne i Buffalo.Nevins, 66–71 Frem til det tidspunkt havde Cleveland haft en nydelig, men lidt anonym politisk karriere. Som hans biograf Allan Nevins skrev: "der var sandsynligvis ingen i landet, der 4. marts 1881 havde mindre forventninger til end denne almindelige, men hårdføre advokat fra Buffalo, der fire år senere ville stå i Washington og blive taget i ed som de Forenede Staters præsident."Nevins, 78
Borgmester i Buffalo I 1870'erne var Buffalos styre i stigende grad plaget af korruption, hvor de demokratiske og republikanske politiske apparater arbejdede sammen om at fordele de politiske ben.Nevins, 79; Graff, 18–19; Jeffers, 42–45; Welch, 24 Da Republikanerne i 1881 nominerede en række politikere fra det politiske apparat med særlig dårligt ry, så Demokraterne en mulighed for at kapre stemmer fra Republikanerne ved at opstille en mere ærlig kandidat.Nevins, 79–80; Graff, 18–19; Welch, 24 Partilederne kom til Cleveland, og han accepterede at stille op til valget som borgmester, forudsat at de øvrige opstillede fra partiet var acceptable for ham.Nevins, 80–81 Da Demokraterne undlod at opstille de mest berygtede politikere, accepterede Cleveland nomineringen. Cleveland blev valgt til borgmester med 15.120 stemmer mod 11.528 til modstanderen Milton C. Beebe.Nevins, 83 Han indledte sin embedsperiode 2. januar 1882.
Tiden som borgmester brugte Cleveland i stor udstrækning til en kamp mod partiapparaternes særinteresser.Graff, 19; Jeffers, 46–50 Blandt de handlinger, som slog hans ry fast, var et veto mod en gadeoprydningslov som Buffalo Common Council vedtog.Nevins, 84–86 Kontrakten på oprydning af byens gader var ledig, og rådet valgte den højeste byder frem for den laveste på grund af politiske forbindelser til byderen. Mens denne form for vennetjenester tidligere var blevet tolereret i Buffalo, ville borgmester Cleveland ikke vide af det og svarede med et rammende veto: "Jeg betragter det som kulminationen på den frækkeste og mest skamløse plan om at forråde folkets interesser, som er værre end at smide offentlige penge bort".Nevins, 85 Rådet vendte derefter på en tallerken og gav kontrakten til den laveste byder.Nevins, 86 Med denne og flere andre handlinger, der tog vare om de offentlige finanser, bredte Clevelands ry som en ærlig politiker efterhånden også uden for Erie County.Nevins, 94–95; Jeffers, 50–51
New Yorks guvernør thumb|Statue af Grover Cleveland udenfor rådhuset i Buffalo, New York Med hans voksende ry begyndte partifolk hos Demokraterne at overveje Cleveland som en mulig kandidat til guvernørposten.Nevins, 94–99; Graff, 26–27 Daniel Manning, en insider i partiet og beundrer af Clevelands handlinger, støttede hans kandidatur – Manning blev i øvrigt senere finansminister i Clevelands første regering.Nevins, 95–101 På grund af intern splittelse i det republikanske parti i staten så 1882 ud til at blive et demokratisk år, og der var derfor mange, der kæmpede om Demokraternes nominering. De to førende demokratiske kandidater var Roswell P. Flower og Henry W. Slocum, men deres respektive støtter stod stejlt på deres kandidater, og konventet kunne ikke blive enige om, hvem der skulle nomineres.Graff, 26; Nevins, 101–103 Cleveland, som lå på en tredjeplads efter den første afstemning, fik støtte i efterfølgende afstemninger og endte som et kompromisvalg.Nevins, 103–104 Det republikanske parti forblev splittet internt, og Cleveland kunne derfor vinde guvernørvalget med 535.318 stemmer mod den republikanske kandidat Charles J. Folgers 342.464.Nevins, 105 Clevelands sejrsmargin var på det tidspunkt den største ved et kampvalg i New York, og Demokraterne opnåede også flere sæder i begge huse i den lovgivende forsamling.Graff, 28