Saint-Paul er en station på metronettet i Paris og betjener metrolinje 1. Den ligger i 4. arrondissement og har tilnavnet Le Marais.

Den er navngivet til ære for apostlen Paulus.

Historie

Indtil 2007 var der på stationens perroner udstillingsvinduer, som både blev benyttet som reklameplads for kvarterets handlende og til udstillinger med forskellige temaer omkring nutidige designere. I 2009 er stationen under renovering, så disse vinduer er fjernet. Den fik forhøjet sine perroner som forberedelse til linje 1's overgang til automatisk drift i weekenden 4. og 5. april 2009..

Beliggenhed Stationens udgang ligger, hvor Rue Saint-Antoine bliver til Rue de Rivoli.

Adgang Der findes kun en enkelt trappe til stationen, og den fører til perronen i retning mod Château de Vincennes. Der er ikke nogen adgang til perronen i modsat retning.

Trafikforbindelser

Omgivelser Stationen betjener bykvarteret Le Marais og mere specifikt gymnasierne Charlemagne og Sophie Germain samt gaderne Rue des Rosiers (Pletzl), Rue Saint-Antoine og begyndelsen af Rue de Rivoli.

Den ligger desuden tæt ved borgmesterkontoret for 4. arrondissement og ved Place des Vosges.

Udsmykning Ved stationen står en sjælden lampe af typen Val d'Osne. Disse blev opstillet i 1909 og var almindelige til 1923, men de fleste af dem er nu helt forsvundet. Skiltet "METRO" er omgivet af en frise i smedejern, og oven over den findes en hvid lysende kugle i opalglas.

Galleri

Eksterne kilder/henvisninger

Saint-Paul Saint-Paul