Tatarer татарлар (tatarlar) none|250px| Tatarkvinde 18. århundrede Antal og fordelingAntal i alt 6.778.000 Joshua Project - Tatar Ethnic People in all Countries Canada: 600 Estland: 2.428 (2011) Finland: 800 Kazakstan: 268.000 Kirgistan: 32.000 Polen: 5.000 Rusland: 5.492.000 * Tatarstan: 2.012.571 (2010) * Basjkortostan: 1.009.295 (2010) * Tjeljabinsk oblast: 180.913 (2010) * Orenburg oblast: 151.492 (2010) * Uljanovsk oblast: 149.873 (2010) * 15px Moskva: 149.043 (2010) * Sverdlovsk oblast: 143.803 (2010) * Samara oblast: 126.124 (2010) * 15px Perm kraj: 115.544 (2010) * 15px Khanty-Mansij autonome okrug: 108.899 (2010) * Tjumen oblast: 108.899 (2010) * Nizjnij Novgorod oblast: 44.103 (2010) Tajikistan: 96.000 Turkmenistan: 61.000 Tyrkiet: 25.000 Ukraine: 68.000 Usbekistan: 658.000 Etnografi Sprog: Tatarisk, Russisk; Religion: Russisk-ortodoksne kristne, islam Levevis: ; Udbredelse none|250px Tatarernes større samlede udbredelsesområder Tatarer (, ) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Tatarer taler tatarisk et sprog der tilhører den tyrkiske gren i den altaiske sprogfamilie. Deres antal blev opgjort til 7 millioner i slutningen af det 20. århundrede.

De oprindelige tatarer ("Ta-ta") beboede den nordøstlige del af Gobiørkenen i det 5. århundrede, men da de var blevet underkastet Khitanerne i det 9. århundrede, vandrede de sydpå. I det 12. århundrede blev de undertvunget af det mongolske rige under Djengis Khan, og under ledelse af hans barnebarn, Batu Khan, flyttede de vestpå.

I Europa blev de assimileret i lokalbefolkningerne, eller også blev deres navn overført til de erobrede folkeslag: Kipchaker, Volgabulgarere, Alaner, Kimaker og andre, men navnet blev også hæftet på finsk-ugrisk talende folk, såvel som på resterne af de antikke, græske kolonier i Krim og på kaukasiere i Kaukasus.

Tatarer i Sibirien er rester af den tyrkisktalende befolkning i Ural-Altaj regionen, som til en vis grad er blandet med folk, der taler uralsk, og med mongolerne. Senere overtog hver gruppe det tyrkiske sprog og mange er også konverteret til islam. I begyndelsen af det 20. århundrede antog de fleste af disse grupper nye folkenavne, og de omtales ikke længere som tatarer bortset fra historiske sammenhænge. I dag er der kun to grupper af etniske efterkommere af den oprindelige migration mod vest i det 13. århundrede, nemlig Volgatatarerne og Krimtatarerne samt nulevende, oprindelige folk i Sibirien, såsom Chulymtatarerne, der normalt blot kaldes "tatarer".

Tatarer i Sovjetunionen

Tatarernes antal i Sovjetunionen som helhed voksede fra 1959 fra 4.968.000 til i 1970 5.931.000 og i 1979 6.317.000.Ignats, s. 84 Ikke desto mindre oplevede også de datidens russificering i form af indflytning af især russere til deres autonome socialistiske sovjetrepublik. Desuden havde de (som andre folkegrupper) det problem, at de ikke boede samlet men var spredt over flere sovjetrepublikker, således i 1970ENE, s. 501: Tatariske ASSR: 1.536.000 Baškiriske ASSR: 945.000 Usbekiske SSR: 574.000 Kazakhstanske SSR: 288.000 Tšelabinsk oblast: 217.000 Sverdlovsk oblast: 176.000 Perm oblast: 169.000 Orenburg oblast: 145.000 Uljanovsk oblast: 122.000 Moskva: 109.000 Tjumenske oblast: 103.000.

Tatariske ASSR

Allerede i 1920 oprettedes Tatariske autonome socialistiske sovjetrepublik (Tatariske ASSR) på 68.000 km2 og med Kazan som hovedstad, formelt for at bevare tatarernes sprog og kultur. Denne målsætning undergravedes imidlertid af en voldsom befolkningstilflytning fortrinsvis af russere: Folketælling 1926 Folketælling 1939 Folketælling 1959Ignats, s. 169 Folketælling 1970 Folketælling 1979 Folketælling 1989 Folketælling 2002 Tatarer 1.263.400 (48.7%) 1.421.500 (48,8%) 1.345.000 (47.2%) 1.536.000 (49.1%) 1.642.000 (47.6%) 1.765.400 (48,5%) 2.000.100 (52,9%) Russere 1.118.800 (43,1%) 1.250.700 (42,9%) 1.252.000 (43.9%) 1.329.000 (42.4%) 1.516.000 (44.0%) 1.575.400 (43,3%) 1.492.600 (39,5%) Tjuvasjer 127.300 (4,9%) 138.900 (4,8%) 144.000 (5.0%) 153.000 (4.9%) 147.000 (4.3%) 143.200 (3,7%) 126.500 (3,3%) Andre 84.485 (3.3%) 104.161 (3.6%) 110.000 (3.9%) 114.000 (3.6%) 141.000 (4.1%) 166.756 (4.6%) 160.015 (4.2%)

Foruden tatarer, russere og tjuvasser bestod befolkningen især af mordviner og udmurter. Tatariske ASSR udviklede i løbet af sovjettiden en betydelig olie- og gasproduktion, samt fremstilling af blandt andet syntetisk kautsjuk, polyetylen, kemiske midler til plantebeskyttelse, filmmaterialer og kemiske forbrugerartikler i Kazan. Desuden spillede landbrug, såvel kornavl som husdyravl en betydelig rolle i republikken.ENE, s. 500

Uzbekistanske SSR

I Uzbekistan voksede tatarernes antal i hovedtal som følgerIgnats, s. 155: 1959: 445.000 (5,5%) 1970: 574.000 (4.9%) 1979: 620.000 (4.2%)

Noter

Litteratur

Eesti Nõukogude Entsüklopeedia (ENE), bd. 7: Rund-Ting; Tallinn 1975 (estisk) Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Ordfronts Förlag, Stockholm 1982; (svensk)

Eksterne henvisninger

Irek Bikkinin: "The Roots of Tatarophobia in Mordovia or an Inorculation against Tatars" (The Tatar Gazette Nr 9, 21.07.1998) (engelsk) G. A. Denisova, B. A. Malyarchuka, M. V. Derenkoa, and O. A. Kravtsova: "Population Structure of Volga Tatars Inferred from the Mitochondrial DNA Diversity Data" (, Russian Journal of Genetics, 2011, Vol. 47, No. 3, pp. 340–346. © Pleiades Publishing, Inc., 2011.) (engelsk) Gennady P. Luzin, Michael Pretes, Vladimir V. Vasiliev: "The Kola Peninsula: Geography, History and Resources" (Arctic, Vol 47, No 1 (1994); s. 1-15) (engelsk) Malyarchuk B, Derenko M, Denisova G, Kravtsova O.: "Mitogenomic diversity in Tatars from the Volga-Ural region of Russia" (Mol Biol Evol. 2010 Oct;27(10):2220-6. Epub 2010 May 10.) (engelsk) Eizo Matsuki: "The Crimean Tatars and their Russian-Captive Slaves. An Aspect of Muscovite-Crimean Relations in the 16th and 17th Centuries" (engelsk) Zufar MIFTAKHOV: "The First Bulgarian State Formations" (The Tatar Gazette) Sürgün: "The Crimean Tatars; deportation and exile" (http://www.massviolence.org Online Encyclopedia of Mass Violence – – Edited by Jacques Semelin) (engelsk) Uyama Tomohiko: "From "Bulgarism" through "Marrism" to Nationalist Myths: Discourses on The Tatar, The Chuvash and The Bashkir Ethnogenesis" (engelsk) Mirfatykh Z. Zakiev: "Etnic Roots of the Tatar People" (The Tatar Gazette) (engelsk) Mirfatykh Z. Zakiev: "Tatars: Who are Alans? Problems of the History and Language" (The Tatar Gazette) (engelsk)

Se også

Mongolernes invasion af Rusland Den Gyldne Horde Republikken Tatarstan