Wicked: The Untold Story of the Witches of Oz, eller blot Wicked, er en musical med musik og tekst af Stephen Schwartz og en bog af Winnie Holzman. Begge er løst baseret på Gregory Maguires roman Wicked: The Life and Times of the Wicked Witch of the West fra 1995, som igen er baseret på L. Frank Baums roman The Wonderful Wizard of Oz fra 1900 og dennes filmatisering fra 1939. Musicalen bliver fortalt gennem de to hekse, Elphaba og Galinda, før og efter Dorothy Gale kommer til Oz. Historien udforsker det komplekse venskab mellem Elphaba (som bliver til den Onde Heks fra Vest) og Galinda (som bliver til Glinda den Gode Heks fra Nord). Deres venskab bliver udfordret af deres forskellige personligheder, modstridende synspunkter, at de forelsker sig i den samme mand, deres reaktioner på afsløringen af Troldmanden fra Oz' korrupte skyggeside, og til slut, Elphabas tragiske død.
Den oprindelige musical blev produceret af Universal Stage Productions med producerne Marc Platt, Jon B. Platt og David Stone, instruktør Joe Mantello og koreograf Wayne Cilento, og havde premiere for første gang på Broadways Gershwin Theatre i oktober 2003, efter at have gennemgået flere testforestillinger ved San Franciscos Curran Theatre i maj og juni samme år. Musicalens originale cast besod af Idina Menzel som Elphaba, Kristin Chenoweth som Galinda, Norbert Leo Butz som Fiyero og Joel Grey som Troldmanden.
Selvom opsætningen fik meget blandede anmeldelser og blev nedsablet af The New York Times, har den hele tiden været en publikumssucces. Broadway-produktionen har været grundlaget for opsætninger i Chicago, Los Angeles, London, Tokyo, Melbourne, Sydney, Stuttgart og San Francisco; udover dette har showet også været på tur i Nordamerika med forestillinger i mere end 30 forskellige amerikanske og canadiske byer. I Danmark har Det Ny Teater købt rettighederne til Wicked i sæsonen 10/11.
I Danmark er Wicked blevet opsat to gange; i 2011 hos Det Ny Teater og 2024 hos Fredericia Teater, hvor skuespillercastet har bestået af Maria Lucia Rosenberg, Annette Heick, Steen Springborg og Nanna Rossen og Johanne Milland henholdsvis.https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/57c269b9-ac56-3174-8742-115ec42bbcac/
Synopsis 1. Akt Efter ouverturen samles indbyggerne i Oz for at fejre, at Vestens Onde Heks er død (”No One Mourns the Wicked”). Glinda, Nordens Gode Heks, daler ned i sin boble for at bekræfte omstændighederne omkring Heksens nedsmeltning. Selv om alle indbyggerne i Oz holder meget af den sprudlende Glinda og sætter hende højt, vil én af dem dog gerne vide om det er rigtigt, at hun faktisk kendte Heksen personligt. Glinda er usikker på hvordan hun skal svare, og indrømmer forlegent at ”deres veje havde krydsedes i skolen”, om end det er længe siden. Hun lader imidlertid til at have en tydelig interesse i at påvise, at det ”ikke kunne have været let” for den nedrige grønne Heks. Scenen skifter til vignetter fra fortiden, der viser publikum en ung gift kvinde, Melena (der senere bliver moder til Heksen), som er sin mand Frex Thropp, guvernør i Munchkinland, utro. Frex tager af sted på en officiel rejse, og Melenas elsker kommer for at tilbringe natten sammen med hende, og han giver hende en flaske med grøn eliksir at drikke. Den nat bliver hun gravid, og alle går ud fra, at faderen er hendes ægtemand Frex. Barnet, som Melena føder, viser sig at være en ”unaturligt grøn” baby, som vækker afsky hos alle lige fra doktoren og jordemoderen til Frex, som skammer sig og er forvirret. Melenas barn får navnet Elphaba Thropp og bliver senere til Vestens Ondeste Heks. Man går ud fra, at Elphabas hudfarve er foranlediget af den grønne væske Melena drak den nat Elphaba blev undfanget, og hendes mystiske kræfter tilskrives efterfølgende den kendsgerning, at hendes biologiske fader var fra Jorden, medens hendes moder var fra Oz, hvilket gjorde hende til et ”produkt af begge verdener”.
Det antydes, at Elphaba led under en ulykkelig barndom, hvor hun blev diskrimineret af borgerne i Oz på grund af sin hudfarve. Hun opfostres af enkemanden Frex, som føler skam over hende (ikke kun på grund af hendes udseende, men fordi mærkelige ting synes at ske, når hun er i nærheden). Melena har efterfølgende bragt endnu et pigebarn til verden, Nessarose, som er handicappet fra fødslen, og som Frex forguder. Da tiden oprinder, hvor Nessarose skal på universitetet, sender Frex Elphaba af sted sammen med hende, men blot så hun kan tage sig af den kørestols-bundne Nessarose, som hun åbenbart har gjort det hele sit liv. Medens Elphaba er gæv og frejdig, er Nessarose reserveret og sømmelig. Som afskedsgave giver Frex Nessarose et par juvelbesatte sko, der får en prominent plads i musicalens anden akt.
På Shiz Universitetet møder Elphaba Galinda, en forkælet og populær pige fra det Øvre Højland (”Dear Old Shiz”). Madame Morrible, rektor på Shiz, har besluttet, at eftersom Nessarose er særligt udfordret, vil det være bedst for hende at bo privat hos Morrible. Der er ikke lavet noget tilsvarende arrangement for Elphaba, og Galinda tilbyder hende ved et tilfælde at bo sammen med hende i hendes private logi. Elphaba er imidlertid bekymret over at overlade sin yngre søster i en andens varetægt. Så vidt Elphaba ved, vil Frex måske skælde hende ud over det. Da Morrible forsøger at køre væk med Nessarose, benytter Elphaba sine ukontrollerbare, overnaturlige evner til at bringe søsteren tilbage til sig. Søstrene ærgrer sig over hændelserne, for begge piger ønsker intet mere end at leve normale liv som alle andre. Morrible er stærkt imponeret og bemærker, at Elphabas tilsyneladende evne for magi kan være noget, Troldmanden af Oz kan bruge. Morrible lover at give Elphaba private timer i trolddomskunst. Elphaba tror, at hun kan være på vej til at blive en celebrity i Oz, hvis hun får chancen for at arbejde ved siden af den agtede hersker Troldmanden. Hun drømmer om al den glamour og den hæder, som hun indtil nu har ment var umulig for hende at opnå på grund af hendes hudfarve (”The Wizard and I”).
Galinda, som ikke blev tilbudt en plads ved Morribles højt anerkendte Trolddomskunst Seminar (på grund af hendes pjankede ansøgningsskrift (”Wands, need they have a point?”)), er jaloux og fatter øjeblikkelig modvilje mod Elphaba. Den grønhudede pige fatter tilsvarende mishag mod den overfladiske Gelinda. Begge piger blæser denne gensidige modvilje op til episke proportioner helt i overensstemmelse med deres alder, idet de anspores af deres medstuderede ved Shiz, som naturligvis dramatisk holder med Gelinda imod Elphaba (”What is this Feeling?”).
Nogle få dage senere forsøger Doktor Dillamond, en Ged som på det tidspunkt er Shiz’ eneste Dyreprofessor, at undervise i Historie. Han finder et væmmeligt, diskriminerende slagord bag på tavlen, der siger at ”Dyr skal ses og ikke høres”. Han har lige haft nok problemer med at udtale Galindas navn korrekt, idet han konstant kalder hende ”Glinda”, hvilket den forfængelige Galinda er lige ved at blive fornærmet over. Galinda insisterer gentagne gange på, at Doctor Dillamond skal udtale ”ga” lyden, hvilket åbenbart ikke registrerer i Gedens forstand. Efter at have givet klassen fri, betror den tydeligt bekymrede professor sig til Elphaba og siger, at et eller andet forårsager, at Dyrene i Oz mister talens kraft (”Something Bad”). Elphaba er sikker på, at Troldmanden af Oz kunne ordne denne krise, hvis blot nogen vovede at henlede hans opmærksomhed på den. ”Når alt kommer til alt,” siger Elphaba, ”er det jo derfor vi har en Troldmand.”
Snart derefter kommer Fiyero, en prins fra Vinkus med et ”skandalebefængt” ry, til Shiz og begynder straks at præge de studerende med sin egen vel flotte og bekymringsløse livsstil. Han arrangerer en fest i Ozdust Ballroom, og Fiyero og Galinda bliver straks tiltrukket af hinanden, hovedsageligt på grund af deres fælles overfladiske værdier (”Dancing through Life”). Medens hun forbereder sig til festen, modtager hun en ”rædselselsfuld” sort spids hat fra sin bedstemor. Da hun synes at hatten er grim, giver hun den tilskyndet af sine tomhjernede medstuderende til Elphaba som gave. En Munchkin-dreng fra middelklassen ved navn Boq, som er forblændet af Galinda, efterstræber hende i den vildfarelse, at hun på et eller andet tidspunkt vil gøre gengæld. Galinda afviser ham venligt, men siger, at han vil være hendes ”helt” hvis han vil invitere den ”tragisk smukke” men anderledes udfordrede Nessarose til festen. Hun gør det udelukkende for at afværge den uønskede og trættende beundrer, og ikke ud fra noget ægte ønske om at gøre Nessarose en god gerning. Nessarose, der aldrig før er blevet inviteret ud af en dreng, er begejstret og spørger Elphaba, om der er nogen måde hvorpå hun kan gengælde hvad hun opfatter som Gelindas betænksomhed og venlighed. Ved festen overraskes Galinda derfor, da Morrible kommer til stede, overrækker hende en øvestav og fortæller hende, at Elphaba har insisteret på, at også hun får lov til at deltage i Trolddomskunst Seminaret (om end Morrible selv ikke har nogen tiltro til Galindas evner udi trolddomskunst). Galinda bliver målløs og begynder at føle skam over sin behandling af Elphaba, som har givet hende den chance hun har håbet på for at studere magi. På præcis samme tidspunkt er Nessarose overbevist om, at hun er blevet givet den chance som hun har håbet på for at blive romantisk involveret med en rar Munchkin-dreng. Boq insisterer på, at han har inviteret hende ud fordi han er tiltrukket af hende, og ikke fordi han har ondt af hendes tilstand. Uden Nessaroses vidende fortsætter Boq imidlertid kun skuespillet for at score point hos Galinda, som han har til hensigt at lokke væk fra Fiyero, lidet anende at den oversentimentale Nessarose allerede er blevet forelsket i ham.
Elphaba ankommer til Ozdust Ballroom iført hatten som Galinda har givet hende, blot for at blive latterliggjort og grinet ad. Ikke desto mindre fortsætter hun udfordrende med at danse alene uden nogen musik. Forpint af skyldfølelse gør Galinda Elphaba selskab på dansegulvet og baner dermed vejen for et nyt venskab mellem de to. Snart falder alle de andre festdeltagere ind, idet de følger Galindas eksempel. Fiyero bemærker, at Elphaba sandelig har ”mod og mandshjerte”.
Efter festen venter Galinda og Elphaba tilbage til deres logi på Shiz og snakker pigesnak. Elphaba afslører at Frex hader hende mest af alle. Fordi han tvang Melena til at spise mælkeblomster for at forhindre Nessarose i at blive født med samme grønne hud, fik blomsterne Nessarose til at blive født for tidligt, hvilket lammede hende og foranledigede Melenas alt for tidlige død. Frex mener, at intet af dette ville være sket, hvis det ikke var for Elphabas fødsel. Bevæget af et ønske om at opmuntre sin nye ven og fast besluttet på at gøre tidligere dårlig opførsel god igen, beslutter Galinda at give Elphaba en af sine berømte makeovers. Galinda ”galindaserer” i alt væsentligt Elphaba (”Popular”).