Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa. Andorra er en indlandsstat, der ligger mellem Frankrig og Spanien i den østlige del af bjergkæden Pyrenæerne. Den har et areal på og et befolkningstal på indbyggere.
Gennem århundreder har Andorra været et diarki med to samfyrster som statsoverhoveder: biskoppen af Urgell og Frankrigs statsoverhoved. Ordningen med to samfyrster blev traktatfæstet i 1278. Først i 1993 blev landet en suveræn stat efter at have indgået en aftale om dette med Frankrig og Spanien. Dermed blev Andorra et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund og blev optaget som medlem i FN, Europarådet og en række andre internationale mellemstatslige organisationer.
Andorras politiske system har gennemgået en reformproces, hvor grundloven af 1993 har gjort landet til et parlamentarisk demokrati. Det tidligere fattige og isolerede land oplevede fra 1950'erne og fremefter en økonomisk opgangsperiode. Landet har gennemgået udviklingen til en moderne selvstændig stat, og har i denne proces oprettet nationale institutioner på mange felter indenfor samfunds- og kulturliv.
Turisme og handel, bankvirksomhed og ejendomsudvikling har været de vigtigste sektorer i økonomien. Samtidig fulgte velstandsøgning, så vel som befolkningsøgning og arbejdsindvandring. Forudsætningerne for landets økonomi har ændret sig på grund af EU's indre marked, hvor nabolandene Spanien og Frankrig er med. International bekæmpelse af skatteparadiser har medført skærpede krav for bank- og finanssektoren i landet.
Etymologi Navnet Andorra kommer fra navarrisk baskisk andurrial, som betyder ”buskdækket land». En anden forklaring giver navnet ophav fra maurerene og det arabiske al-Gandura, som betyder «letsindig kvinde».«Andorra», i John Everett-Heath: Concise Dictionary of World Place-Names, Oxford: Oxford University Press, 2010.
Geografi
thumb|left|Dianthus monspessulanus er en af arterne i Andorras flora.
Andorra ligger mellem Spanien og Frankrig i den østlige dele af bjergkæden Pyrenæerne og har et areal på Det meste af territoriet ligger på sydsiden af bjergkæden. Undtaget er Solana d'Andorra i nordøst. Landet deler en grænse på 63,7 km med Spanien og 56,6 km med Frankrig.
Landskabet består hovedsageligt af bjerge med en gennemsnitlig højde på 1996 m. Bjergene er højest ved grænsen mod Frankrig og den sydøstlige del af grænsen mod Spanien. Det højeste bjerg er Comapedrosa, som ligger nordvest i landet og når en højde på 2.942 moh. Flere af landets bjergtoppe når over 2.500 meters højde.
Landskabet er formet af gletsjere under sidste istid og erosion efter dette.Pere Roquet: «Man and Landscape», Catalònia culture, nr. 25, 1991, s. 7-10. Bjerglandskabet deles i tre dale i et Y-mønster ved, at floderne Valira d'Orient og Valira del Nord mødes og danner Gran Valira. Dalene åbner sig i sydlig retning mod Catalonien. Hovedfloden Gran Valira er største flod og løber sydover gennem hovedstaden Andorra la Vella.Antonio Gómez Ortiz: «Andorra: a small country in the Pyrenees», Catalònia culture, nr. 25, 1991, s. 4-6. Floden løber ind i Spanien på Andorras laveste punkt, 870 m over havet. Den største sø er Juclar, der er 0,29 km² stor. En anden vigtig sø er Engolasters.
Klimaet er lige som nabolandenes, men grundet højden er der mere sne om vinteren og lidt koldere somre. December til februar er koldeste måneder, mens juli er varmeste sommermåned. Det er normalt med mellem 70 og 110 cm sne om vinteren.Andorra in Figures , Departament d’Estadística, 2007. Besøgt 26. juni 2011. Snefald og et landskab domineret af bjerge og stejle bjergsider gør Andorra udsat for sneskred.
I højden er der græsmarker med svingel (Festuca) og skov med nåletræer som skovfyr (Pinus sylvestris), bjergfyr (Pinus mugo) og almindelige ædelgran (Abies alba). Over 70 % af arealet er dækket af denne type vegetation. Over 1650 meters højde findes rhododendron, guldregn (Laburnum) og enebær (Juniperus). Løvfældende skov domineres af dun-eg (Quercus pubescens), vinter-eg (Quercus petraea), vorte-birk (Betula pendula) og ask (Fraxinus excelsior). I solsiderne af Valiradalen findes der også Sten-Eg (Quercus ilex) og kermes-eg (Quercus coccifera). Andorra har en rig flora med over 1150 registrerede arter. Vegetationen blev før holdt nede af græssende dyr. I tidligere tider blev der i de sydvendte dalsider drevet terrassejordbrug.
Når det gælder fauna, har bjergene geder, muflon, vildsvin og murmeldyr. I lavereliggende områder findes arter som ræv, mår, hare og egern. I floder og søer det godt med ørreder.
Demografi thumb|Hovedstaden Andorra la Vella.
Andorra har et befolkningstal på indbyggere. Befolkningstallet var længe lavt og blev holdt nede af de begrænsede landbrugsmuligheder.Michael Emerson: Andorra and the European Union , Brussel: Centre for European Policy Studies, 2007. Besøkt 26. juni 2011. Befolkningstilvæksten blev reguleret ved udvandring. Længe lå befolkningen på omkring 3.000, men steg frem mod 1800-tallet til 5–6.000.Raül Calvó: «The Population», Catalònia culture, nr. 25, 1991, s. 14-16. Mod slutningen af 1800-tallet nærmede folketallet sig 6.000, men faldt igen det første årti af 1900-tallet. Fra 1860 og frem til 1930’erne fandt en betydelig udvandring sted, først ved at andorranere søgte sæsonarbejde i Spanien og Frankrig, senere med udflytning på permanent basis. Andorra var neutralt under den spanske borgerkrig og anden verdenskrig, noget som gjorde landet til et mål for flygtninge.
I 1950 havde folketallet igen nået 6000 og i de følgende årtier oplevede landet stærk befolkningstilvækst. Indbyggertallet har udviklet sig sådan i perioden 1950–2014:«Population» , Departament d’Estadística. Besøgt 15. februar 2015.
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2014 6.176 8.392 19.545 35.460 54.507 65.844 85.015 76.949
Befolkningstilvæksten skyldes i stor grad indvandring, særlig fra Spanien og i senere tid også fra Portugal og i nogen grad Frankrig. Det er også grupper af arbejdsindvandrere fra lande som Argentina, Marokko, Filippinerne og andre lande. En anden indvandrergruppe består af velstående personer fra europæiske lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og andre som tiltrækkes af det lave skatteniveau.
Udviklingen har medført at andorranerne er i mindretal i deres eget land, kun omkring en tredjedel af landets indbyggere har andorransk statsborgerskab. I 2010 udgjorde spaniere 31,4 % af befolkningen, franskmænd 15 % og portugisere 6 %.«Population by parish and nationality» , Departament d’Estadística. Besøgt 26. juni 2011.
Befolkningen har den højeste gennemsnitslevealder i verden. Den sammenlagte gennemsnitslevealder for mænd og kvinder er 82,43 år.«Country Comparison :: Life expectancy at birth» , The World Factbook, CIA. Besøgt 26. juni 2011.
Lidt over en fjerdedel af befolkningen bor i hovedstaden Andorra la Vella og yderligere en fjerdedel i nabokommunen Escaldes-Engordany, som hovedstaden er sammenvokset med.
Sprog thumb|Kirken Sant Martí de la Cortinada i Ordino er i romansk stil fra det 12. århundrede. catalansk er officielt sprog ifølge grundloven.Roser Bastida i Areny:«Catalan, the Official Language of Andorra», Catalònia culture, nr. 37, 1994, s. 25-27. Dette sprog bruges i områderne Andorra grænser op til, særlig i den spanske autonome region Catalonien, som Andorra på mange måder har forbindelse med, og i Roussillon i Frankrig. I Andorra er det dialekten vestcatalansk som tales.Alf Lombard: Alle jordens språk, Oslo: Pax , 1996, s. 104. Bortset fra catalansk tales der også spansk og fransk, ikke mindst fordi skolevæsnet er tredelt med undervisning på catalansk, spansk og fransk. På grund af arbejdsindvandring taler mange indbyggere også portugisisk.
Selv om catalansk er landets officielle sprog, har det været presset som følge af spansk og fransk skolevæsen, mediepåvirkning og indvandring.Rosabel Ganyet og Montserrat Badia Gomis: «The Catalan Language in Andorra», Catalònia culture, nr. 25, 1991, s. 32-33. Udbygning af den andorranske skole, voksenundervisning og etablering af det offentlige sprogråd Servei de Política Lingüística er sket for at styrke det catalanske sprog i landet. Undervisning i catalansk er påbudt i det franske og spanske skolevæsen.
I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Centre de Recerca Sociològica ved Institut d'Estudis Andorrans i 2005 svarede 38,8 % at de havde catalansk som modersmål, mens 35,4 % svarede at det var spansk. 15 % rapporterede portugisisk som modersmål, 5,4 % fransk og 5,5 % andre sprog. Política lingüística , L'Observatori, Institut d'Estudis Andorrans, 2005. Besøgt 26. juni 2011.
Religion thumb|Kort over bispedømmet Urgell. 92,4 % af befolkningen er kristne. De fleste af disse tilhører den katolske kirke. På grund af arbejdsindvandring findes der også mindre grupper af muslimer og hinduer, men begge grupper udgør under 1 % af befolkningen.«Andorra» , Association of Religion Data Archives. Besøgt 26. juni 2011.
Den katolske kirke i Andorra er en del af bispedømmet Urgell. Biskoppen, som også er samfyrste af Andorra, har sæde i byen La Seu d’Urgell i den nordvestlige del af Catalonien. Konfessionelle skoler i det spanske skolevæsen for Andorra er tilknyttet kirken. Omkring to tredjedel af eleverne i den spanske skole tilhører den konfessionelle skole.Statistical appendix 2009, Cambra de Comerç, Indústria i Serveis d’Andorra. Besøkt 26. juni 2011.
Grundloven garanterer religionsfrihed. Andorra har ingen officiel religion eller statskirke, men den katolske kirke er nævnt specielt i grundloven og dens virksomhed og traditionelle rolle i forhold til staten er nedfældet i grundlovens paragraf 11.Constitution of the Principality of Andorra, Consel General. Besøgt 26. juni 2011.
Historie
thumb|Casa de la Vall i Andorra la Vella, oprindelig opført i 1580, var det traditionelle mødested for Consel General indtil en nye parlamentsbygning blev taget i brug i 2011. Arkæologiske udgravninger ved La Margineda har afdækket fund dateret til epipaleolitisk tid, omkring 11.000 år f.Kr.Zona 3: Val del Gran Valira , Comú de Sant Julià de Lòria. Besøgt 19. juli 2011. Dette er de ældste spor efter menneskelig bosætning i Andorra. Der vides dog ganske lidt om landets historie indtil de første bevarede skriftlige kilder fra 800-tallet.Pere Cavero: «A Historical Outline», Catalònia culture, nr. 25, 1991, s. 11-13.
Andorra er den sidste selvstændige stat i Marca Hispanica og det fortælles at Andorra fik sin frihed af Karl den store i bytte mod deres indsats i krigen mod maurerne. Karl 1. af Burgund gav i 843 greven af Urgell overherredømme over området. I 1133 tilfaldt det biskoppen af bispedømmet Urgell. Biskoppen af Urgell søgte beskyttelse hos herren af Cabó. Ved ægteskab gik denne adelsfamilies rettigheder i 1208 over til greven af Foix, som holdt til på nordsiden af Pyrenæerne. Dette skabte en konflikt om hvem, der havde overhøjhed over Andorra.
I 1278 blev konflikten løst ved en paretage (~ traktat), hvor man delte overherredømmet over Andorra mellem greven af Foix og biskoppen af Urgell. Traktaten blev bekræftet i 1288 og herfra findes ophavet til den delte overhøjhed over Andorra, med lige rettigheder for de to samfyrster, en ordning som har varet helt frem til vor tid. I 1589 blev Henrik af Navarra konge af Frankrig. Han var også greve af Foix og i 1606 overførte han sine suveræne rettigheder til Andorra til den franske krone. Efter den franske revolution erklærede Napoléon i 1806, at Frankrig overtog kongens tidligere rolle. Republikken Frankrigs præsident er nu samfyrste af Andorra.