Brønshøj Vandtårn er et vandtårn beliggende i Brønshøj opført i 1928 af Københavns Stadsarkitekts Direktorat med Ib Lunding som sagsarkitekt. Vandtårnet blev taget ud af brug i 1999 og Københavns kommune undersøger hvordan bygningen kan benyttes.Brønshøj Vandtårns historie. Kultur og Fritid N

Det er i stilen funktionalisme. Tårnet ejes af Københavns Kommune og blev i 2000 fredet – det er dermed et af de i alt elleve fredede vandtårne i Danmark.

Tårnet er et vartegn for området og benyttes hyppigt som pejlemærke eller mødested. Tårnet lægger desuden navn til et busstoppested.

Historie Da højdebeholderen på Bellahøj ikke længere var tilstrækkelig besluttede man sig for at opføre et vandtårn på Brønshøjvej.

Tårnets tag blev i 1978 renoveret, men ikke så det var tilstrækkeligt, hvorfor der i 2005 blev foretaget en større renovering med blandt andet tagudskiftning med zinkinddækning. Året forinden var området omkring vandtårnet blevet afskærmet på grund af nedstyrtende beton forårsaget af manglende vandsikret afdækning, hvilket medførte en bevilling til renovering på 5,7 millioner kroner.

I slutningen af juni 1998 blev det konstateret, at der var colibakterier i vandet, der førtes ud til beboerne via vandtårnet. Dette medførte, at vandtårnet den tredje juli blev renset ved kloring og skylning, hvorefter det atter kunne tages i brug, for derefter at blive taget ud af brug året efter.

Arkitektur Vandtårnet er cirkulært og opført i hvidmalet jernbeton med Ib Lunding som sagsarkitekt under stadsarkitekt Poul Holsøe. Den runde form er markeret med 20 tæt placerede søjler og i den underste del af tårnet er der runde vinduer for hver søjle i en opadgående kurve.

Koncert

Vandtårnet har en efterklang på 15 sekunder. Denne lange efterklang udnyttes af ti solister, ved en koncert 3. december 2011. Blandt musikere er Palle Mikkelborg, Marilyn Mazur, Michala Petri og Toke Møldrup.Brønshøj Vandtårn laver musik – dr.dk/P2/Klassisk Update/Dagens P2-historie

Referencer

Kategori:Vandtårne i Region Hovedstaden Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune Vandtårn Kategori:Fredede vandtårne i Danmark