Cleostratus er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær den nordvestlige rand og er opkaldt efter den græske astronom Cleostratus (? – ca. 500 f.Kr.) På grund af dets placering får perspektivisk forkortning Cleostratur til at synes særdeles aflangt, når det ses fra Jorden.
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Omgivelser Cleostratuskrateret ligger nordøst for Xenophaneskrateret og vest-sydvest for det fremtrædende Pythagoraskrater. Lpi-måneatlas
Karakteristika Kraterranden er blevet afrundet efter stadige nedslag, så krateret nu bare er en forsænkning i overfladen omgivet af en eroderet forhøjning. Et par små kratere ligger over den sydvestlige rand og er del af en kort kraterkæde, som løber mod vest. Langs kammen på den sydlige rand findes en lineær højderyg. Satellitkrateret "Cleostratus E" er forbundet med randen i nordvest og trænger lidt ind i den indre kratervæg. Kraterbunden er flad og næsten uden særlige landskabstræk, og der er kun få småkratere i overfladen.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Cleostratuskrateret har følgende satellitkratere:
Cleostratus LængdeBreddeDiameterA62,7° N77,3° V35 kmE60,9° N79,6° V21 kmF61,5° N80,4° V50 kmH61,2° N81,9° V13 kmJ61,3° N83,8° V20 kmK62,0° N81,1° V17 kmL62,2° N79,3° V11 kmM61,5° N74,9° V9 kmN60,6° N73,1° V4 kmP59,6° N72,9° V7 kmR58,9° N72,9° V6 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen