Cannizzaro er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside lige bag den nordvestlige rand. Det er et område, som lejlighedsvis bringes inden for synsvidde på grund af libration, men krateret ses da fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres. Det er opkaldt efter den italienske kemiker Stanislao Cannizzaro (1826 – 1910).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Omgivelser Cannizzarokrateret ligger over den sydvestlige rand af den meget større bjergomgivne slette Poczobutt.
Karakteristika Dette er et nedslidt krater, hvis rand er blevet eroderet af nedslag. Adskillige af disse danner store indskæringer i randens side og danner indsnit, som er adskillige kilometer brede. Det mest fremtrædende af disse nedslag er et forholdsvis nyt lille krater, som ligger over den nordøstlige rand. Kraterbunden er næsten jævn med en lille central højderyg, som er forskudt lidt mod øst i forhold til kratermidten. Der er også adskillige små og ganske små kratere i kraterbunden.
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen