Barrow er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside, nær den nordlige rand, og det er opkaldt efter den engelske matematiker Isaac Barrow (1630 – 1677).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Krateret observeredes første gang i 1635 af Johannes Hevelius.
Omgivelser Barrowkrateret ligger mellem Goldschmidtkrateret mod nordvest og det irregulære Metonkrater mod nordøst. Mod sydvest ligger resterne af W. Bondkrateret. Lpi-måneatlas
Karakteristika Den ydre væg i Barrowkrateret er blevet stærkt eroderet af senere nedslag og omformet af kratere, som er trængt ind i det. Som følge heraf ligner randen nu en ring af afrundede bakker og toppe omkring den flade kraterbund. Det yngre satellitkrater "Barrow A" ligger over den sydvestlige rand. I kraterets østlige ende findes en snæver åbning i randen, som slutter sig til kraterbunden i det tilstødende Metonkrater. Randen er højest og mest udbredt mod nordvest, hvor den er er sluttet til Goldschmidtkrateret.
Barrowkraterets indre har fået ny overflade ved lavastrømme, der har efterladt en flad overflade, som er mærket af mange småkratere. Svage spor af strålemateriale fra Anaxagoraskrateret mod vest danner striber over Barrows kraterbund.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Barrowkrateret har følgende satellitkratere:
Barrow LængdeBreddeDiameterA70,5° N3,8° Ø28 kmB70,1° N10,5° Ø16 kmC73,1° N11,1° Ø29 kmE68,9° N3,3° Ø18 kmF69,1° N1,8° Ø19 kmG70,1° N0,2° Ø30 kmH69,2° N6,0° Ø5 kmK69,2° N11,8°Ø46 kmM67,6° N9,2° Ø6 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen