Gary Paul O'Neil (født 18. maj 1983) er en engelsk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som er træner for Premier League-klubben Ipswich Town.
Klubkarriere
Portsmouth O'Neil begyndte sin karriere hos Portsmouth, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut i januar 2000, i en alder af kun 16 år. Han etablerede sig som en fast mand på førsteholdet i løbet af 2001-02 sæsonen, trods han stadig var en teenager."Gary O'Neil - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 23. september 2022. Efter ankomsten af nye træner Harry Redknapp i 2002, mistede han dog denne plads igen, og blev i september 2003 udlejet til Walsall for at få noget mere spilletid. Han blev i september 2004 igen udlejet, denne gang til Cardiff City."Gary O'Neil - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 23. september 2022.
Efter sin lejeaftale til Cardiff City, havde han sit andet gennembrud på førsteholdet i løbet af 2004-05 sæsonen, og ville være en fast mand i klubben i resten af sin tid der.
Middlesbrough O'Neil skiftede i august 2007 til Middlesbrough." Boro capture O'Neil from Pompey" BBC Sport. 31. august 2007. Hentet 23. september 2022. Han spillede mere end 100 kampe i sine 3,5 sæsoner i klubben.
West Ham United O'Neil skiftede i januar 2011 til West Ham United.Doyle, Paul. (26. januar 2011) "West Ham sign Gary O'Neil in time for Carling Cup semi-final" The Guardian. Hentet 23. september 2022. Hans debutsæson hos klubben blev dog endt brat den 16. april 2011, da han blev seriøst skadet efter en meget hård tackling fra Nigel Reo-Coker. Skaden til hans ankel var så slem, at man frygtede for om han kunne komme til at spille igen, og der gik også rygter på, at O'Neil overvejede at ligge en sag an imod Reo-Coker.Burt, Jason. (21. april 2011) "West Ham's Gary O'Neil may take legal action following tackle by Aston Villa's Nigel Reo-Coker" The Telegraph. Hentet 23. september 2022. Dette endte dog aldrig med at blive til noget. Han vendte tilbage efter omkring 200 dage på sidelinjen i november 2011, og spillede for holdet frem til 2013.
Queens Park Rangers O'Neil skiftede i august 2013 til Queens Park Rangers, hvor han blev genforenet med sin tidligere træner Harry Redknapp."Exclusive: Deal for O'Neil" Queens Park Rangers. 7. august 2013. Hentet 23. september 2022.
Norwich City Efter en enkelt sæson hos QPR, skiftede O'Neil i august 2014 til Norwich City.Lemesre, Pascal. "Norwich City sign Gary O'Neil after release by QPR" Sports Mole. Hentet 23. september 2022. Han tilbragte 2 sæsoner med klubben.
Bristol City O'Neil skiftede i juni 2016 til Bristol City."Gary O'Neil: Bristol City sign Norwich City midfielder on two-year deal" BBC Sport. 9. juni 2016. Hentet 23. september 2022.
Bolton Wanderers O'Neil skiftede i august 2018 til Bolton Wanderers i august 2018."Gary O'Neil joins Bolton Wanderers" Bolton Wanderers. 3. august 2018. Hentet 23. september 2022. Han blev kåret som årets spiller i klubben for 2018-19 sæsonen."Gary O'Neil named as Wanderers' 2018/19 Player of the Year" Bolton Wanderers. 3. maj 2019. Hentet 23. september 2022. Denne sæson blev dog også hans sidste som spiller, da han stoppede efter sæsonen.
Landsholdskarriere O'Neil repræsenterede England på flere ungdomsniveauer i sin karriere."Gary O'Neil - National team" Transfermarkt. Hentet 23. september 2022.
Trænerkarriere
Tidlige karriere O'Neils trænerkarriere begyndte i august 2020, da han blev hyret som assistenttræner for Liverpools U/23-hold.Gorst, Paul. (10. august 2020) "Liverpool appoint former Premier League midfielder Gary O'Neil into key academy position as reshuffle continues" Liverpool Echo. Hentet 23. september 2022.
Bournemouth Efter at Jonathan Woodgate var blevet hyret som den nye Bournemouth træner, skiftede O'Neil til Bournemouth i februar 2021, for at være del af hans trænerstab. O'Neil og Woodgate havde spillet samme i deres tid i Middlesbrough som spillere."O'Neil appointed to coaching staff" AFC Bournemouth. 23. februar 2021. Hentet 23. september 2022. Woodgate havde forladt Bournemouth i juni 2021, men O'Neil blev som del af nye træner Scott Parkers stab. Efter at Parker blev fyret i august 2022, blev O'Neil indsat som midlertidig træner for holdet."Statement: Scott Parker" AFC Bournemouth. 30. august 2022. Hentet 23. september 2022. Efter en fin periode som midlertidig træner, så blev han i november 2022 ansat på fast basis."Bournemouth make Gary O'Neil manager on permanent basis" BBC Sport. 27. november 2022. Hentet 18. april 2023. Trods en imponerede slutning til sæsonen, som sikrede klubben endnu en sæson i Premier League, så blev O'Neil meget overraskende fyret af Bournemouth i juni 2023.Burton, Gary. (19. juni 2023) "What more could he do!? Gary O’Neil sacked by Bournemouth in shock decision that comes on the back of Premier League survival" Goal. Hentet 4. august 2023.
Wolverhampton Wanderers O'Neil blev i august 2023 hyret som træner for Wolverhampton Wanderers efter at Julen Lopetegui havde forladt klubben."Wolves confirm Gary O’Neil as manager after Julen Lopetegui’s exit" The Guardian. 9. august 2023. Hentet 19. august 2023. Han ledte klubben til en respektabel 14. plads i sin første sæson, men efter en dårlig start på sin anden sæson, så blev han fyret i december 2024 med klubben liggende i nedrykningszonen."Gary O'Neil: Wolves sack head coach after Premier League defeat to Ipswich" SkySports. 16. december 2024. Hentet 16. december 2024.
Strasbourg O'Neil blev i januar 2026 ansat af Ligue 1-klubben Strasbourg, hvor han erstattede Liam Rosenior.
Ipswich Town Efter bare et halvt år i Frankrig, så vendte O'Neil hjem til England i juni 2026, da han blev ansat af Ipswich Town.
Referencer
Eksterne henvisninger
O'Neils egen hjemmeside
Kategori:Personer fra London Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Portsmouth F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Walsall F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Cardiff City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Middlesbrough F.C. Kategori:Fodboldspillere fra West Ham United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Queens Park Rangers F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Norwich City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Bristol City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Bolton Wanderers F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra AFC Bournemouth Kategori:Fodboldtrænere fra Wolverhampton Wanderers F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra RC Strasbourg Kategori:Fodboldtrænere fra Ipswich Town F.C.