Nysted er en dansk tidligere købstad – Danmarks sydligste – og ligger på det sydøstlige Lolland 27 km øst for Rødby, 24 km sydøst for Maribo, 19 km syd for Sakskøbing og 18 km sydvest for kommunesædet Nykøbing Falster. Byen hører til Guldborgsund Kommune og ligger i Region Sjælland. Nysted har og hører til Nysted Sogn.
Byen er sandsynligvis opstået omkring kongeborgen Aalholm og et franciskanerkloster, der lå i udkanten af den nuværende by indtil Reformationen. Nysted Kirke stammer fra ca. 1300. Byen fik købstadsprivilegier i 1409 og var i middelalderen en driftig handelsby med gode forbindelser til Rostock og Lübeck. Senere kom Danmarks første rutebil til at køre mellem Nysted og Nykøbing, snart efter fulgt af Nystedbanen, der forbandt Nysted med Stubbekøbing via Nykøbing. I nyere tid er Nysteds erhvervsliv især knyttet til turisme med lystbådehavn og nært liggende sommerhusområder.
Digteren Emil Aarestrup var læge i Nysted i en række år, og hans bolig er nu indrettet som museum for ham.
Geografi Nysted ligger på østsiden af Nysted Nor over for slottet Aalholm og har en naturhavn, den eneste på Lollands sydkyst efter inddæmningen af Rødby Fjord i 1878. 8-10 km uden for havnen ligger sandbarren Rødsand, og det mellemliggende farvand er lavvandet med mange store sten, så havnen har givet god beskyttelse til middelalderens skibe, men vore dages fragtskibe kan ikke sejle derind. Nysted Havn er nu hovedsageligt en lystbådehavn. Nærmest ved havnen er der en 20 m bred gravet sejlrende. Vanddybden i havnen og sejlrenden er 3,7 m.Havneguide for Fritidssejlere
Nysted ligger højt efter lollandske forhold. Byens højeste punkt ved rådhuset er 12½ m o.h. Derfor led byen ikke nær så stor skade ved stormfloden 1872 som andre byer ved Østersøen.
Geologi Under den sidste istid tyngede isen så meget på Skandinavien, at jordskorpen bulede indad. Det bevirkede, at skorpen i områderne rundt om isen, bl.a. i området hvor Nysted ligger, hævede sig. Da isen forsvandt, var Lolland stort set landfast med det nuværende Tyskland, kun adskilt af en stor og vandrig flod, der nu er blevet til Femern Bælt, Lillebælt, Storebælt m.m.
Samtidig havde isen efterladt et landskab med tykke moræneaflejringer (jord og sten), som var blevet samlet op af den glidende is undervejs hen over Østersø-egnene. Nogle steder skete aflejringen i form af store, flade sletter (det meste af Lolland og Falster), mens is og smeltevand andre steder lavede mere dramatiske landskaber (randmoræner, dødishuller, tunneldale m.m.).
I varierende dybde under morænen ligger store kalkaflejringer, der er dannet i tidligere perioder, da hele Danmark var dækket af vand. I Nysted ligger kalken tæt på overfladen og har flere steder været brudt. Nysted ligger på den sydøstligste del af et system af "bakker" og søer, der strækker sig på skrå tværs over Lolland fra Nysted over Maribo til Ravnsborg og videre ud i Smålandshavet, hvor øerne er dele af samme system.
I årene efter at isen var smeltet, hævede Skandinavien sig igen, og tilsvarende sank Nystedområdet, sådan at tidligere tiders bopladser i dag ligger på bunden af havet. Landet syd for den nuværende by "druknede" og efterlod det landskab, man kan se i dag.
Historie Oprindelse Fra før historisk tid kendes en række oldtidsgrave omkring Nysted.
Nysted nævnes ikke i Kong Valdemars Jordebog og er utvivlsomt først opstået senere omkring kongeborgen Aalholm og Nysted franciskanerkloster. De ældste dele af det nuværende Aalholm er fra 1300-tallets begyndelse. Kong Christoffer 2, Valdemar Atterdags far, skal efter sigende en overgang have været fange på Aalholm hos grev Johan af Holsten, som kongen selv havde overladt Aalholm til. Senere flyttede Christoffer til Nykøbing Falster, hvor han døde.
Byens indbyggere blev anset som bønder og vornede under Aalholm Slot, indtil Erik af Pommern i 1409 gav dem deres frihed og samtidig gav byen dens købstadsprivilegier, der blev bekræftet i 1513. Byen havde handel og sejlads, navnlig på Rostock og Lübeck. I 1455 siges omtrent 100 gårde og huse at være gået til under en stor brand.
Senest fra ca. 1300 var Nysted det naturlige midtpunkt på egnen og det administrative centrum som kongeligt len. Landskabet omkring Nysted var afgrænset af vådområder i form af Flintinge Å/Sakskøbing Å mod nord og Maribosøerne samt (nu afvandede) moser ved Vester Ulslev mod vest, så hele egnen var et naturligt opland til byen.
Nysteds havn bidrog væsentligt til byens opretholdelse. Allerede tidligt har man vidnesbyrd om eksport af korn og især levende kreaturer til Tyskland samt import af øl, vin, vævede stoffer og andre varer, som ikke blev produceret på egnen.
Franciskanerklosteret, der har ligget ved den østlige ende af Klosterstræde, skal være stiftet 1286 af ejerne til Kjærstrup og Kjelstrup, men i øvrigt ved man meget lidt om det. I klosterkirken blev blandt andre begravet Odensebispen Valdemar Podebusk, død 1392, ridder Anders Siundesen af Kjærstrup (1390) og gråbrødre-vikaren Michael de Lyra (1483). I 1472 fik Laurentius Brandere tilladelse til at reformere klosteret, men først 1477, efter megen modstand fra en del af munkenes side, blev konventet bragt til lydighed. I Nysted havde Gråbrødreordenen sit sidste tilflugtssted i Danmark efter Reformationen; først i 1538 synes klosteret helt nedlagt.
Renæssancen thumb|Aalholm Slot set fra havnen. I 1554 fik præsten Nic. Wulf klosterets abildhave og humlehave foræret, men i øvrigt blev jorderne henlagt under Aalholm Slot. Klosterets nedbrydning blev påbudt i 1551 for at materialerne kunne anvendes til et slot, som kongen agtede at opføre i Nakskov. Dette blev dog opgivet, og murstenene synes at være blevet sendt til København og Kolding. I 1577 stod der dog endnu et stenhus tilbage, som kongen lod nedbryde til brug ved byggearbejder på Aalholm.
I 1560 skal 200 gårde og huse være gået op i luer under en ny storbrand. I 1641 og 1651 nævnes også ildebrande. 22. maj 1654 brændte 100 gårde og huse, hvorefter borgerne fik store lettelser i skatter.
Under enevælden thumb|Nysted år 1767 I denne periode, i hvert fald frem til midt i 1800-tallet, var Nysted fuldt på højde med mange andre byer i Danmark. Nysted kunne stadig drage fordel af sin placering ved Østersøen og havde gennem alle årene en mindre handelsflåde og en del fiskeri.
I 1700, 14. november 1729 og i 1831 brændte atter store dele af byen. I 1750 brændte Nysted (Aalholm) Ladegård, der var oprettet af klostergodset. Efter at den var genopbygget, blev den senere nedlagt og kom ind under Christiansholm. I 1672 havde byen 691 indbyggere, i 1769 kun 486 indbyggere.
thumb|Nysteds gamle rådhus. Helt op til 1740 lå der en latinskole i byen. Den var lille og fostrede kun en enkelt kendt person. Det var teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der blev født i Errindlev mellem Nysted og Rødby. Han var dansk teolog og studerede 1537-42 ved universitetet i Wittenberg, hvor han var elev af Philipp Melanchthon. Fra 1553 var Hemmingsen professor i teologi ved Københavns Universitet og en kendt person i det europæiske akademiske miljø.
Da latinskolen blev nedlagt, overgik bygningen til "Danske Christendoms Skole", som fungerede dér og siden i en nabobygning indtil 1852, da en ny skolebygning blev opført ved siden af det nye rådhus.
thumb|Emil Aarestrups mindesten Englandskrigen thumb|Indre skanse I oktober 1811, mens Danmark var i krig med England under Napoleonskrigene, havde englænderne samlet en flåde på 120 fragtskibe i Hanøbugten ud for det sydlige Sverige. De skulle eskorteres gennem de danske farvande af otte linjeskibe og flere mindre krigsskibe. Englænderne havde bitre erfaringer med de danske kaperskibe, som lynhurtigt brød frem fra kysten, bordede et fragtskib og slæbte det i havn. Den 9. november begav konvojen sig på vej. Mellem Falster og Rygen sank ti fragtskibe i en storm. 15. november ankrede flåden op ud for Nysted, syd for Rødsand. Stormen blæste atter op og to skibe sank, mens tolv skibe strandede og blev dansk krigsbytte. Også linjeskibet St. George med over 800 mand om bord gik på grund. Takkelage, master og frem for alt roret gik til, men skibet kom atter flot og sejlede videre, blot for sammen med et andet linjeskib, Defence, at splintres ved Thorsminde i Vestjylland 24. december 1811. Mellem 1.300 og 1.400 søfolk og soldater druknede, kun sytten blev reddet i land. I 2002 blev roret fundet ved Rødsand i forbindelse med etablering af Rødsand Havmøllepark. Det er 11,5 m langt og vejer 8,5 tons.
Under Englandskrigene blev der bygget to skanseanlæg ved Nysted. Det ene, ved indsejlingen til Nysted Nor, ses stadig i det strandanlæg, som i dag hedder Skansen. Den anden skanse er meget mindre, måske snarere et skjul for geværskytter. Den ligger der, hvor havnepladsen starter. Så vidt vides blev skanserne ikke brugt, men i forbindelse med de slesvigske krige blev de atter aktuelle for en kort stund.
Nysted som færgeby thumb|Byen set fra havnen. Hertugdømmet Holsten på den anden side af Østersøen hørte med til det danske rige indtil 1864, så der var brug for rejseruter mellem landsdelene. To gange var Nysted på tale i den forbindelse. I 1804 blev det besluttet at oprette en færgefart med kongelig understøttelse. Der rejste sig imidlertid et væld af problemer med materiel og personkreds, men også med besejlingsforholdene. Resultatet blev, at færgefarten blev indstillet i 1807 (måske også under indtryk af krigen med England) og aldrig kom i gang igen siden.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at tale om dét, der i dag kaldes Fugleflugtslinjen. Det blev undersøgt om kysten lige øst for Nysted var et egnet sted for en færgehavn, men svaret var nej. Rødsand var endnu engang i vejen.
Den tidlige industrialisering Nysteds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.082 i 1850, 1.227 i 1855, 1.261 i 1860, 1.336 i 1870, 1.438 i 1880, 1.414 i 1890, 1.411 i 1901, 1.457 i 1906 og 1.479 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
I 1875 blev Mette Christiansens Stiftelse for 2 fattige enker oprettet. I 1876 blev Industri- og Håndværkerforeningen oprettet. I 1877 opførte Borgerforeningen, der var oprettet 1863, en stiftelse med 4 lejligheder på Østergade 9. I 1880 blev en kommunal realklasse nedlagt. I 1880-erne blev teglværket i Klostermosen på byens markjorder nedlagt. I 1886 fik byen telefonforbindelse. I 1883 blev der etableret epidemihus med 6 senge på Skansevej. Samme år blev Falsters Landbostands Sparekasse oprettet. I 1891 blev en høj- og landbrugsskole etableret på Munkestien 4. I 1893 blev en Teknisk Skole opført på Smedestræde 6. I 1896 blev et nyt sygehus i Fiskergade med mindst 12 senge opført; samme år blev arresthuset opført. Endvidere blev der oprettet en privat realskole, der benyttede Teknisk Skoles lokaler, samt andelsmejeri og dampsavværk. I 1899 havde byen ugentlig dampskibsforbindelse med Lübeck og København.
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen i 1856 kalkbrænderi, skibsbyggeri og 5 brændevinsbrænderier.J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 1. udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1858; s. 814 I 1871 havde den kun 1 brændevinsbrænderi, men desuden et teglværk.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel; Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 357 I 1899 havde byen dampmølle, dampsav- og høvleværk, kalkovn, skibsbyggeri og andelsmejeri (i landdistriktet).J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 146
I Nysted blev der afholdt markeder i marts, april og september med heste og kvæg, og i november med heste.
thumb|left|Nysted omkring 1900.