thumb|right|Molotov underskriver den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941. Besættelsen varede, indtil de tre lande igen opnåede deres uafhængighed i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.Country Profiles: Estonia, Latvia, Lithuania at UK Foreign Office The World Book Encyclopedia The History of the Baltic States by Kevin O'Connor Se f.eks. EU-parlamentets stillingtagen, hvor man fordømmer "det faktum, at Sovjetunionens besættelse af disse tidligere uafhængige og neutrale lande foregik i 1940 efter Molotov-Ribbentrop-pagten, og fortsætter." "Efter den tyske besættelse i 1941-44 forblev Estland besat af Sovjetunionen indtil uafhængigheden blev genskabt i 1991."
Da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, var De baltiske landes skæbne allerede beseglet i Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokollater i august 1939.The Soviet occupation and incorporation på Encyclopædia Britannica Tabene under 2. verdenskrig i de baltiske lande var blandt de højeste i Europa. Estimater for tabene ligger på 25 % af befolkningen i Estland, 30 % i Letland og 15 % i Litauen. Antallet af døde ved krig og besættelse vurderes til 90.000 i Estland, 180.000 i Letland og 250.000 i Litauen. Disse tab medregner de sovjetiske deporteringer i 1941, de tyske deporteringer og ofre for Holocaust.http://www.britannica.com/eb/article-37264/Baltic-states Baltic states, WWII losses] på Encyclopædia Britannica
Ved revurderingen af Sovjetunionens historie, som blev indledt under perestroika-perioden i 1989, fordømte Sovjetunionen den hemmelige aftale fra 1939 mellem Nazityskland og Sovjetunionen selv, som førte til besættelsen af de tre lande.The Forty-Third Session of the UN Sub-Commission på Google Scholar De baltiske landes kamp for uafhængighed sluttede i 1991, efter at de tre lande var trådt ud af Sovjetunionen, der blev opløst senere samme år. De sidste russiske tropper trak sig ud af de baltiske lande i august 1994.Baltic Military District globalsecurity.org
Før 1939 De fire lande ved Østersøen, Finland, Estland, Letland og Litauen – som tidligere var en del af det Russiske Kejserdømme – fik fastlagt deres grænser og uafhængighed efter Estlands, Letlands og Litauens uafhængighedskrig efter 1. Verdenskrig. Det skete i 1920.
I 1924 indgik de tre baltiske lande en gensidig forsvarspagt mod mulige aggressorer.Baltic League , TIME Magazine, 2. juni 1924 Ti år senere afgav det stalinistiske Sovjetunionens et løfte om ikke at angribe de tre baltiske stater frem til 1944.No Philosophical Abstractions , TIME Magazine, April 16, 1934
De sovjetiske ultimatummer i 1939 Starten på 2. Verdenskrig thumb|Tysk-sovjetisk sejrsparade i 1939 i Brześć Litewski [Brest-Litovsk] i Polen (i dag Brest i Hviderusland). Fra venstre mod højre: Generalmajor Mauritz von Wiktorin, general for de tyske pansertropper Heinz Guderian og Sovjetunionens brigadegeneral Semjon Moiseevitj Krivosjein
1. september 1939, Tyskland invaderer Polen. 3. september, Storbritannien, Frankrig, Australien og New Zealand erklærer Tyskland krig. 10. september, Canada erklærer Tyskland krig 14. september, den polske ubåd ORP Orzeł når Tallinn i Estland 17. september, Sovjetunionen angriber Polen. 18. september, "Orzeł episoden": en polsk ubåd undslap fra internering i Tallinn og nåede til sidst til Storbritannien. Estlands neutralitet blev anfægtet af Sovjetunionen og Tyskland.
Ultimatummer til Estland, Letland og Litauen right|thumb|ORP Orzeł mindetavle i Tallinn. Den 24. september 1939 dukkede der krigsskibe fra den sovjetiske flåde op ud for estiske havne, og bombefly begyndte at flyve truende patruljer over Tallinn og de omkringliggende områder.Moscow's Week i Time Magazine, mandag den 9. oktober 1939 Sovjetunionen krænkede herefter alle tre landes luftrum og fløj omfattende rekognosceringsflyvninger den 25. september. Moskva anmodede om, at de baltiske lande gav Sovjetunionen tilladelse til at bygge militærbaser og stationere tropper på deres jord.The Baltic States: Estonia, Latvia and Lithuania by David J. Smith, Page 24,
Regeringen i Estland gik ind på ultimatummet og underskrev en aftale herom den 28. september 1939. Letland fulgte den 5. oktober 1939 og Litauen kort efter den 10. oktober 1939. Aftalerne gav Sovjetunionen lov til at etablere militærbaser på de baltiske landes område, så længe krigen varede i Europa The Baltic States: Estonia, Latvia and Lithuania by David J. Smith, Page 24, og udstationere 25.000 sovjetiske soldater i Estland, 30.000 i Letland og 20.000 i Litauen fra oktober 1939.
I starten af 1939 havde militærdistriktet i Leningrad allerede tildelt 17 divisioner – omkring 10 % af den Røde Hær, til de baltiske lande. Mobiliseringerne fulgte kort efter. Den 8. arme blev sendt til Pskov den 14. september, og den mobiliserede 7. arme blev underlagt Leningrads militærdistrikt. Invasionsforberedelserne var nu ved at være afsluttet. Den 26. september fik militærdistriktet i Leningrad ordre: "Indled samling af tropper ved den estisk-lettiske grænse og vær færdig den 29." Ordren bemærkede "vedrørende tidspunktet for angrebets start vil der blive udsendt en særskilt ordre".Tannberg. Tarvel. Documents on the Soviet Military Occupation of Estonia, Trames, 2006. I begyndelsen af oktober havde Sovjetunionen samlet følgende styrker ved grænserne til Estland-Letland:
437.325 soldater; 3.635 kanoner; 3.052 kampvogne; 421 pansrede køretøjer; 21.919 lastbiler.Maltjukhov, Mikhail. The missed opportunity of Stalin. The Soviet Union and the fight for Europe: 1939-1941 (documents, facts, judgements). 2002, Moscow.
Finland invaderes Finland fik det samme tilbud om at indgå en pagt, men finnerne afviste det,Baltic states :: Soviet occupation – Britannica Online Encyclopedia og den 30. november 1939 invaderede Sovjetunionen Finland i Vinterkrigen. Nationernes Forbund vurderede, at invasionen var ulovlig, og ekskluderede Sovjetunionen den 14. december.Minus a Member i Time Magazine, mandag den 25. december 1939 Krigen blev bragt til afslutning den 13. marts 1940, da Sovjetunionen og Finland underskrev Fredstraktaten i Moskva. Selv om Finland havde undgået at blive besat, blev det alligevel tvunget til at afstå næsten hele finsk Karelen med en stor del af Finlands industri og Finlands næststørste by, Vyborg/Viipuri. Næsten 10 % af landområdet gik tabt, selv om en stor del af det stadig var på finske hænder ved våbenhvilen. Tropper og tilbageværende civile blev hastigt evakueret til områder bag den nye grænse. 422.000 karelere, 12 % af Finlands befolkning, mistede deres hjem. Finland måtte også afgive en del af området ved Salla, den finske del af Kalastajansaarento (Rybachi) halvøen i Barentshavet og øerne Suursaari, Tytärsaari, Lavansaari og Seiskari i den Finske bugt. Endelig blev Hangö halvøen udlejet til Sovjetunionen som flådebase i 30 år. I juni 1941 blev fjendtlighederne mellem Finland og Sovjetunionen genoptaget i Fortsættelseskrigen.
Sovjetunionens invasion og besættelse, 1940–1941 Sovjetunionens invasion thumb|Skematisk fremstilling af den sovjetiske flådeblokade og invasion af Estland og Letland i 1940 (Russiske stats flådearkiver)
De sovjetiske tropper, der var udpeget til mulige militære operationer mod de baltiske lande, udgjorde 435.000 mand, omkring 8.000 kanoner og mortérer, over 3.000 kampvogne og over 500 panserbiler.Mikhail Meltyukhov: Stalin's Missed Chance, p. 198, kan ses på militera.lib.ru
Den 3. juni 1940 blev alle sovjetiske styrker i de baltiske lande placeret under kommando af Aleksandr Loktionov.Pavel Petrov, p. 153
den 9. juni blev direktiv nr. 02622ss/ov givet til den Røde Hærs militærdistrikt i Leningrad af Semyon Timoshenko om at være rede til den 12. juni til:
at overtage skibene i den estiske, lettiske og litauiske flåde i deres baser eller på havet. at erobre Estlands og Letlands handelsflåde og andre skibe. at forberede en invasion og landgang ved Tallinn og Paldiski. at lukke Rigabugten og blokere Estlands og Letlands kyster til Østersøen og den Finske bugt. at forhindre en evakuering af den estiske og den lettiske regering, militærstyrker og aktiver at yde flådestøtte for en invasion ved Rakvere. at forhindre estiske og lettiske fly i at lette mod Sverige eller Finland.Pavel Petrov, p. 154
Den 12. juni 1940 blev ordren til en fuldstændig militær blokade af Esland givet til den sovjetiske østersøflåde: ifølge direktøren for de russiske statsarkiver for flådeministeriet Pavel Petrov (C.Phil.) der henviser til dokumenterne i arkivet. Pavel Petrov på det finske forsvars hjemmeside Dokumenter offentliggjort fra statsarkiverne i den russiske flåde
Den 13. juni kl. 10.40 begyndte de sovjetiske styrker at rykke frem til deres stillinger, og kl. 22 den 14. juni var de klar:
Fire undervandsbåde og et antal lette marineenheder tog opstilling i Østersøen ved Rigabugten og den Finske bugt for at isolere de baltiske lande fra havet. En flådeeskadre med 3 destroyerdivisioner blev placeret vest for Naissaar for at støtte invasionen. 1. marinebrigades 4 bataljoner på transportskibene "Sibir", "2nd Pjatiletka" og "Elton" gjorde klar til landgang ved Naissaare og Aegna; Transportskibet "Dnestr" og destroyerne Storozevoi og Silnoi tog stilling med tropper til invasionen af hovedstaden Tallinn; 50. bataljon blev placeret på skibe til en invasion i nærheden af Kunda. I flådeblokaden deltog i alt 120 sovjetiske skibe, herunder en krydser, syv destroyere og 17 ubåde. Hertil kom 219 fly heriblandt 8. luftbrigade med 84 bombefly: DB-3 og Tupolev SB samt 10. brigade med 62 fly.Pavel Petrov, p. 164
Den 14. juni trådte den sovjetiske militærblokade af Estland i kraft, mens verdens opmærksomhed var henledt på Paris' fald. To sovjetiske bombefly nedskød det finske passagerfly "Kaleva" der fløj fra Tallinn til Helsinki med tre diplomatsække fra den amerikanske legation i Tallinn, Riga og Helsinki. Den ansatte ved det amerikanske udenrigsministerium Henry W. Antheil, Jr. blev dræbt ved styrtet.The Last Flight from Tallinn at American Foreign Service Association
Den 15. juni invaderede Sovjetunionen Litauen,Five Years of Dates at Time magazine on Monday, Jun. 24, 1940 og sovjetiske tropper angreb de lettiske grænsevagter ved Masļenki.Besættelsen af Letland på Udenrigsministeriet i Republikken Letland
De 16. juni 1940 invaderede Sovjetunionen Estland og Letland. Ifølge en samtidig artikel i Time var der i løbet af få dage omkring 500.000 soldater, som havde besat de tre lande – blot en uge inden Frankrigs kapitulation over for Nazityskland.Germany Over All , TIME Magazine, 24. juni 1940