Nattens madrigal – Aatte hymne til ulven i manden er det tredje album fra det norske avantgarde metal-band Ulver. Det markerede slutningen på bandets black metal-æra, da efterfølgende udgivelser ville følge en mere avantgarde musikstil.
Albummet er et konceptalbum om en mand som gennem Satans magt bliver til en varulv. Det står i stærk kontrast til bandets forrige album, Kveldssanger, som bestod af akustisk folkemusik, og trækker i stedet på black metal-delen af bandets debutalbum Bergtatt. Albummet er dog langt mere lo-fi, rå black metal end Bergtatt. Det skulle angiveligt være blevet indspillet udendørs i en norsk skov med en båndoptager med blot 8 spor.
I den første sæson af krimi-dramaserien The Sopranos har gangsterboss Tony Sopranos søn A.J. en plakat med albummets omslag hængende i sit værelse.
Omslag Albummets omslag er et maleri af black metal-musikeren Fenriz' ekskone Tanja "Nachthexe" Stene, som også har illustreret album for blandt andet Burzum og Darkthrone.
Spor "Hymn I: Of Wolf and Fear" – 6:16 "Hymn II: Of Wolf and the Devil" – 6:21 "Hymn III: Of Wolf and Hatred" – 4:48 "Hymn IV: Of Wolf and Man" – 5:21 "Hymn V: Of Wolf and the Moon" – 5:14 "Hymn VI: Of Wolf and Passion" – 5:48 "Hymn VII: Of Wolf and Destiny" – 5:32 "Hymn VIII: Of Wolf and the Night" – 4:38
Fodnoter
Kategori:Album fra 1997 Kategori:Ulver-album Kategori:Black metal-album