Dirch Hartvig Passer (født 18. maj 1926 på Østerbro i København, død 3. september 1980 på Københavns Kommunehospital) var en dansk skuespiller og komiker. Han medvirkede i en lang række film gennem tre årtier (1950'erne til 1970'erne), som regel i komiske roller, og gerne som trækplaster for film, selv hvis hans rolle var ret lille. Desuden var han en flittig sceneskuespiller, især i revy-genren, hvor en række af hans numre fortsat er kendt. Han samarbejdede ofte med andre komiske skuespillere som Kjeld Petersen og Ulf Pilgaard.
Tidlig karriere og succes
Passer fik allerede opmærksomhed i Fiffer-revyerne i slutningen af 1940'erne. I årene 1955-1958 og igen i 1962 optrådte han i komikerduoen Kellerdirk Bros sammen med Kjeld Petersen, hvilket var med til at befæste hans position som en af Danmarks mest populære revystjerner. Fra denne tid stammer sketchene How Jazz was born og Babs og Nutte.
Hans eneste seriøse rolle på teatret var i 1961, hvor Passer spillede den tilbagestående Lenny i Mus og mænd af John Steinbeck over for Ove Sprogøe. Desværre var Passers image som komiker så grundfæstet, at folk brast i latter, så snart han viste sig på scenen uden tanke for, at det drejede sig om en tragisk rolle, hvilket Passer tog sig meget nær. Forestillingen stoppede efter 11 opførelser.
Øjeblikkeligt efter Kjeld Petersens død, d. 24. maj 1962, trak Passer sig fra teater- og revyscenen i fem år. I disse år indspillede han i stedet en række film.
Tilbage til scenen I 1967 stod Passer igen på scenen i Cirkusrevyen, hvor han til sin egen overraskelse fik ny og voksende succes. Han fortsatte i Cirkusrevyen i syv år. Fra denne periode kan især makkerskabet med Preben Kaas fremhæves.
I 1976 og 1977 var han det store trækplaster i Holstebrorevyen.
Film Passer indspillede omkring 100 film. De fik en meget blandet modtagelse af kritikerne. Ofte var Passers navn med størst skrift på plakaten, også selvom han kun spillede en lille rolle. I Passers senere karriere fik filmene hårdere medfart af kritikerne.
I 1961 modtog Passer en æres-Bodil, fordi han: “med et stort talent har ladet sig misbruge af danske producenter og i håb om, at han snart må få en rolle, der svarer til hans talent.” I 1974 modtog Passer en Bodil for sin hovedrolle i filmen Mig og Mafiaen.
Privatliv Dirch Passer var gift to gange: Fra 1950 til 1959 med skuespillerinden Sigrid Horne Rasmussen og fra 1970 til 1976 med reklametegneren Hanne Bjerre Pedersen. Han boede sammen med flere andre kvinder i længere tid, blandt andre i fem år med kollegaen Judy Gringer. Han fik to børn – et fra hvert ægteskab – Dorte Passer og Josefine Passer.
Fra omkring 1975 til sin død boede Dirch sammen med Bente Askjær på Frederiksberg. Hun var 26 år, da Dirch Passer døde i Tivolirevyen i 1980. En måned senere skulle de have været gift på øen Sankt Thomas i Det Caribiske Hav.
Han levede i mange år intenst med et stort arbejdspres og et stort alkoholforbrug. I perioder var han ofte gæst på de københavnske værtshuse. Selv sagde han: “Man skulle have været dværg, så var bajerne meget større!” Johannes Møllehave: Replikker og pointer (s. 66), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1984,
Dirch Passer var bror til skuespillerne Kirsten og Marchen Passer.
Han blev i 1974 Ridder af Dannebrog.
Et af Dirch Passers mange revynumre (Finger-nummeret fra 1974) er med i Kulturkanonen under scenekunst. Nummeret stammer fra den amerikanske komiker Art Metrano, som præsenterede det i 1969 og blandt andet optrådte med det i Della Reese Show, The Dean Martin Show og Mike Douglas Show. Camilla Stockmann, “Dirch Passers kulturkanon var en kopi.” Politiken, 2006 maj 19. thumb|Dirch Passer i Apollo Teatret, november 1965.
Død Dirch Passer blev erklæret død af hjertestop 3. september 1980 omkring klokken 21.20 på Københavns Kommunehospital. Han skulle have optrådt om aftenen i Glassalen i Tivoli, men han faldt om bag tæppet på scenen iført sit klovnekostume kort inden forestillingen. Man løftede Passer op og ind i en ambulance, der kørte ham til hospitalet. Han blev erklæret død efter cirka to timers genoplivningsforsøg. Han ligger begravet ved Dragør Kirke.
Da Passer tidligere havde haft et ildebefindende, havde han forinden været hos hjertespecialisten dr. med. A. Tybjærg Hansen på Hvidovre Hospital for at blive tjekket.
Filmatisering 25. august 2011 var der premiere på filmen Dirch om Dirch Passers liv. Den var instrueret af Martin Zandvliet. Med til gallapremieren var Dirch Passers to døtre, Dorte Passer og Josefine Passer. I filmen spiller Nikolaj Lie Kaas (søn af Preben Kaas) titelrollen suppleret af Lars Ranthe i rollen som Kjeld Petersen. For disse roller blev begge tildelt en Robert og en Bodil for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle og birolle.
Udvalgt filmografi
Stjerneskud – 1947 Den opvakte jomfru – 1950 Som sendt fra himlen – 1951 Dorte – 1951 Rekrut 67 Petersen – 1952 Vejrhanen – 1952 Vi arme syndere – 1952 Dirch passer hund – 1952 Ved Kongelunden – 1953 Solstik -1953 I kongens klær – 1954 Sol, sommer og badevand – 1954 Dirch Passer vælter byen – 1954 Masser af Passer – 1955 Det var på Rundetårn – 1955 Færgekroen – 1956 Hvad vil De ha'? – 1956 Den store gavtyv – 1956 Tag til marked i Fjordby – 1957 Krudt og klunker – 1958 Pigen og vandpytten – 1958 Styrmand Karlsen – 1958 Charles' tante – 1959 Poeten og Lillemor (film) – 1959 Soldaterkammerater rykker ud – 1959 Vi er allesammen tossede – 1959 Onkel Bill fra New York – 1959 Baronessen fra benzintanken – 1960 Elefanter på loftet – 1960 Forelsket i København – 1960 Panik i paradis – 1960 Poeten og Lillemor og Lotte – 1960 Skibet er ladet med... – 1960 Sømand i knibe – 1960 Dyden er ikke Dirchefri – 1960 Hest på sommerferie (kortfilm) – 1960 Gøngehøvdingen – 1961 Peters baby – 1961 Poeten og Lillemor i forårshumør – 1961 Reptilicus – 1961 Støv på hjernen – 1961 Det støver stadig – 1962 Han, hun, Dirch og Dario – 1962 Lykkens musikanter – 1962 Oskar – 1962 Sømænd og svigermødre – 1962 Venus fra Vestø – 1962 Det tossede paradis – 1962 Bussen – 1963 Frk. Nitouche – 1963 Hvis lille pige er du? – 1963 Pigen og pressefotografen – 1963 Støv for alle pengene – 1963 Tre piger i Paris – 1963 Vi har det jo dejligt – 1963 Don Olsen kommer til byen – 1964 Majorens oppasser – 1964 Sommer i Tyrol – 1964 Dirch og blåjakkerne – 1964 Vi vilde vikinger – 1965 Flådens friske fyre – 1965 Passer passer piger – 1965 Pigen og millionæren – 1965 Der var engang – 1966 Jeg - en elsker – 1966 Pigen og greven – 1966 Slap af, Frede – 1966 Elsk din næste – 1967 Cirkusrevyen (1967) – 1967 Nyhavns glade gutter – 1967 Mig og min lillebror – 1967 Onkel Joakims hemmelighed – 1967 Dyrlægens plejebørn – 1968 Mig og min lillebror og storsmuglerne – 1968 Soldaterkammerater på bjørnetjeneste – 1968 Min søsters børn vælter byen – 1968 Mig og min lillebror og Bølle – 1969 Pigen fra Egborg – 1969 Sjov i gaden – 1969 Nøglen til Paradis – 1970 Præriens skrappe drenge – 1970 Hurra for de blå husarer – 1970 Amour – 1970 ih, det var dog den stiveste – 1970 Guld til præriens skrappe drenge – 1971 Min søsters børn når de er værst – 1971 Hvor er liget Møller? – 1971 Takt og tone i himmelsengen – 1972 Lenin, din gavtyv – 1972 Solstik på badehotellet – 1973 Mig og Mafiaen – 1973 Mafiaen, det er osse mig – 1974 Piger i trøjen – 1975 Piger i trøjen 2 – 1976 Spøgelsestoget – 1976 Piger til søs – 1977 Alt på et bræt – 1977 En by i provinsen – 1977-1980 Fængslende feriedage – 1978
Udvalgte indspillede monologer og sketches
Moder Sol (6:13) – (Povel Ramel og Arvid Müller) – 1961. Mudderkliren (7:33) – (Holbek og Preben Kaas) – 1969. Kulmulen (9:15) – (Preben Kaas og Poul Arland)- 1970. “Kartebollen” -1971 Privatdetektiven (7:06) – (Preben Kaas) – Magnet/Polygram 1972. Dirch På Toppen (8:52) – (Otto Ludvig, Poul Sabro og Preben Kaas) – 1974. Babyen/Op å då (8:40) – (Preben Kaas) – 1974. Fynboen (9:28) – (Preben Kaas og Povl Sabro) – 1974. Urban Olsen (4:07) – (Hans Alfredson). Kjeld Petersen og Dirch: Tømmerflåden (4:43) – (Børge Müller). Kjeld Petersen og Dirch: Skolekammerater (6:00) – (Børge Müller). Ulf Pilgaard og Dirch: Vitsbutikken (6:18) – (Arne Myggen)- Starbox/Polygram 1977. Ulf Pilgaard og Dirch: Duel på Brandere (7:02) – (Povl Sabroe og Preben Kaas) – 1968. Judy Gringer og Dirch: Babs og Nutte (7:10) – (Arvid Müller).
Referencer
Litteratur Lindgren, Malin: Kære Dirch'', Forlaget Asschenfeldt, 1986.
Eksterne henvisninger
Dirch Passer – et fænomen
Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Komikere fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle Kategori:Personer fra Østerbro Kategori:Omkomne på scenen Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen