Solidaritet var partiet venstresocialisternes medlemsblad fra 1969 til 1991.Solidaritet : venstresocialistisk avis. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Reindex.net/ABA. Hentet 17. februar 2026
Venstresocialisterne udgav mange forskellige aviser med titlen i partiets levetid. Det sidste blad fra VS med titlen Solidaritet var et politisk tidsskrift, med undertitlen "Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat", udgivet fra 1996 til 2013. Det var et teoretisk tidsskrift og udkom ca. 4 gange årligt. Første nummer i dette format kom i 1996, men fortsatte årgangstælling fra VS' medlemsavis med samme titel. På den måde daterer bladet sig tilbage fra 1967.
I 2000 tog man folk med i redaktionen, som ikke var tilknyttet VS, og i 2013 nedlagde partiet VS sig selv efter i en årrække at have fungeret som forening snarere end som parti. Herefter udgives bladet af en persongruppe uden fælles organisatorisk udgangspunkt, men med en fælles opfattelse af, at det er vigtigt at udgive venstresocialistiske samfundsanalyser.
I 2012 begyndte den i 2010 stiftede forening Solidaritet at udgive bøger, først og fremmest bøger med marxistisk samfundsteori og politisk historie, men fra og med 2013 også skønlitteratur. Denne forening er siden gået under kaldenavnet Mediehuset Solidaritet.
Solidaritet har i tidens løb og været titlen på mange andre tidsskrifter, herunder den syndikalistiske organisation Fagoppositionens Sammenslutnings blad fra 1911 til 1921, Solidaritet : Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark.Solidaritet : Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Reindex.net/ABA. Hentet 17. februar 2026 Ideologisk har der været stor forskel på disse tidsskrifter. "Den venstresocialistiske tendens har været kendetegnet af en udogmatisk og kritisk tilgang til marxismen og til alle, der med rette kan siges at have bidraget til dens udvikling: Marx, Engels, Lenin, Trotskij og Rosa Luxemburg, for at nævne nogle centrale historiske personer." (citeret fra hjemmesiden). Solidaritet lukkede tidsskriftet i 2019, hvorefter bladet overgik til at udkomme som onlinemediet Solidaritet. https://solidaritet.dk
Referencer
Eksterne henvisninger Solidaritet
Kategori:Tidsskrifter fra Danmark Kategori:Politiske tidsskrifter Kategori:Etableret i 1996 Kategori:Forlag fra Danmark