thumb|Plat læns spilersejladsMaritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.
Top – A – B – C – D – E – F – G – H – I – J – K – L – M – N – O – P – Q – R – S – T – U – V W – X – Y – Z – Æ – Ø – Å – Henvisninger__NOTOC__ A AIS: Automatic Identification System er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Systemet fungerer ved at fartøjer, som er udstyret med en AIS-radiotransponder med mellemrum udsender en digital radiobesked på et reserveret VHF-bånd. AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat". Afdrift: er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift. Aflaster (sejl): Aflaster / ensretter Fald, ved at sørge for at tovet kun kan løbe en vej gennem aflasteren. Agter: hæk, er den bageste del af et skib/ fartøj Always Afloat or Safe Ground: benyttes i forbindelse med beskrivelsen af et skibs stand, når det er i havn. Anduve: At sejle imod noget, at anduve en kyst eller en havn. Termen anvendes også om en korttype; anduvningskort. Hvor man går fra oceankortene til besejlingskort. Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet AAOSA: et akronym for Always Afloat or Safe Ground, se oven for. Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelsesområderne om bord Aspirant: En elev, som er ved at uddanne sig til skibsofficer. I søværnet hedder en aspirant en kadet. Misvisning: Angiver vinklen mellem sand nord og magnetisk nord.
B Bagbord: Venstre side af et fartøj, betragtet i skibets naturlige sejlretning. Bak: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej Bakke op: Rette mad an, servere mad. Baksmønstring: Stille op i rækker på dækket, klar til at modtage ordrer. Bakstørn: Ryde af efter et måltid, herunder vaske op eller gøre rent om læ. Begrebet benyttes også om den person, hvis tur det er at gøre dette. Ballast: En tungt materiale, for eksempel vand, sten eller bly, der tynger et skib og derved stabiliserer det. Banje: Et opholds- og soverum for besætningen. Denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål. Banke: Banke pæle: Vil sige, at stævnen, gerne i hårdt vejr, bliver løftet ud af vandet, når den så rammer tilbage i vandet kan der opstå ret kraftige rystelser gennem skibet. Bark: Barkentine: Barm: Forstærkning på sejlet, hvor skøde og fald er forankret. Bedding: En bådplads på en havn eller et værft på landjorden, hvor skibet kan bygges/repareres eller blot overvintre, modsat Dok, som er placeret i vandet Befaren Skibsassistent: Uddannet Skibsassistent med erfaring Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift. Bjærgemærs: En redningskrans Blok : se Taljeblok Blokkoefficient: Kassekoefficient (Cb) er en maritim konstruktionsparameter Bom: Den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig Bomnedhal: En anordning (typisk en talje), som forhindrer bommen i at løfte sig, men det formål at holde toppen af sejlet fladt Bomning: Når et skib drejer således at vinden skifter fra at blæse ind på den ene side af skibet, til den anden, og undervejs passerer agter Bomudhal: Et reb der fastholder sejlet til den yderste del af bommen Bov: Rundingen af skroget på begge sider af forstævnen Bove ud: Betegnelsen for at gøre et anker klar til at lade falde Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet som gør skibet "længere" og muliggør et større sejlareal. Bramsejl: Det eller de sejl der sidder tredje nederst på en fuldrigger. Bras: Tov Brase: Bredde: Bredden (moulded) er den største tværskibs afstand midtskibs, målt på spanternes yderside. Den mouldede bredde anvendes til beregninger på skibet. Den unmouldede bredde er det bredeste sted målt på skibets beklædning. Bredfok: Brig: Brigantine: Bro: Styrehuset/kommandobroen på større skibe BRT, Bruttoregisterton: Et skibs målepligtige rumfang hvor der kan føres last inkl. alle mandskabsrum. Bunker: Brændstofbeholdning på et skib. Bøje: Bådshage: Et langt skaft, med en krog fastgjort i enden Bådsmand: En bådsmand er en matros der leder det praktiske arbejde på dækket, og som samarbejder direkte med overstyrmanden. Båke: Sømærke
C Clipper: se Klipper Coaster: Cunninghamhal:
D thumb|Denne Duc d'Albe gjorde i mange år tjeneste i Anholt Havn; nu pryder den afdøde førstelærer Boisens forhave. David: en slags kran, der oftest benyttes i forbindelse med redningsbåde Deplacement: et skibs fortrængte vandmasse Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med. Størrelsen af deviationen ændrer sig som funktion af skibets kurs. Nogle skibe kan have så voldsomme deviationer, at de skal tages med i kursberegningerne, mens man helt kan se bort fra dem på andre skibsfartøjer. Der er et krav om, at alle skibe skal være udstyret med en deviationskurve, som mere eller mindre ligner en sinuskurve. Selvom man i dag bruger gyrokompas, skal alle skibe være udstyret med et magnetkompas, i tilfælde af elektronikken svigter. Dok: Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr Dræg: se Anker Duc d'Albe: Pæl i havnebasin. Duelighedsbevis for fritidssejlere: Dybgang: afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen Dybvandsmærker: se Amningsmærker DW, Dødvægt: er summen af nyttelast og brændstofbeholdning ved største tilladelige dybgang eller mindste tilladelige fribord Dæk: Dækket er skibets vandrette inddeling. Dæksdreng: Dørken: gulvet om læ (dvs. under dæk) E Essing: F Fald: det tov man bruger til at sætte et sejl med, der findes oftest flere fald på hvert sejl. En del af faldet kan være af wire. Faldereb: se også Landgangsbro Fender: Fast monteret eller løst komponent, som eksempelvis anvendes ved beskyttelse af en skibsside. Fiskekutter: Flodpram: Flynder: Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm Fok: Forsejl, der ikke går længere bagud end sidevanterne. Fokkemast: forreste mast på et skib der fører råsejl, da største sejl på denne mast er fokken For: er den forreste del af et skib/ fartøj Foranker: Forankre: at kaste anker. Forhale: flytte båden fra et sted i havnen til et andet Forsejl: Det sejl der sidder foran masten. Forstængestagsejl: Fortøje: Binde skibet med trosser til havnens pullerter eller andet fast sted Fregat: Fribord: mål fra vandlinje til fribordsdæk Fribordsdæk: Frigang: Frølår: Aflaster formet som 'frølår' Fyr: Fyrskib: Færge:
G Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, den giver sejlet mulighed for at dreje i forhold til vinden Gaffelfok: Gaffelsejl: Galease: Galeon: Genua: Et forsejl, der er så stort at det går længere bagud end sidevanterne. Glas: Gnist: andet navn for Telegrafist , den der telegraferer, se Telegrafi Gummibåd: Guntersejl: Gøs: H thumb|Båd med havnekendingsnummer T82 Halsbarm: Hangarskib: Havnefoged: Havnekendingsnummer Havkrydser: betegnelse for robust, søgående sejlfartøj Hjuldamper: Hoveddimension (skib): et skibs hovedparametre Hæk: Bagenden af et skib I Indhal: Isbryder: J Jager: Jagt: Jolle: Jungmand: K thumb|Udsigt over Stockholm gennem koøje på et skib Kabelarhjul: Kabys: køkkenet på et skib Kahyt: beboelsesrum Kalfatring: ved træbåde og træskibe tætning af sammenføjningen af skibsplanker i skrog og på dæk med tjære og hampesnor eller lign. Kaplak: et bonustillæg til et skibs fører. Kapsejlads: Kaptajn: Karabinhage: Karavel: Katamaran: Ketch: Et sejlskib med 2 master, hvor stormasten er placeret forrest og mesan masten er placeret foran for rorstammen. Kicking strap: se Bomnedhal Klabautermanden: Klipperstævn er en konveks forstævn, der i Danmark fortrinsvis brugtes til større sejlskibe. Klinkbygning: byggemetode hvor plankerne overlapper hinanden, oftest brugt til mindre fartøjer Klo: Klys eller klyds: beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges Klyver: Klyverbom: forlængelse af bovsprydet, denne holder klyveren, jageren, og flying jib'en Knob: Fartmål for sømil / time. Udtrykket stammer fra gammel tid, hvor skibene havde et tov med et drivanker i enden og knob bundet langs tovet med et fast mellemrum. Man målte da hastigheden ved at tælle antallet af knob over en bestemt tid. Koffardiskib: Kogge: Kok: Kommandobro: Styrehuset/"broen" på større skibe. Kompas: Navigationsudstyr der viser hvilken kurs båden peger. Kompasafmærkning: Sømærke Korvet: Kost: Kuttendækker: Kovending: Vending med sejlbåd, modsat stagvending Koøje: cirkelformet vindue på, under, eller lige over vandlinjen Kravelbygning: byggemetode hvor plankerne ligger kant mod kant dette giver et meget glat og lige skrog Kryds (maritim): i forbindelse med fortøjning Krydse: At sejl imod vinden (skråt på vinden - man kan ikke sejle direkte imod vinden med sejl). Krydser: Krydstogtsskib: Et skib med (udover besætningen) passagerer på krydstogt, dvs. krydser havene. Flytrafikken erstatter de (oceangående) passagerskibe, er et krydstogtsskib (eng.: a sea cruiser) Et passagerskib, hvor passagererne er turister på krydstogt. Et krydsstogtskib er et flydende hotel i form af et højhus monteret på et jernskrog, til sejlads navnlig sejler mellem havne der er turistdistinktioner og med korte ophold ved hver destination. Slutddestinationen er den samme som udgangsdestinationen, det vil sige at sejladsen er et mål i sig selv krydstogt-turisme. Sejler efter forudbestemt rute (sejlplan), herunder trænger dybt ind i f.eks. maleriske norske fjorde. Afløseren for de gamle (evt. oceangående) passagerskibe (passagerdampere). Et krydstogtskib er ofte i gevaldige dimensioner og i mange rentable etager over vandlinjen. (eng.: a sea cruiser) Kutter: var oprindelig et mindre sejlskib med kun en mast. Hovedsejlene er gaffelsejl og topsejl. Har desuden tre forsejl: fok, klyver og jager. En kutter er desuden en betegnelse for et lille (motorfremdreven) fiskefartøj. Kvejle: ordne tove/reb, så de ligger pænt i ringe/spiraler på dækket Køje: soveplads i form af skibsbriks, i kahyt eller andet steds. At gå til køjs: at lægge sig for at gå til ro Køl: nederste del af skibets skrog, som forløber i hele skibets længde Kølbåd: En båd med en fast køl. Kølsvin: den nederste synlige planke der løber fra for til agter
L Landmærke: Pejlemærke på land Landgangsbro: se også Faldereb Lanterne (signallygte): Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne Latinersejl: Lejder: stige eller trappe på skib Letmatros: Lig: Kanterne på et flag eller sejl. For-, under- og agterlig. Lods: Losse: udtage ladning fra et skib. Modsat laste. Luffe: At presse en båd imod vindøjet - båden der bliver luffet ligger til luv af den båd der luffer, der ligger til læ. Luftpudebåd: Luge: Åbning i skibsdæk. Lukaf: Kahyt Luv: vindside på skibet, modsat læ. Luvgirig: Når båden selv søger imod luv - man skal kontrastyre for at undgå det. Lystønde: sømærke Læ: modsat luv (vindside), eller ophold i skibets indre. Lægirig: Når båden selv søger imod læ - man skal kontrastyre for at undgå det. Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse. Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)
M