Panserskibet HMS Valiant og søsterskibet Hector var større og hurtigere udgaver af den foregående Defence-klasse. Selv om de således var kraftigere skibe, var de stadig en slags anden-klasses panserskibe og dermed beregnet til nærforsvar af de britiske øer. Som de første britiske panserskibe havde de pansring langs hele skroget – efter fransk model. Navnet Valiant betyder "modig" eller "beslutsom". Skibet var det fjerde af seks i Royal Navy med dette navn.
Tjeneste Bygningen af Valiant blev en hel del forsinket, fordi værftet Westwood & Baillie gik konkurs, så skibet måtte færdigbygges på Thames Ironworks. Da søsterskibet Hector var gjort klar til omarmering med kraftigere kanoner, ønskede Royal Navy det samme artilleri i Valiant, inden det blev afleveret. Fra 1868 til 1885 lå skibet som vagtskib ved Sydirland, kun afbrudt af eftersyn samt deltagelse i den eskadre, der blev udrustet i Sydengland i sommeren 1878, da der var frygt for krig mod Rusland. Fra 1885 var Valiant blot til rådighed, og udrustningen blev efterhånden fjernet. I 1898 blev det en stationær del af fyrbøderskolen Indus. I 1915 blev skibet lagerrum for spærreballoner, og navnet blev ændret til Valiant III. I 1926 blev det ombygget til flydende olielager og flyttet til Hamoaze. Skibet blev solgt i 1955 og ophugget i 1957. Den manglende tjeneste i den aktive flåde skyldes blandt andet, at skibet med sit korte, brede skrog og lave tyngdepunkt var en dårlig sejler, hvilket stadig var betydningsfuldt på den tid.
Litteratur Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973,
Kategori:Slagskibe fra Storbritannien