thumb|Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest. Ærø er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Der bor 5.997 (2023) på øen.
Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt som Ærø Kommune. Fra 1. januar til 31. december 2006 var kommunen en del af Fyns Amt. Kommunens rådhus ligger i Ærøskøbing. Kommunen er en del af Region Syddanmark.
Øens sygehus, Sygehusenheden Ærø, hører under Odense Universitetshospital.
Demografi De største byer på øen er: Marstal Ærøskøbing Søby Ommel Bregninge (Ærø) 206 indbyggere (2021) Vindeballe 201 indbyggere (2021) Tranderup 176 indbyggere(2024)
Geografi Øen er cirka 30 kilometer lang og 8 kilometer på det bredeste sted. Til Ærø hører øerne Birkholm, Dejrø, Lilleø, Store Egholm, Lille Egholm, Nyland, Halmø, Langholm, Langholmshoved og Lindholm.
Marstal er med sine 2.111 indbyggere (2020) øens største by og har havn, rederier, værfter og navigationsskole. Midt på øen ligger Ærøskøbing med sine historiske gamle gader og huse helt tilbage fra 1600-tallet. Det nordlige Søby er øens industricentrum med øens største arbejdsplads, Søby Værft, og største erhvervshavn. Derudover findes følgende landsbyer og bebyggelser: Bro, Dunkær, Græsvænge, Kragnæs, Leby, Lille Rise, Olde, Ommel, Skovby, Stokkeby, Store Rise, Tivoli, Tranderup, Vindeballe og Voderup.
Oprindeligt var Ærø delt i to dele, så Marstal kun stod i forbindelse med resten af Ærø med vadestedet Drejet, ude ved Østersøen. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet, fik Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Den nuværende amtsvej er forhøjet, og bag vejen og den plantede skov ligger det nu afvandede Gråsten Nor, et stort engområde med flere uopdyrkede områder af stor botanisk værdi.
Nørreholm nord for Gråsten Nor er på 12 ha. og har en kystlængde på 2,0 km. Øen er en flad, marint dannet holm, der efterhånden er blevet landfast med Ærø. Der findes ingen forstrand af betydning. Mod nord nedbrydes kysten langsomt af bølgerne. Øen afgræsses og midt på denne findes, foruden et fortidsminde, en vandingsmølle og et vandingshul. Øens planteliv er rigt. Ud mod Østersøen står kysten med høje skrænter, og her nedbrydes dele af den hver vinter.
Ved Marstal og Ærøskøbing ligger flere småøer og holme, hvoraf kun Birkholm er beboet hele året. Øerne Dejrø, Lilleø og Store Egholm har fra gammel tid været brugt til sommergræsning af kvæg, gæs og får.
De andre krumodder på og ved Ærø er Halmø og Trillerne på Ommel-halvøen, der strækker sig ud mod øst. Trillerne vokser stadig og består af strandenge og krumodder omgivet af fladvand.
Vitsø Nor sydvest for Søby er en omkring 150 hektar stor fredet fjordarm, som indtil omkring år 1600 var sejlbar. Vitsø Nor blev inddæmmet i 1788, men blev oversvømmet under stormfloden i 1872. I dag er den igen inddæmmet. Den fredede Vitsø Mølle, der ligger bag strandengene mellem afvandingskanalerne ved noret, er en hollandsk pumpemølle bygget i 1883 for at afvande Vitsø Nor.
Næbbet på Ærøs nordspids er et af øhavets mest karakteristiske eksempler på et vinkelforland dannet, hvor en vest- og østgående strøm mødes. Områdets små strandsøer er gamle ralgrave i strandvoldene. Næbbet består af sand, grus og ral aflejret af vind og strøm. Efter at Næbbet efter intens grusgravning fra 1890 til 1975 blev genetableret er der opstået et nyt naturområde med et rigt fugle- og planteliv.
Landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing er kendt for sin særprægede natur med strandenge, som i nord ender i et morænelandskab.
Geologi Ærø er en del af det Sydfynske Øhav, som er Danmarks største oversvømmede istidslandskab. Øen er en lang drumlin-bakke formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig. Det har efterladt lange bakkedrag med samme retning som isens bevægelsesstand.
Ved den 33 meter høje Voderup Klint er der flere kilometer lange, trappeformede skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger forårsaget af klintens særlige opbygning af det blågrønne cyprina-ler, der har navn efter de molboøsters, som er efterladt i leret, der blev aflejret i det hav, som for 100.000 år siden dækkede Danmark i perioden mellem den næstsidste og sidste istid.
Geologisk interessant er også de mange krumodder som f.eks. den 1,5 kilometer lange Ærø Hale ved Marstal, som består af strandvolde, sandrevler og krumodder der som følge af havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Langeland ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. Der ligger et undersøisk sandrev mellem Ærø og Langeland. Det er muligt i stille vejr at vade gennem vandet fra Ristinge Hale over til Storeholm og videre til holmene Lindholm, Langholmshoved og Langholm. Fra Langholm er der kun få hundrede meter til Marstal Havn, hvor der er gravet en sejlrende, som gør, at man ikke kan vade fra Langeland til Ærø.
thumb|Voderup Klint. thumb|Række af høje popler på Ærø.
Flora og fauna De mange lokale træskibsværfter og en enkelt svenskerkrig betød, at Ærø for flere hundrede år siden mistede de sidste rester af sine skove. I dag etableres der skov otte steder på øen.
Gråsten Nor ved Drejet har haft en rig flora med bl.a. orkideer, maj-gøgeurter og eng-ensianer, men udtørring truer flere arter. I noret ynglede tidligere bl.a. stor kobbersneppe og brushane, men begge arter er for flere år siden forsvundet på grund af manglende naturpleje.
Storeholm med rev er Sydfyns vigtigste rastelokalitet for vadefugle. Tusinder af almindelige ryler holder til her, ligesom kobbersnepper, regnspover og sandløbere træffes her.
Voderup Klint har mange sjældne græsarter og insekter, eksempelvis den sjældne løbebille stor guldløber.
Ærøs tilbageværende vandhuller er ynglested for springfrøen (Rana dalmatina) og den næsten udryddede klokkefrø (Bombina bombina). Omkring vandhullerne er der tillige igen kommet en voksende snogebestand. thumb|Kort over Ærø fra 1665. thumb|Søbygård
Historie
Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs.
Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø. Ifølge hovedlisten i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 var hele øen kongens arvegods, dvs. stort set alt bondegodset på øen med de dertil hørende kongsgårde, med undtagelse af de to kongelev Brunsnæs og Skjoldnæs, formodentlig da forholdsvis ubetydelige skovdistrikter beliggende dels i øens vestende, hvor den yderste spids endnu hedder Skjoldnæs, dels i det nuværende Marstal sogn. Da Valdemar Sejrs datter Sophia, omkring 1230 blev gift med den brandenburgske markgreve Johan I, gik de kongelige ærøske besiddelser over som medgift. De gik siden i arv til deres tre sønner markgreverne og medregenter Johan II, Otto IV "med pilen", og Conrad I, som var også fætre til kong Erik Klipping, der i øvrigt var gift med deres halvsøster, dronning Agnes. Selve købstaden Ærøskøbing, der har en udpræget nordtysk byplan, skylder utvivlsomt brandenburgerne sin tilblivelse i denne periode. Den længstlevende af dem, Otto IV, døde 1308, og da hverken han eller Johan II. havde arvinger, gik regeringen over til Conrads søn Valdemar, der, efterhånden som de forskellige linjer uddøde, arvede alle de brandenburgske lande. I denne periode - hvor Valdemar af Brandenburg kom i modsætning til kong Erik Menved - var drosten Laurids Jonsen (Panter), en af kongens højtbetroede mænd, Valdemars lensmand for 100 mark årligt: Det svarer til en værdi af lenet på 1.000 mark sølv. Denne aftale blev beseglet af Christopher II, dengang hertug. I august 1319 døde markgrev Valdemar, og da hans eneste arving var en mindreårig nevø, og da denne døde allerede det følgende år, var hele mandsstammen af det Askaniske hus uddød.
Ærø, der havde været de brandenburgiske markgrevers private arvegods, gled tilbage til den danske krone. Under Christopher II's første regeringstid mistede Laurids Jonsen forleningen af Ærø, men fik det igen (med Tranekær Slot og Langeland) af grev Gerthard III af Holsten. Men for at bevare sine store forleninger måtte Laurids Jonsen den 2. marts 1331 indgå et forlig med greven af Holsten, hvorved han pantsatte Ærø til denne for 1.000 mark sølv, hvad der blev begyndelsen til Ærøs mere end 500-årige forbindelse med hertugdømmerne.
I århundreder var Ærøs og Sønderjyllands historie tæt knyttet sammen. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen, og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, der var kongens arvegods, og det gods, som var krongods. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og herefter fulgte en udstykning af kronens gods. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864 var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til Kongeriget Danmark i bytte for de kongerigske enklaver.
Ved lov af 1866 16/2 1866 blev Ærø forenet med Kongeriget Danmark den 1. april 1867 og kom administrativt til at høre til Svendborg amt. I gejstlig henseende kommer Ærø tilbage til Odense Stift.
1872 blev Marstal og Ærøskøbing ramt af en stormflod, der fik skibene til at sejle op i gaderne i Marstal og ødelagde klinten ved Ærøskøbing. De to familier på øen Store Egholms, nordøst for Ærøskøbing, måtte på grund af total oversvømmelse forlade øen, der siden ikke har været beboet.
I 1890'erne kulminerede Ærøs handelsflåde. Alene i Marstal var der i året 1893 ikke færre end 341 enheder, hvilket i hele Danmark kun var overgået af København. Interessant nok var Marstals telegrafstation i denne tid den næste mest travle i landet, igen kun overgået af hovedstaden. Marstal havde i denne periode otte nybygningsværfter.
1. verdenskrig kostede 53 ærøske søfolk livet og 42 skibe forliste, hovedparten kom fra Marstal og omegn. Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt af dampskibene. Kun Newfoundlandsfarten var urentabel for dampskibene – her sejlede en stor del af de tre-og tomastede ærøske skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland. 2. verdenskrig kostede over 80 af øens søfarende livet, hovedsagelig fra Marstal og omegn.
Den 1. januar 2006 blev Ærøs to kommuner sammenlagt til Ærø Kommune med hovedsæde i Ærøskøbing og borgerservicekontor i Marstal.
Kultur thumb|Skjoldnæs Fyr er opført i 1881. thumb|Vester Mølle. thumb|Søndergade i Ærøskøbing. thumb|Marstal Søfartsmuseum. thumb|Badehus ved Ærøs Hale. Øen har flere museer og tilbagevendende kulturelle begivenheder. Marstal Søfartsmuseum ligger i Marstal og har belyst søfarten siden 1929.
Ærø Museum i Ærøskøbing er et kulturhistorisk museum, der rummer samlinger fra købstads-, søfarts- og landbomiljø – herunder en kollektion af folketøj og legetøj. I haven bag museet er en købstadshave fra tiden omkring 1920 genetableret.
Øhavets Restaureringscenter syd for færgelejet i Ærøskøbing er et kultur- og formidlingsfaciliteter med mange forskellige aktiviteter. Her kan man opleve det gamle værftsareal.
Ærøskøbing har et velbevaret middelalderligt gadeforløb med et stort antal gamle huse. Hammerichshus var billedhuggeren Gunnar Hammerichs hjem i et velbevaret 1700-tals hus med en samling antikviteter og hollandske kakler. I kælderen på byens rådhus findes en samling af Hammerichs buster i gips. Gunnar Hammerich har også boet i Vestergade nr. 44, som i dag er fredet og fungerer som pensionat.