Gazakrigen 2008-2009 – også omtalt som Operation Støbt Bly (Hebraisk: מבצע עופרת יצוקה) i Israel, Gaza-massakren (Arabisk: معركة الفرقان,) i den muslimske verden og Slaget ved al-Furgan (Arabisk: معركة الفرقان) af Hamas – var den krig, som Israel indledte mod Hamas i Gazastriben fra den 27. december 2008 til den 18. januar 2009."Hamas slammed the silent and still Arab position on Gaza massacre" – Libya calling the operation a "horrible massacre" – "Diplomatic race to stop the Gazza massacre" – "it's impossible to contain the Arab and Islamic world after the Gaza massacre" –
Egypten havde den 19. juni 2008 mæglet en seks-måneders våbenhvile mellem Hamas og Israel, som derfor stod til at udløb den 19. december 2008. I henhold til denne våbenhvileaftale lovede Israel at stoppe sine luftangreb m.m. og gradvis lempe sin blokade, mens Hamas til gengæld lovede at stoppe raketangreb rettet mod Israel fra Gazastriben. Denne våbenhvileaftale blev dog allerede de facto brudt i november 2008, efter nogle israelske raids rettet mod en tunnel ind i Gazastriben.Gaza truce broken as Israeli raid kills six Hamas gunmen – The Guardian, 5. november 2008 Israel retfærdiggjorde disse operationer med, at det var et forebyggende angreb mod en tunnel, som de mente ville blive brugt til at bortføre israelske soldater, som bevogtede grænsen. Hamas genoptog efterfølgende raketbeskydning af Israel i november 2008, som et modsvar på de israelske operationer, som de karakteriserede som en overtrædelse af våbenhvileaftalen. Begge sider anklagede efterfølgende hinanden for at være skyld i at våbenhvileaftalen brød sammen, mens begge sider indikerede villighed til at forhandle en ny våbenhvileaftale på plads – omend begge parter i høj grad udsendte blandede signaler herom.
Krigen blev indledt den 27. december, hvor Israel igangsatte et angreb – anført af det israelske luftvåben – mod Gazastriben. I løbet af 220 sekunder havde det israelske luftvåben bombet 100 på forhånd planlagte mål i Gazastriben (95% succesrate), heriblandt politistationer, militære mål (våbenlager og formodede raketaffyringssteder) samt politiske og administrative kontorer i forskellige storbyer i Gazastriben (Gaza, Beit Hanoun, Khan Younis, og Rafah).Israel strikes key Hamas offices Den israelske forsvarsminister Ehud Barak udtalte, at angrebet var resultatet af Israels "tålmodighed var ved at løbe ud" med hensyn til raketangrebene, som Hamas havde genoptaget fra november 2008. Civil infrastruktur, herunder moskeer, huse og skoler, blev angrebet; Israel hævder, at årsagen til dette var, at der blev affyret raketter fra disse bygninger eller at de indeholdt våben og kombattanter. Israel hævdede således, at de ikke angreb civile. Den israelske flåde bombarderede også mål og strammede sin flådeblokade af Gazastriben, hvilket resulterede i mindst eet sammenstød med en civilt fartøj.
13 israelere og mellem 1200 og 1500 palæstinensere blev dræbt i konflikten. Årsagen til den store uklarhed om de palæstinensiske tabstal er forskellen på informationer fra de to parters kilder. De klart disproportionate forskelle i israelske og palæstinensiske tab, har givet anledning til en diskussion om, hvorvidt at der overhovedet var tale om en krig. Det hævdes, at der i virkeligheden var tale om en massakre på palæstinenserne.Norman Finkelstein: There was NO WAR in GAZA, it was a MASSACRE - YouTube Angrebene førte til protester mod Israel fra store dele af verden,http://www.ligetil.nu/udland/vis/artikel/israel-fortsaetter-angreb-i-gaza/ Kampene i Gaza fortsætter, flere lande fordømmer begge parters kampe herunder EU, som opfordrede begge parter til øjeblikkelig våbenhvile.
Baggrund Gaza-konflikten skal ses som en del af israelsk-palæstinensiske konflikt, som siden 1967 har været centreret om Israels besættelse af Øst-Jerusalem, Vest-bredden og Gaza.Palestinian territories profile - BBC News Israel oprettede illegale bosættelser i Gaza-striben fra de besatte området i 1967, og frem til 2005, hvor de trak bosætterne, og de israelske soldater ud af Gaza-striben. I 2005, før tilbagetrækningen, var der 8.500 illegale bosættere i Gaza-striben, som havde overtaget en betragtelig del af Gaza-striben, fra de over 1 million palæstinensere der i øvrigt levede der.Israeli Withdrawal From Gaza Explained Om formålet med den israelske tilbagetrækning udtalte den israelske premierministers talsmand at "The significance of the disengagement plan is the freezing of the peace process." Der var altså tale om en taktisk tilbagetrækning, som israelerne håbede på, at de kunne bruge til at undgå tilbagetrækninger fra det besatte Øst-Jerusalem og Vestbredden. Da Israel opgav sine bosættelser i Gaza i 2005, ændredes intet i denne henseende, bortset fra at grænseovergangen i Rafah kom under egyptisk bevogtning. Desuden fortsatte Israel sin kontrol med Gazas vandforsyning, elektricitet og kommunikationsinfrastruktur. Ifølge Human Rights Watch og Amnesty International er Israel stadig en besættelsesmagt efter international lov."Israel: 'Disengagement' Will Not End Gaza Occupation" Human Rights Watch, October 29, 2004
2006: Hamas vandt demokratisk valg Da det islamiske parti Hamas vandt det demokratisk afholdte valg til den lovgivende forsamling i januar 2006,"Hamas sweeps to election victory", BBC News. intensiveredes konflikten mellem Israel og det Hamasdominerede Gaza. Umiddelbart efter Hamas' sejr lukkede Israel grænsen til Gazastriben hermetisk, og forhindrede dermed den frie bevægelse af mennesker, udstyr, import- og eksportvarer. Trods dette forsøg på at beskytte den israelske befolkning, har palæstinensiske militante affyret Qassam-raketter mod israelske bosættelser i Sydisrael og udført raids over grænsen med det formål at dræbe eller tilfangetage israelske soldater.
2007: Kampe mellem Hamas og Fatah Efter at Fatah i juni 2007, med støtte fra Israel og USA, forsøgte et kup mod HamasAnalyse: Alt eller intet for Israel – Berlingske Tidende, 31. december 2008 opstod der kampe mellem Hamas og Fatah og Hamas overtog kontrollen med Gazastriben.Gaza-Westbank – ICRC Bulletin No. 22 / 2007, AlertNet, accessed 16 June, 2007. Som et svar på denne magtovertagelse, indførte Israel og Egypten strenge restriktioner overfor den frie bevægelighed af mennesker og gods ind og ud af Gaza. Human Rights Watch betragter dette som en forbrydelse mod international lov, som forbyder kollektiv afstraffelse af civile. Israel tillader kun basisfødevarer og lægemidler ind i Gaza og har skåret i brændstofforsyningerne og reduceret elektriciteten, hvilket har ført til en humanitær krise. Nogle civile er døde som resultat af dette, fordi Israel nægtede dem at forlade striben for at få medicinsk behandling. Den 9. december sagde De Forenede Nationers Special Rapporteur, Richard Falk, om Israels blokade: “Sådan en politik med kollektiv afstraffelse, initieret af Israel for at straffe Gaza-boere for hvad der er sket af politiske udviklinger inden for Gazastriben, repræsenterer en flagrant og massiv overtrædelse af international humanitær lov, som skrevet i Artikel 33 af Den Fjerde Geneve-konvention.”Gaza: Silence is not an option United Nations, Press Release, 9 December 2008
Palæstinensiske væbnede grupper fortsatte med at affyre raketter ind i Israel, hvorved flere israelske civile blev dræbt, og mange flere såret. Ifølge Human Rights Watch overtræder disse overlagte handlinger rettet mod civile ligeledes international humanitær lov. Eftersom Hamas har magten i Gazastriben, er de ansvarlige for at stoppe ulovlige angreb, selv når disse udføres af andre grupperinger.
Juni 2008: Våbenhvile mellem Hamas og Israel Medens Hamas aldrig officielt specifikt har sagt, at de vil anerkende Israels "ret til at eksistere", gav Hamas lederne Mahmoud al-Zahar og Khaled Meshal i april 2008 interviews, hvor de fremkom med erklæringer som udstak deres mål: En fredsproces med Israel baseret på israelsk tilbagetrækning til 1967-grænserne, en fjernelse af alle Israelske bosættelser, fjernelse af alle soldater fra Gaza og Vestbredden, en tilbagerulning af Israels "illegale anneksion af Jerusalem," løsladelse af alle palæstinensiske fanger, en permanent afslutning af Israels blokade af "vores internationale grænser, vores kystlinie og vores luftrum." Politiske analytikere har fremført, at al-Zahars og Meshals erklæringer generelt svarer til slutstatusarrangementerne, som de fleste observatører anser som fornuftige og uundgåelige. Og det ansete israelske dagblad Haaretz opfordrede i en leder til forhandling med Hamas' ledere, med ordene: "Den eneste måde at sikre sikkerheden for de folk, som bor nær grænsen til Gaza, er gennem en politisk indsats med det formål at nå en våbenhvileaftale." Den 19. juni 2008 blev en seks-måneders våbenhvile indgået mellem Hamas og Israel efter egyptisk mægling, men fjendtlighederne ophørte ikke fra nogen af siderne; Israel genoptog sin blokade af Gazastriben, hvilket førte til mangel på gas, elektricitet, vand og medicin, såvel som andre fornødenheder.
Planlægning af invasion Ifølge Haaretz kilder indenfor det israelske militær, havde forsvarsminister Ehud Barak givet ordre til planlægning af operationen mere end seks måneder før den blev sat i værk, og planlægningen omfattede en stor indsamling af efterretninger for at kortlægge Hamasmål, som blev udført af efterretningstjenesterne Aman og Shin Bet. Den 19. november lå planen på hans skrivebord, men det var ikke før 18. december at han og premierminister Ehud Olmert mødtes for at godkende den. Planen blev stillet i bero for at se hvordan Hamas reagerede efter at våbenhvileaftalen udløb. Den 24. december mødtes kabinettet for at tale om den foreslåede operation, og godkendte den enstemmigt efter et fem timer langt møde. Et sidste møde mellem forsvars- og efterretningschefer fandt sted om morgenen den 26. december, fulgt af et møde mellem Olmert, Livni og Barak. De gav de endelige ordrer for operationen til det israelske luftvåben. I løbet af denne aften og ud på natten fik forskellige israelske politiske ledere besked om beslutningen.Disinformation, secrecy and lies: How the Gaza offensive came about – Haaretz, 27. december 2008
Tidsforløb 2008 November 2008: Hamas affyrer raketter mod Israel Den 7- november bombede isaels militær forstader i Gaza, hvor våbenhvilen blev brudtHamas affyrer raketter mod Israel Hamas affyrede den 14. november 2008 raketter mod Israel selvom der formelt var våbenhvile. Hamas oplyste i en erklæring at det var de langtrækkende raketter, de har affyret mod Israel. Den israelske redningstjeneste bekræftede, at den kystbyen Ashkelon var blevet ramt af 5 raketter.
December 2008: Våbenhvileaftalen udløb Den 13. december 2008 bekendtgjorde Israel, at de var tilhængere af at fortsætte våbenhvilen, under forudsætning af at Hamas levede op til dens forpligtelser. Efter tidligere at have udtalt at en afslutning på våbenhvilen ville være vældig populært, og at der er daglige israelske angreb bekendtgjorde Hamas dette officielt den 20. december, og angav den fortsatte grænselukning som årsagen, medens raketbeskydningen af det vestlige Negev blev genoptaget. Hamas beskyldte Israel for at bryde våbenhvilen, og sagde at Israel ikke havde levet op til våbenhvilens bestemmelser, herunder at ophæve blokaden, der udover humanitær hjælp ikke tillod meget andet at komme igennem. Israel sagde at det i begyndelsen havde lettet på blokaden, men at processen var blevet stoppet fordi Hamas ikke levede op til de aftalte forpligtelser, herunder at stoppe alle raketaffyringer og at standse alle former for våbensmugling.Israeli jets target Gaza tunnels – BBC News, 28. december 2008
The New York Times opsummerede grundene til, at våbenhvilen ikke blev forlænget, således:Israelis Say Strikes Against Hamas Will Continue – The New York Times, 27. december 2008.
Lørdag den 27. december