thumb|Vælgere ved et valgsted i Belgien under parlamentsvalget den 10. juni 2007. Foto: Steven Fruitsmaak/Wikinews.
Et valg er en procedure, hvor stemmeberettigede vælgere udpeger en eller flere kandidater til bestemte hverv eller repræsentative organer ved stemmeafgivning. Valg anvendes blandt andet til at sammensætte parlamenter, vælge statsoverhoveder og lokale repræsentanter samt besætte poster i foreninger, virksomheder og andre organisationer. Valg adskiller sig fra en folkeafstemning ved normalt at handle om, hvem der skal varetage et hverv, frem for om et konkret politisk forslag.
I et repræsentativt demokrati er regelmæssige valg den vigtigste mekanisme til at udpege politiske beslutningstagere og give vælgerne mulighed for at udskifte dem. Afholdelse af valg er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at karakterisere et politisk system som demokratisk: Valgenes betydning afhænger blandt andet af adgangen til at stille op, den politiske konkurrence og mulighederne for frit at afgive sin stemme.Dahl (1971), s. 1–3.
Valgets funktion og formål
Valg anvendes til at besætte offentlige og private hverv gennem en beslutning blandt de stemmeberettigede. Ved politiske valg giver proceduren vælgerne mulighed for at vælge mellem kandidater eller partier, der konkurrerer om politiske poster. Valg kan både anvendes til at udpege enkeltpersoner, eksempelvis en præsident, og til at sammensætte kollektive organer som parlamenter og kommunalbestyrelser.
I repræsentative demokratier har valg desuden en funktion som middel til politisk ansvarlighed. De valgte repræsentanter kan søge genvalg, mens vælgerne kan vælge andre kandidater eller partier. Bernard Manin fremhæver, at periodiske valg skaber mulighed for, at vælgerne efterfølgende kan bedømme deres repræsentanters handlinger.Manin (1997), s. 175–176.Pitkin (1967), s. 55–59.
Valgtyper
Valg kan inddeles efter, hvilke hverv der besættes, hvilket politisk eller organisatorisk niveau valget foregår på, og hvordan de stemmeberettigede deltager i udvælgelsen.
Politiske valg anvendes til at besætte offentlige embeder og folkevalgte forsamlinger. De omfatter blandt andet parlamentsvalg, præsidentvalg, kommunal- og regionalvalg. I nogle lande afholdes desuden primærvalg, hvor partier eller vælgere udpeger kandidater til et senere valg. Suppleringsvalg kan anvendes til at besætte ledige mandater mellem ordinære valg.
Direkte og indirekte valg adskiller sig ved, hvem der foretager den endelige udvælgelse. Ved direkte valg stemmer vælgerne på kandidater eller lister, mens indirekte valg indebærer, at vælgerne først udpeger et organ eller personer, der derefter foretager valget. Et eksempel på indirekte valg er det amerikanske præsidentvalg, hvor præsidenten formelt vælges af et valgmandskollegium.
Valg i organisationer forekommer blandt andet i foreninger, virksomheder, faglige organisationer og andre sammenslutninger. Her anvendes valg til eksempelvis at besætte bestyrelsesposter og andre tillidshverv. Stemmeret og valgbarhed fastlægges normalt i organisationens vedtægter eller de regler, der gælder for den pågældende organisation.
Valg i Danmark
I Danmark afholdes valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. De forskellige valgtyper har hver deres regler for stemmeret, opstilling og mandatfordeling.
I Danmark afholdes også folkeafstemninger om politiske og forfatningsmæssige spørgsmål efter regler i blandt andet Danmarks Riges Grundlov.
Valgret og valgbarhed
Valgret er retten til at deltage i et valg ved at afgive sin stemme, mens valgbarhed er retten til at stille op som kandidat og blive valgt til det pågældende hverv. De to rettigheder er nært forbundne, men kan være underlagt forskellige betingelser.
Ved politiske valg afhænger valgret og valgbarhed af den gældende lovgivning. Kravene kan blandt andet vedrøre alder, statsborgerskab og bopæl. Reglerne varierer mellem lande og mellem forskellige valgtyper. Eksempelvis kan personer uden statsborgerskab i et land have stemmeret ved visse lokalvalg, men ikke ved nationale parlamentsvalg.
Historisk har valgretten i mange lande været begrænset efter blandt andet køn, ejendomsbesiddelse og social stilling. Udvidelsen til almindelig valgret har været en central del af demokratiseringen. Robert A. Dahl fremhæver politisk inklusion som en selvstændig dimension af demokratisering ved siden af muligheden for offentlig politisk konkurrence.Dahl (1971), s. 4–11.
I moderne demokratiske valg er almindelig og lige valgret et grundlæggende princip. Det indebærer, at stemmeretten som udgangspunkt omfatter den voksne befolkning, der opfylder de lovbestemte betingelser, og at vælgernes stemmer har samme formelle vægt. Det betyder dog ikke, at ethvert valgsystem giver fuldstændig proportional repræsentation.Farrell (2001), s. 11–12.
Valgdeltagelse
thumb|Satirisk AI-genereret illustration af en sofavælger, der bliver hjemme på valgdagen i stedet for at stemme.
Valgdeltagelse er andelen af vælgerne, der afgiver en stemme ved et valg. Den opgøres ofte i forhold til antallet af registrerede vælgere, men internationale opgørelser kan også anvende befolkningen i den stemmeberettigede alder som beregningsgrundlag. De to mål er ikke direkte sammenlignelige.
Valgdeltagelsen varierer mellem lande og valgtyper og kan blandt andet påvirkes af valgregler, politisk konkurrence og eventuel stemmepligt.
Vælgere, der undlader at afgive deres stemme, betegnes i daglig tale som sofavælgere. De indgår i antallet af stemmeberettigede, men ikke i antallet af afgivne stemmer, og bidrager derfor til en lavere stemmeprocent.
Opstilling og nominering
Forud for et valg skal det afgøres, hvilke kandidater eller partier der kan deltage. Denne proces betegnes kandidatopstilling eller nominering. Reglerne afhænger af valgtypen og den gældende lovgivning eller organisationens vedtægter.
Ved politiske valg kan kandidater opstilles af politiske partier eller stille op som uafhængige kandidater, hvis valgreglerne tillader det. Partier kan udvælge deres kandidater gennem medlemsafstemninger, primærvalg, delegeretforsamlinger eller beslutninger i partiets ledelse. I nogle lande kræves et bestemt antal vælgerunderskrifter eller andre betingelser opfyldt, før en kandidat eller et parti kan optages på stemmesedlen.Duverger (1964), s. 354–357.Duverger (1964), s. 362–365.
Reglerne for kandidatopstilling har betydning for den politiske konkurrence. Adgangskrav kan blandt andet have til formål at sikre en ordnet valgproces, men kan også begrænse mulighederne for nye partier og uafhængige kandidater. Hvis myndighederne anvender opstillingsreglerne vilkårligt eller forskelsbehandler politiske modstandere, kan det svække valgets konkurrencepræg.
Valgsystemer
Et valgsystem fastlægger reglerne for, hvordan vælgernes stemmer omsættes til valgresultater, herunder hvordan mandater fordeles mellem kandidater og partier. Valgsystemets udformning har betydning for den politiske repræsentation, partisystemet og mulighederne for at danne politiske flertal.
Ved valg til repræsentative forsamlinger skelnes overordnet mellem flertalsvalg og forholdstalsvalg. Ved flertalsvalg afhænger udfaldet af, om reglerne kræver relativt flertal (flest stemmer) eller absolut flertal (mere end halvdelen af stemmerne). Valgkredse med ét mandat betegnes enkeltmandskredse, mens flermandskredse har flere mandater. I flermandskredse kan flertalsvalg blandt andet gennemføres som blokvalg eller listeflertalsvalg. Ved forholdstalsvalg søges mandaterne fordelt i forhold til partiernes eller listernes stemmeandele. Der findes desuden blandede valgsystemer, som kombinerer elementer fra de to hovedtyper.Farrell (2001), s. 19–31.
Valgsystemets virkninger afhænger blandt andet af valgkredsenes størrelse, antallet af mandater i hver kreds, eventuelle spærregrænser og den anvendte metode til mandatfordeling. Disse forhold kan påvirke, hvor proportionalt stemmerne omsættes til mandater, og hvilke partier der bliver repræsenteret.Lijphart (1995), s. 10–21.
Valgprocessen
Et valg gennemføres normalt efter en på forhånd fastlagt procedure, der skal sikre, at de stemmeberettigede kan afgive deres stemmer, og at resultatet kan opgøres og kontrolleres. Ved politiske valg er proceduren reguleret af valglovgivningen, mens valg i organisationer typisk følger organisationens vedtægter.
Valgperioder og ekstraordinære valg
Politiske valg afholdes normalt med regelmæssige mellemrum. En valgperiode er det tidsrum, som en valgt forsamling eller en folkevalgt person som udgangspunkt vælges for. Periodens længde fastlægges normalt i en forfatning eller valglovgivning.
I nogle lande afholdes valg på faste tidspunkter, mens andre parlamentariske systemer giver mulighed for at udskrive valg før valgperiodens ordinære udløb. Et sådant valg betegnes et ekstraordinært valg eller nyvalg. Det kan eksempelvis følge af en opløsning af parlamentet eller en politisk situation, hvor der udskrives nyt valg.
I Danmark vælges Folketingets medlemmer for fire år, men der kan udskrives folketingsvalg inden valgperiodens udløb. Grundlovens § 32 fastlægger både valgperiodens længde og reglerne om nyvalg. I Storbritannien er parlamentets maksimale valgperiode fem år, og der kan ligeledes udskrives valg før periodens udløb.
Valgforberedelse og administration
Forberedelsen omfatter blandt andet fastlæggelse af valgdato, registrering af vælgere og kandidater, udarbejdelse af stemmesedler og etablering af valgsteder. En valgmyndighed har normalt ansvaret for at organisere valget og sikre, at de gældende regler overholdes. Valgadministrationens organisering og uafhængighed varierer mellem lande.
Stemmeafgivning
Ved stemmeafgivningen afgiver vælgerne deres stemmer efter reglerne for det pågældende valg. Det kan ske ved personligt fremmøde på et valgsted, ved brevstemme eller gennem andre lovligt etablerede stemmeprocedurer. Ved demokratiske politiske valg er hemmelig stemmeafgivning et grundlæggende princip, der skal beskytte vælgerne mod tvang og utilbørlig påvirkning.
Afhængigt af landets regler kan der desuden være mulighed for forhåndsstemning, stemmeafgivning uden for valgstedet eller elektroniske stemmeformer. Sådanne ordninger rejser spørgsmål om blandt andet sikkerhed, stemmehemmelighed og kontrollen med resultatet.
Valgmyndighederne må også tage hensyn til vælgere med handicap, blandt andet gennem adgang til valgsteder, tilgængeligt valgmateriale og ordninger, der understøtter selvstændig og hemmelig stemmeafgivning.
Stemmeoptælling og valgresultat
Efter stemmeafgivningens afslutning optælles stemmesedlerne, og stemmernes gyldighed bedømmes efter de gældende regler. Ved nogle valg foretages en foreløbig optælling på valgaftenen og en efterfølgende mere detaljeret fintælling eller kontroloptælling.
Ved valg til repræsentative forsamlinger er stemmeoptælling og mandatfordeling forskellige trin. Først fastlægges partiernes og kandidaternes stemmetal; dernæst omsættes stemmerne efter valgsystemets regler til mandater. Endelig fastlægges det, hvilke kandidater der er valgt. Metoderne varierer mellem lande og valgtyper. Ved danske folketingsvalg fordeles kredsmandaterne mellem partierne efter D'Hondts metode. Tillægsmandaterne beregnes og fordeles i flere trin, hvor blandt andet største brøks metode og Sainte-Laguës metode anvendes. Når mandatfordelingen er fastlagt, afgøres det efter reglerne om kandidatopstilling og stemmefordeling, hvilke kandidater der er valgt.
Når optællingen og mandatfordelingen er gennemført, skal valgresultatet fastslås efter de gældende regler. Afhængigt af landets valglovgivning kan det omfatte yderligere kontrol af optællingen, mandatfordelingen og kandidaternes valgbarhed.