Fay Weldon (født Franklin Birkinshaw 22. september 1931 i Alvechurch, Worcestershire, død 4. januar 2023) var en engelsk forfatter. Fay Weldon var kendt for gennem sin lange litterære karriere at fokusere på problemstillinger vedrørende feminisme.

Fay Weldon kom fra en familie med forfattertraditioner. Hun voksede op i New Zealand, hvor hendes far fungerede som læge, men efter forældrenes skilsmisse flyttede hun som 14-årig sammen med sin mor og søster tilbage til England.

Fay Weldon startede universitetsstudier i psykologi og økonomi på St Andrews i Skotland, men en graviditet og fødsel af en søn førte hende tilbage til London, hvor hun kortvarigt blev gift med en 20 år ældre lærer. Hun arbejdede derefter inden for reklameindustrien, indtil hun som 29-årig blev gift med antikvitetshandleren Ronald Weldon. Parret fik endnu tre sønner, og under graviditetsperioderne startede Fay Weldon med at skrive essays m.m., først til radio og TV. Senere indledte hun sin karriere som romanforfatter.

Fay Weldons første roman, The Fat Woman's Joke, udkom i 1967, og siden da har hun skrevet mere end 25 romaner og novellesamlinger, hvortil kommer tv-dramatik samt artikler til dagblade, magasiner og tidsskrifter. Fay Weldon er blandt andet også kendt for i 1971 at have skrevet det første afsnit af BBCs prisbelønnede serie Upstairs, Downstairs (da: Herskab og tjenestefolk). Hendes første roman i dansk oversættelse, Praxis, udkom i 1980.

thumb|275px|right|Fay Weldon i samtale med Lone Kühlmann på BogForum 2008 om sin seneste roman Kvinder på kur. Weldons roman Worst Fears tager udgangspunkt i hendes egen erfaring, da hendes mand døde samme dag, som de blev skilt. Kun fire timer efter, at de underskrev skilsmissepapirene, døde han af et hjerteinfarkt i sin elskerindes arme. "Jeg vidste knapt, om jeg var fraskilt eller enke," sagde Weldon. I otte år havde han været hende utro, uden at hun anede noget. "Jeg tror ikke, kvinder er spor bedre end mænd, når det gælder utroskab. Men mænd har det med at dø så pludseligt. De når ikke at skjule sporene efter sig." Når Weldon hørte om mænd, der døde af hjerteinfarkt, tænkte hun straks: "Hvor? Sammen med hvem?""Skilt eller enke?", Verdens Gang 24. april 1997

Bibliografi Blandt Fay Weldons righoldige litterære produktion er følgende værker udgivet i Danmark: Praxis – (roman), 1980 Støvbold – (roman), 1981 Præsidentens barn – (roman), 1982 Veninder – (roman), 1983 En hun-djævels bekendelser – (roman), 1984 Glem mig ikke – (roman), 1985 Polaris og andre noveller – (novellesamling), 1986 Nede mellem kvinderne – (roman), 1987 Shrapnel akademiet – (roman), 1987 Landets hjerte – (roman), 1988 Leveregler – (roman), 1988 Mænds liv og hjerter – (roman), 1988 Joannas kloning – (roman), 1989 Robothunden ulv – (roman), 1989 Den gale trompetist – (roman), 1990 Darcys utopia – (roman), 1991 Livskraft – (roman), 1992 Bjørnedrøm – (børnebog), 1993 Carmen og djævelen – (roman), 1993 Farlige aspekter – (roman), 1993 Splid – (roman), 1995 Det værst tænkelige – (roman), 1997 Store kvinder – (roman), 1998 Rhode Island blues – (roman), 2000 Bulgari-forbindelsen – (roman), 2001 Auto de Fay – (biografi), 2002 Ikke en trævl at tage på – (roman), 2003 Mandefælden – (roman), 2004 En stor familie – (roman), 2006 Sådan bliver kvinder lykkelige – (roman), 2007 Kvinder på kur – (roman), 2008

Noter

Eksterne henvisninger Fay Weldon på Forfatterweb.dk

Kategori:Personer fra Birmingham Kategori:Romanforfattere fra England Kategori:Feminister fra England Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede