Ludvig Harald Knudsen (født 18. august 1843 i København, død 16. marts 1924 i sammesteds) var en dansk historicistisk arkitekt og titulær professor, der især er kendt som kirkearkitekt.

Uddannelse og karriere Ludvig Knudsen var søn af kaptajn og urtekræmmer Jens Christian Knudsen (1801-1856) og Johanne f. Jakobsen (1811-1866), kom efter sin konfirmation i tømrerlære, besøgte Det tekniske Institut og begyndte 1860 at gå på Kunstakademiet, hvorfra han marts 1869 fik afgangsbevis som arkitekt. I 1867 vandt han derpå den lille guldmedalje for opgaven En prote­stantisk Kirke. Han var elev af G.F. Hetsch og tegnede senere hos Christian Hansen og Ferdinand Meldahl. I 1871 blev han konstitueret og 1873 fast ansat som bygningsinspektør i Københavns Kommunes 4. distrikt og forblev i denne stilling til 1889. I sin tid som bygningsinspektør spillede Knudsen en rolle i bebyggelsen af store dele af Nørrebro. Ifølge maleren Johannes Zehngraff fortalte arkitekten og byggespekulanten A.O. Leffland,

Ludvig Knudsens arkitektur repræsenterer tidens strømninger på en gennemsnitlig måde. Han bevægede sig fra senklassicismen (Opfostringshuset), over nyrokoko (Gothersgade 109), nyromansk stil (bl.a. Skt. Stefans Kirke), nygotik (bl.a. Skt. Andreas Kirke, skydemuren), nybarok (stiftelsen ved Dosseringen) og slutteligt til Nyroptidens danskprægede, friere og mere stoflige synsmåde (Cloëtta-fabrikken). Dermed er han udpræget en eksponent for den "katalogarkitektur", som Meldahl advokerede for.

Han blev Ridder af Dannebrog 1887 og titulær professor 1900 (for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse). Han var medlem af administrationskomiteen for Det københavnske Asylselskab

Knudsen er begravet på Vestre Kirkegård.

Udstillinger Charlottenborg Forårsudstilling 1867 og 1889

Værker thumb|Opfostringshuset på Kalkbrænderivej (nuv. Randersgade) i 1880. Xylografi af C.V. Nielsen thumb|Bethesda på Israels Plads thumb|Fredens Kirke Det Berlingske Gravkapel på Ordrupshøj, Ordrup Sankt Andreas Kirke med præstebolig i Ordrup (1871-72) Og det vedliggende Jesuiterkolle­giums ældste del (1873) Sankt Stefans Kirke, Nørrebrogade, København (1873-74) Det Kongelige Opfostrings­hus og Den Thorupske Stiftelse, Randersgade 10, København (1879-80, nu Heibergskolen) Missionshuset Bethesda, Rømersgade, København (1881-82) Sankt Klemens Kirke, Bornholm (1881-82) Etageejendom og meninghedshus til Reformert Kirke, Gothersgade 109, København (1886) Lighus ved Garnisons Kirke, København (1886) Den store skydemur bag Den Kongelige Skydebane, mellem Istedgade 72 og 74, København (1887, fredet) Det kirkelige forsamlingshus Bethania, Gentofte (1888)Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 260. Online hos Runeberg.org Kong Christian IX's og Dronning Louises Jubilæumsasyl, Valdemarsgade 21, København (1894) Menighedshus ved Garnisons Kirke (1895) Menighedshuset Karmel ved Sankt Stefans Kirke, Vedbækgade (tidl. Gentoftegade), Nørrebro, København (1895) Egebæksvang Kirke mellem Skotterup og Espergærde (1896-97) Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, Sortedam Dossering 59, København (1900-01, efter indbudt konkurrence) Fredens Kirke, København (1900, ombygning af forlystelsesstedet Sortedamslund) Brødrene Cloëttas Chokoladefabrik, Hørs­holmsgade 20, København (1900-01) Missionshuset Bethania, Nyborggade 4, København (1903) Rungsted Kirke (1905-07) Restaureringer Garnisons Kirke (1886) Reformert Kirke (1889) Projekter Christiansborg Slot (1887-88, præmieret)

Referencer

Kilder Kraks Blaa Bog 1910 Knud Millech, "Ludvig Knudsen", i: Merete Bodelsen og Povl Engelstoft (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon København: Aschehoug 1947-52. Bente Holst, "Ludvig Knudsen", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.

Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Historicistiske arkitekter Kategori:Nationalromantiske arkitekter Kategori:Bygningsinspektører i København Kategori:Kirkearkitekter Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Titulære professorer fra Danmark Kategori:Personer fra København