thumb|Traditionelle nederlandske træsko, kaldet klomp.
Træsko er en type fodtøj, der er fremstillet helt eller delvist i træ. Træsko bruges over hele verden, og selvom udformningen kan variere fra kultur til kultur, så har formen ofte været uændret i flere hundrede år i de enkelte kulturer.
Traditionelle træsko bliver fortsat brugt som sikkerhedssko inden for landbrug og på nogle fabrikker og miner. Selvom træsko nogle gange bliver negativt associeret med billigt og folkloristisk fodtøj for bønder og arbejderklassen, så bliver nogle typer træsko betragtet og båret som modebeklædning i moderne tid,PSA: It’s Clog Season — & Here Are The Best Pairs. refinery29.com. Hentet 8. december 2019 som bl.a. svenske träskor og japanske geta.
I Danmark har man traditionelt fremstillet træsko både helt i træ og med overlæder. Man har normalt brugt ofte elletræ, og i nogle tilfælde påsat jernbeslag under skoen for at forlænge levetiden.
Historie Oprindelse thumb|Spidse træsko fra Danmark med overlæder. Frilandsmuseet.
Oprindelsen for fodtøj i træ er ikke kendt. De Boer-Olij omtaler en høj, tyksålet støvle i Grækenland, som blev brugt af skuespillere i tragedier i Antikken, som kaldes en Koturne. Romerske soldater brugte ligeledes sko med en sål af træ kaldet caliga.De Boer-Olij p. 13
Det er også muligt at keltere og germanere fra Nord- og Sydeuropa kendte til typer af fodtøj, hvor træ blev brugt som sål med et overlæder, men der kendes ingen arkæologiske fund. Ligesom andre brugsgenstande i træ er træsko endt på bålet, når de er gået i stykker. De ældste bevarede stykke fodtøj i træ stammer fra Amsterdam og Rotterdam i Holland, og de er dateret til 1230 og 1280.Wiedijk p.2 Fra begge steder ligner de i høj grad traditionelle træsko, som stadig bruges i Holland.
I middelalderen brugte man også såkaldte patiner, der var en oversko med en sål i træ og remme af læder eller stof over foden, til at fastgøre patinen overskoene. Patiner blev båret i stor udstrækning i hele Europa for at beskytte skosålerne mod slid og dårligt vejr.Patiner, almindelige . Middelaldercentret. Hentet 9/12-2019 De fandtes i flere forskellige typer, men omtales alle som patiner.<ref>Grew, F & De Neergaard, M: Shoes and Pattens', Museum of London, The Boydell Press, Woodbridge 2001. </ref>
De ældste bevarede stykke fodtøj i træ stammer fra Amsterdam og Rotterdam i Holland, og de er dateret til 1230 og 1280. Fra begge steder ligner de i høj grad traditionelle træsko, som stadig bruges i Holland. Et egentligt gennembrud synes dog først at være sket i 1400-tallet, hvor træsko dukker op i Danmark, Holland og Frankrig.Andersen, s. 34
Danmark thumb|Træsko. Kalkmaleri i Gudme kirke. Fremstilling af træsko var et af de fag, som i Danmark forekom både i købstæder og på landet i tidligere tider, og det har været blandt de foretrukne fodtøj for danskerne i omkring 400 år. Betegnelsen træskomager optræder i danske kilder første gang i anden halvdel af 1400-tallet.Poulsen, s. 11KLNM bind 4, sp. 548 Her findes skriftlige kilder på omtale af træsko fra 1481, som omtales som "fynboe træsko". På kalkmalerier på Østfyn ses træsko i et sådant antal, at man ligefrem taler om "træskomaleren". I de følgende århundreder synes træsko at være blevet stadig mere udbredt og have udviklet sig til den mest udbredte fodbeklædning for befolkningen, både i købstæder og på landet. Et gennemgående træk for træskoen i dens videre udvikling synes at være den opadbøjede mere eller mindre spidse snude, måske et modetræk lånt fra den såkaldte "snabelsko". Således er det muligt, at træsko først kom til Fyn, og herefter har spredt sig til resten af landet. I 1496 fremgår det fra vedtægter fra trefoldighedsgildet i Odense, at Kong Hans gav borgmesteren, byrådet og købmændene tilladelse til salg og fremstilling af træsko i byen. I artikel 29 fremgår det, at den der vil sælge tømmer, lerkar, træsko, salt og ølkar skal gøre det på torvet ved navn Flakhaven.
I 1580 indstifter historikeren Cornilius Hamsfort et legat, hvor renterne af legatet skulle gå til indkøb af træsko til fattige skoleelever i Odense Skole.
I 1808 strandede skotten James McDonald ved Lønstrup i Nordjylland og havde således et ophold i Danmark, som han benyttede til at rejse rundt i Jylland. Under dette ophold bemærkede han også brugen af træsko og skriver herom blandt andet: "Det almindelige svar på alle mine indvendiger var: de er varme og billige. Med hensyn til varme har jeg af egen erfaring lært, at denne egenskab ikke er oprindelig men kun virkningen af den store anstrengelse at bære dem. ...Man kan for en stor del tillægge dem skylden for den almindelige langsommelighed, der spores i alle dette folks foretagender. Var jeg konge i Danmark, ville jeg lægge en stor skat på dem og uddele præmier for læder garvet med barken af de træer, der bliver så skammeligt ødelagte til fabrikation af træsko."
På landet var træskomageriet især udbredt i de østjyske skovegne, der gav gode muligheder for udøvelsen af dette håndværk, ikke mindst i Skanderborg Amt, hvor især sognene Them, Ry, Linå, Alling og Tulstrup havde et stort antal træskomagereBergsøe, s. 330, men betydelig antal forekom tillige i Låsby, Dover, Venge, Bryrup, Vinding, Sønder Vissing, Voerladegård, Østbirk og Yding Sogne.Schythe, s. 683 Det er opgjort, at mere end 1.400 personer levede af træskofremstilling i Skanderborg Amt.
I 1745 blev der fra Aarhus udskibet træsko til en samlet værdi af 4.550 rigsdaler.Bro Jørgensen, s. 21
Herred Træsko-fremstillere Hustruer og børn Hjelmslev Herred 48 118 Gjern Herred 109 203 Tyrsting Herred 106 207 Vrads Herred 142 237 Voer Herred 50 111 Nim Herred 18 54 I alt 473 930 kilde: Schythe, s. 704
thumb|Værksted til traditionel fremstilling af træsko.
Udviklingen afspejlede sig også i organiseringen af fremstillingen af træsko. J.C. Schythe gav i 1843 følgende skildring: "Træskomagerne kunne henføres til følgende 3 Classer. 1) Huusmænd, som arbeide paa egen Haand. De kjøbe Træet ved Skovauctionerne, almindeligviis paa Rooden, de besørge det selv fældet og sønderskaaret; Grenene og Toptræet anvendes til mindre Træarbeider og til Trækul, Stammen derimod til Træskoe, men mange kjøbe ogsaa allerede fældet Gavntræ, de saakaldte "Kjævler", ɔ: store skære Stykker af Stammen, som strax ere tjenlige til Udkløvning. De forhandle selv de færdige Varer enten directe til Forbrugerne eller til Mellemmænd, og drage saaledes selv den hele Fordeel af deres Virksomhed. Til denne classe kunne ogsaa henregnes endeel Gaardmænd og mindre Avlsbrugere, som kjøbe deres Træ, og forarbeide det deels selv, deels ved deres Tjenestefolk. .. 2) Huusmænd, der arbeide for Andre, men dog i deres egen Hjem og paa egen Kost. De ere for fattige til selv at kunne staae i Forskud med indkjøbt Træ; de erholde da det Fornødne af mere velhavende Gaardmænd, som enten selv eie Skov eller have Raad til at kjøbe Træ af Andre. Forarbeidningen skeer hjemme i deres Huus, enten saagodtsom uafbrudt af andre Beskjæftigelser, eller kun i den Tid, der levnes dem fra andre Arbeider, som betales bedre eller strax efter Præstationen. De færdige Varer forhandles af Gaardmanden, som enten giver Huusmanden Halvdelen af Indtægten for hans Umage og beholder selv den anden Halvdel for det tillagte Træ, og denne Accord kaldes da i Kunstsproget "at arbeide tilhalvs" - eller ogsaa, skønt sjeldnere, betaler Huusmanden 5 Mk. for hver Snees Par, han leverer færdig. 3) De saakaldte træskokarle, en talrig Classe af ugifte Bønderknøse, som tage tjeneste hos de skoveiende Gaardmænd mod Kost og Løn."Schythe, s. 683f
En opgørelse foretaget i forbindelse med folketællingen i 1840 over antallet af træskomagere på de daværende amter giver følgende fordeling: Amt Antal Amt Antal København 64 Skanderborg 445 Frederiksborg 35 Århus 141 Holbæk 122 Randers 145 Sorø 105 Ålborg 152 Præstø 184 Hjørring 110 Bornholm 48 Thisted 4 Maribo 111 Viborg 128 Svendborg 246 Ringkøbing 6 Odense 301 Ribe 40 Vejle 215 I alt 2.602 kilde: Bergsøe, s. 331
De egentlige træskomagere havde 192 hjælpere (heraf 138 i Jylland), men foruden disse faste udøvere af faget var der mange husmænd, der havde træskomageri som binæring.Bergsøe, s. 331 Den omfattende produktion især i Østjylland blev opkøbt af træskohandlere, som lod dem fragte til deres kunder rundt om i landet, herunder København.
I anden halvdel af 1800-tallet skete der en bymæssig udvikling på landet, og træskomagerne fandt også vej til de nye stationsbyer og vejbyer:
By 1870 1890 1921 Jyderup 2 5 3 Mørkøv 3 5 2 Knabstrup - - - Regstrup - - - Års - - 1 Ålestrup - - - Gedsted - - 1 Østrup - - - kilde: Fink, s. 74 og 141
Træskomagernes fremgang i de nye byer var kortvarig og konjunkturbetinget: tidligere havde fremstillingen af træsko mange steder været en binæring, og omkring århundredeskiftet blev sådanne binæringer afløst af nogle få egentlige håndværksvirksomheder i byerne. Men i takt med den fremadskridende industrialisering kunne træskomagerne kun overleve ved at omdanne deres værksteder helt eller delvist til butikker, og dermed indtrådte en skærpet konkurrence fra skohandlere i almindelighed, der relativt let kunne udvide deres varesortiment med fabriksfremstillede træsko, ligesom også læderfodtøj vandt frem. Fink, s. 143 Det var kun bebyggelser af en vis størrelse, der kunne skaffe kundegrundlag for en træskomager.
Hertugdømmerne
I Hertugdømmerne var antallet af træskomagere i 1840 blot 125 med 5 medhjælpere. Heraf boede 55 af 62 i Hertugdømmet Slesvig og 29 af 60 i Hertugdømmet Holsten i købstæderne.Bergsøe, s. 332 I Hertugdømmet Slevig var tallene følgende: Ærøskøbing 1, Egernførde 4, Flensborg 5, Slesvig 9, Sønderborg 4, Kappel 4, Højer 2, Marstal 4, Nordborg 4, Wyk 1.Statistisches Tabellenwerk herausgegeben von der Allerhöchst ernannten Commission; Zweites Heft; Kopenhagen 1846; s. 81 I Hertugdømmet Holsten var tallene følgende: Altona 15, Glückstadt 1, Itzehoe 2, Oldenburg 1, Oldesloe 1, Segeberg 2, Bramstedt 3, Meldorf 1, Preetz 4, Wandsbeck 1, og i Hertugdømmet Lauenburg: Mölln 2.Statistisches Tabellenwerk herausgegeben von der Allerhöchst ernannten Commission; Zweites Heft; Kopenhagen 1846; s. 93
Sverige Fremstilling af træsko forekom især i den sydlige del af Sverige, både som husflid og i fabrikker, især i Jönköpings län og Kronobergs län. I 1898 fandtes i alt 15 træskofabriker med samlet 276 ansatte.Gustav Sundbärg: Sveriges land och folk; Stockholm 1901; s. 758 En kendt producent af træsko ligger i Vollsjö i Skåne, og skoene har efter lokaliteten fået navnet Vollsjötoffeln. I Karlskoga ligger Karlskoga Trätoffelfabrik, som har produceret træsko og trætøfler siden 1921.
Norge I Norge findes en træskofabrik i Moi og Sellevåg Treskofabrikk i Gulen kommune.
Holland Bemalede træsko i ét stykke associeres særligt med Holland, og denne type træsko er blevet et symbol på landet i samme grad som vindmølle og tulipaner er det.Dutch Wooden Shoes. discoverholland.com. Hentet 9/12-2019Why walk on wooden shoes? hollandvsnetherlands.wordpress.com. Hentet 9/12-2019 Forskellige typer træsko sælges i stort omfang som souvenirs til turister,Wooden Shoes from Holland . Holland.com. Hentet 9/12-2019 og i alt sælges deres over 3-6 millioner par træsko om året i Holland, selvom en del af dette tal også dækker over salg til bl.a. bønder og gartnere.Wiedijk, side 25
Storbritannien Ligesom i resten af Europa er træsko blevet båret af særligt landbefolkningen i flere hundrede år. I dag findes kun firmaet Walkley's i Hebden Bridge, West Yorkshire, som stadig masseproducerer træsko. De bruger bøgetræ, da det er mere stabilt og nemmere at arbejde med i stor skala end bl.a. ahorn og elletræ.