Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige. Afstemningen fandt sted samtidig med Europa-Parlamentsvalget. Folkeafstemningen handlede om en ændring af tronfølgeloven, der ville betyde, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Resultatet blev et overvældende ja.
Folkeafstemningen skete efter grundlovens § 88, som kræver at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. De stemmeberettigede var folk der havde stemmeret til Folketinget.
Stemmedeltagelsen var på 58,3 %, hvor 45,2 % af de stemmeberettigede stemte for ændringen, mens 7,8 % stemte imod og 5,2 % stemte blankt.
Tronfølgen har været diskuteret som en del af grundlovsdebatten siden 1990'erne, men især siden Kronprins Frederiks bryllup i 2004. Den 25. april 2005 meddelte hoffet at Kronprinsesse Mary var gravid, og der var spekulationer om den førstefødtes køn.Kronprinsesse Mary gravid, Ekstra Bladet, 25. april 2005 I en grundlovstale den 5. juni 2005 fremsatte statsminister Anders Fogh Rasmussen sin plan om at ændre tronfølgeloven uden at ændre grundloven i øvrigt, og forslaget blev behandlet i Folketinget i 2005−06 og igen i 2008−09. thumb|right|300px|Forholdet mellem valgdeltagelse og ja-stemmer, som krævedes for at forslaget kunne godkendes. Vandret akse: stemmeprocent. Lodret akse: mindste ja-procent.
Baggrund Historie
Indtil enevældens indførelse ved Frederik 3.'s statskup i 1660 var Danmark et valgkongedømme og havde derfor ingen regler om arvefølgen, men kongemagten gik i praksis videre til ældste søn. Under enevælden gjaldt Kongeloven af 1665, som tillod kvindelig arvefølge, men kun hvis alle mandlige linjer var uddøde efter indviklede regler.Per Hagemann: Kvindelig arvefølge, Kongeloven og tronfølgeloven af 1853, dk.videnskab.historie, 28. maj 2008
Grundloven af 1849 bestemte indtil videre at Kongelovens regler om tronfølge fortsat skulle gælde. Fra 1830'erne stod det klart at den daværende kongelinje ville uddø med den barnløse Frederik 7. Tronen skulle gå videre til en sidelinje, til prinsesse Louise af Hessen-Kassel (den senere Dronning Louise), som overdrog rettighederne til sin mand Prins Christian, den senere Kong Christian 9. Dette erklærede Kong Frederik 7. i sit såkaldte ''åbne brev af 1846, og det blev bekræftet af stormagterne i London-protokollen af 1852.
Derefter vedtog rigsdagen og Frederik 7. en ny tronfølgelov af 1853 med rent mandlig arvefølge, blandt andet for at tilpasse sig den tyske regel (salisk ret), der ikke tillod kvindelig arvefølge. Lovens formål var blandt andet at undgå forskellige arveregler inden for det danske monarki, så Danmark, Slesvig og Holsten ikke faldt fra hinanden. Arvefølgeproblemet var nemlig en del af striden mellem dansk og tysk i Slesvig og havde været latent under Treårskrigen 1848−50. I 1863 døde Frederik den 7., og Christian den 9. blev konge, sådan som det var bestemt. Allerede dagen efter kongens død udråbte Frederik Christian August af Augustenborg sig selv til tysk hertug af Slesvig-Holsten ("Friedrich 8."), fordi han var nærmeste arving i mandslinjen, men han fik ikke særlig stor opbakning.Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg, Grænseforeningen
Da krigen i 1864 og hertugdømmerne var tabt, var årsagen til den rent mandlige arvefølge principielt faldet væk. Tronfølgeloven af 1853 blev dog indskrevet i § 1 i grundloven af 1866. Den forblev uændret efter grundlovsændringen i 1915 og i grundlovsforslaget af 1939, som blev forkastet ved folkeafstemning.Danske forfatningslove , thomasthorsen.dk
I 1953 indførte man kvindelig arvefølge, dog således at søn går forud for datter. Derved kunne man få den populære Prinsesse Margrethe på tronen i stedet for den mindre populære Arveprins Knud, og regeringen håbede samtidig at få vedtaget en ny grundlov med tronfølgen som argument. Derfor henviser grundlovens § 2 direkte til tronfølgeloven af 1953. I eftertiden har man ofte sagt at det kun lykkedes at få vælgerne til stemmeurnerne fordi grundloven blev koblet sammen med tronfølgeloven.
Da lovændringen af 2009 trådte i kraft kunne den førstefødte arve tronen, uanset køn. Samme regel er i årene siden 1980 indført i Norge, Sverige, Belgien og Nederlandene. De første tre af disse lande overgik dog direkte fra rent mandlig arvefølge til ligestillet arvefølge.
Tronfølgeloven og grundloven Den nuværende tronfølgelov blev underskrevet af Kong Frederik 9. den 27. marts 1953 og trådte i kraft sammen med den gældende grundlov 5. juni 1953. Grundlovens § 2 fastsætter: Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. Derfor er tronfølgeloven bundet sammen med grundloven.
Jurister har hidtil antaget, at tronfølgen ikke kan ændres uden at ændre på teksten i grundlovens § 2, men ved udarbejdelsen af lovforslaget har statsministeriet bedømt, at man godt kan ændre i tronfølgeloven uden at ændre i selve grundloven, når blot afstemningen sker efter de samme regler, som gælder for grundlovsændringer. Herved kunne man undgå at åbne en debat om andre ændringer i grundloven. Socialdemokratiet og de Radikale har ønsket en grundlovsrevision, mens de borgerlige partier har været imod.
Grundlovsproceduren, som fastsat i grundlovens § 88, indebærer, at Folketinget skal vedtage lovforslaget uændret i to folketingsperioder (før og efter et valg). Derefter skal der inden et halvt år holdes en folkeafstemning, hvor et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja.
Der er erfaring for at den sidste betingelse kan være svær at opfylde, idet grundlovsafstemninger som regel ikke har så høj valgdeltagelse som folketingsvalg. Den tidligere grundlov krævede, at 45 procent af de stemmeberettigede stemte ja. Ved grundlovsafstemningen i 1939 faldt forslaget, fordi kun 44,5 procent af vælgerne stemte ja, selv om der var stort flertal blandt de afgivne stemmer (92 % ja, 8 % nej). Ved grundlovsafstemningen i 1953 lykkedes det akkurat at få vedtaget den nye grundlov, da 45,8 procent af de stemmeberettigede stemte ja.
Ved de hidtidige grundlovsændringer har et stort flertal af de gyldige stemmer været ja-stemmer. Det betyder i praksis at både nej-stemmer, blanke/ugyldige og sofavælgere vil tælle som nej.
Uenighed om grundlovsreform Gennem 1990'erne var der forskellige idéer om en grundlovsreform.Grundlovens historie , Folketinget Efter grundlovens 150-års jubilæum i 1999 afholdt Folketinget en grundlovskonference,Konferencen om behovet for en grundlovsrevision, Folketinget, 4.-5. november 1999 som mundede ud i en folkelig debat indtil 2003. Det viste sig efterhånden at der ikke var bred enighed om indholdet af en grundlovsreform. De borgerlige partier ønskede at bevare grundloven, mens de Radikale og venstrefløjen ønskede reformer.Debatten om grundloven 2001-2003, Folketinget
Socialdemokratiet, de Radikale og SF opgav dog ikke kravet om en sproglig opdatering, mindre formel magt til dronningen, at løsne båndene mellem folkekirken og staten samt indskrivning af menneskerettigheder i loven. Menneskerettighederne var dog fastslået ved lov af 29.april 1992 på almindeligt lovniveau, dvs. de ikke gjaldt på grundlovsniveau. Et stort grundlovsforslag fra SF blev fremsat i Folketinget tre gange fra 2003 til 2005.Forslag til Danmarks Riges Grundlov, fremsat af SF (L4, 2005-06), Folketinget
De borgerlige partier, særlig Dansk Folkeparti, er derimod stærke modstandere af en ny grundlov.
Tronfølgelov uden grundlovsændring thumb|Den hidtidige tronfølge med daværende Kronprins Frederik og Prins Christian i spidsen ville ikke blive ændret, uanset om lovændringen blev vedtaget. Da Kronprins Frederik blev gift i 2004, kunne man forudse at han snart ville få børn. Såfremt den førstefødte blev en pige, ville spørgsmålet om tronfølgen igen blive aktuelt.
Ifølge Altinget.dk ville statsministeren overhale scenariet indeom, idet regeringen fremsatte et forslag om ændring af tronfølgeloven allerede inden kronprinsen fik nogen børn. En sådan procedure var første gang foreslået i den offentlige debat i 1999 af politologen Peter Kurrild-Klitgaard, der i en kronik argumenterede for, at man burde præventivt ændre Tronfølgeloven separat for at undgå, at emnet kunne komme til at afspore en fremtidig grundlovsdebat.Peter Kurrild-Klitgaard: Grundloven og tronfølgen, Berlingske Tidende, 3. august 1999.
Det konkrete lovforslag fra regeringen begrænsede specifikt ændringen til tronfølgen, så ændringer i grundloven ikke kom på tale. Altinget.dk mener at det gav to taktiske sejre for regeringen og de borgerlige partier: at det fjernede den mest oplagte lejlighed til at nedsætte en forfatningskommission, og at det skete med et forslag om ligestilling, som det var umuligt for venstrefløjen at argumentere imod. Ifølge Altinget.dk vil et negativt resultat af folkeafstemningen være "et gigantisk prestigemæssigt tab for statsministeren og regeringen ... men det vil samtidig også forære venstrefløjen en kærkommen og folkelig sag at sætte i spidsen for en egentlig grundlovsrevision, når flertallet i Folketinget på et tidspunkt skifter.""grundlovskonflikt+bag+afstemning&cd=1&hl=en&ct=clnk&gl=dk Grundlovskonflikt bag afstemning om tronfølgen, Altinget.dk, 22. februar 2009
Allerede den 7. juni 2005, to dage efter at statsministeren fremsatte sin plan i en grundlovstale, gjorde professor Peter Kurrild-Klitgaard rede for samme analyse: "Fløjpolitisk er det en sejr, fordi venstrefløjen er sat skakmat: Man kan dårligt være modstander af denne ændring af tronfølgeloven , og man kan omvendt ikke gennemtrumfe, at hele grundloven skal ændres, hvis Venstre og De Konservative ikke er med."Peter Kurrild-Klitgaard: Foghs strategiske mestertræk, Berlingske Tidende, 7. juni 2005
Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll udtalte: "Jeg mente, at man tog grundloven som gidsel ved alene at lave en mikroskopisk ændring af tronfølgeloven i stedet for at gå ind i en større ændring af grundloven, nu vi havde den oppe. Jeg synes, det var en form for magtarrogance, og det markerede jeg ved at undlade at stemme." Folketingsbehandling Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Folketingets åbning den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll). Oppositionen stillede en række ændringsforslag, som blev forkastet.L 1: Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven, 3. behandling af L 1 (om tronfølgeloven), folketinget, 2005-06
Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget igen den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten). Simon Emil Ammitzbøll var ikke til stede ved denne afstemning.Afstemningsresultat, 3. behandling af L 1 (om tronfølgeloven), folketinget, 24. februar 2009Simon Emil Ammitzbøll: Jeg stemmer BLANKT af respekt for Grundloven , blog, politiken.dk, 1. juni 2009
Alternativt forslag Selv om statsministeren havde sikret sig opbakning blandt Folketingets partier, fremsatte Socialdemokratiet og de Radikale samtidig deres alternative forslag, der ville ændre grundlovens § 2 til følgende:
Stk. 1. Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed.Stk. 2. Danmark er et monarki. Kvinder og mænd har lige arveret til tronen. De nærmere regler om arveretten til tronen fastsættes ved tronfølgeloven.