Gammel Holtegaard er et tidligere landsted i Gammel Holte. Stedet blev skabt af arkitekten Lauritz de Thurah, som bl.a. tegnede Vor Frelser Kirkes spir og Eremitageslottet. Indtil 27. oktober 2024 rummede bygningen et udstillingssted for kunst samt Vedbækfundene.Vedbækfundene. Rudersdal Museer. Hentet 21/5-2025
Thurah lod, efter købet i 1755, den oprindelige fæstegård nedrive og lod anlægge en fransk inspireret barokhave med symmetrisk beplantning af frugttræer, blomstrende planter og buegange alt sammen omkranset af lindetræer, som stadigvæk eksisterer. Også et par ejendommelige bøgetræer med fligede blade stammer fra Thurahs tid. Selve barokhaven var gået til grunde, men er genskabt efter de gamle tegninger og blev i 2003 genåbnet for offentligheden.
Hvor den oprindelige gård havde ølbryggeri og salg af brændevin og tobak, fik Thurah kongeligt privilegium til at drive kro, og havde tillige anlagt en landejendom med driftsbygninger. Thurah fik i 1756 fremstillet de to klokker til tårnet, hvor de stadigvæk hænger og – sammen med det originale urværk – forkynder tidens gang.
Thurah selv fulgte dog ikke længe tidens gang. Allerede fire år efter forlod han denne verden i 1759, 53 år gammel.
Etatsråd H.N. Andersen ejede Gl. Holtegaard en tid og restaurerede bygningen. Stedet skiftede ejer mange gange, førend Søllerød Kommune i 1976 overtog og restaurerede bygningerne og indrettede hovedbygningen til at rumme skiftende kunstudstillinger. Efter økonomiske problemer lukkede stedet i 2024, og i 2025 købte Danish Research Foundation stedet af Breda-fonden for 4,5 millioner kr.
Ejere af Gammel Holtegaard thumb|Hestekastanjetræ på Gammel Holtegaards område.
1697 Første selvejer J.B. Clodi 1719-1724 Overjæger W.B. Clodi 1724-1735 Højesteretsassessor Rasmus Rasmussen 1735-1742 Karen Soelgaard 1742-1755 Hofmaler Johan Jørgen Lassen 1755-1760 Generalbygmester Lauritz de Thurah 1760 Greve Christian Ditlev Reventlow 1760-1776 Sekretær Johan Eilitz 1776-1794 Jernværksejer Jacob Schnell 1794-1799 Kammerråd Adam Gottlob Wiihm 1799-1807 Kammerjunker Knud Frederik Juel 1807-1808 Johannes Mehldahl 1808-1816 Mægler J.C.F. Gandil 1816-1830 Ritmester Ernst David Recke 1830-1834 Propr. Johannes Jung 1834-1845 Louise Augusta Jung 1845-1855 Brændevinsbrænder Carl Philip Holm 1855-1866 Kaptajn Frantz Peter Hagen 1866-1872 Greve Frederik Gottschalck Knuth 1872-1882 Justitsråd Lars Trolle 1882-1900 Brygger Erhard Kogsbølle 1900-1911 Etatsråd, direktør H.N. Andersen 1911-1943 Grosserer Axel S. Dahl 1943-1947 Grosserer Holger Schrøder 1947-1950 Grosserer Asger Schmidt 1950-1973 Handelsgartner N.J.H. Suhr 1973-1976 Søllerød Golfklub 1976-1993 Søllerød Kommune 1993-2025 Gl. Holtegaard-Breda Fonden 2025 til nu Danish Research Foundation
Referencer
Eksterne henvisninger Gl. Holtegaards officielle webside Museumsguiden for museer i København
Kategori:Fredede enfamiliehuse, rækkehuse og landsteder i Danmark Kategori:Kunstmuseer i Danmark Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Rudersdal Kommune Kategori:Museer i Region Hovedstaden Kategori:Museer etableret i 1976