Mitsubishi Grandis var en MPV fra den japanske bilfabrikant Mitsubishi Motors introduceret 14. maj 2003.
Udover den firecylindrede benzinmotor på 2,4 liter med 121 kW (165 hk) fandtes bilen også med en 2,0-liters dieselmotor fra Volkswagen med 100 kW (136 hk) (kunne mod merpris også fås med partikelfilter). Det kombinerede brændstofforbrug lå på 6,6 liter og CO2-udslippet på 176 g/km. Benzinmotoren kunne som ekstraudstyr fås med firetrins automatgear.
Grandis rådede over et omfangsrigt sikkerhedsudstyr med bl.a. airbags til fører og forsædepassager, gardinairbags til første og anden sæderække, ESP, bremseassistent, elektronisk bremsekraftfordeling og Isofix-befæstigelse til autostole.
Grandis fandtes i udstyrsvarianterne Invite og Intense. Invite-varianten var udstyret med syv siddepladser (med tre i stedet for to sæder i anden sæderække). Intense-varianten havde som standardudstyr seks enkeltsæder og ekstra komfortudstyr, bl.a. separat klimaanlæg bagi.
Grandis udgik af produktion i 2011.
Tekniske specifikationer Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Benzinmotorer 2.4 4 16 2378 121 (165) / 6000 217 / 4000 10,0 200 2.4 aut. 4 16 2378 121 (165) / 6000 217 / 4000 11,7 190 Dieselmotorer 2.0 DI-D 4 16 1968 100 (136) / 4000 310 / 1750 10,8 195
Eksterne henvisninger
Grandis Kategori:Store MPV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2003 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne