Europamesterskabet i ishockey for kvinder 1993 var det tredje EM i ishockey for kvinder. Mesterskabet blev arrangeret af IIHF, og siden sidste EM var deltagerantallet steget fra 10 til 11 hold. Derfor blev mesterskabet for første gang afviklet i to niveauer. A-EM med deltagelse af seks hold blev spillet i Esbjerg, Danmark den 24. – 27. marts 1993, mens de resterende fem hold spillede B-EM i Kyiv, Ukraine i perioden 22. – 27. marts 1993.

EM-guldet blev for tredje gang i træk vundet af de forsvarende mestre fra Finland, som i en gentagelse af de to tidligere EM-finaler vandt 8-2 over Sverige. Bronzemedaljerne blev vundet af Norge, som besejrede Tyskland med 6-3 i bronzekampen.

Ved mesterskabet spillede holdene endvidere om fem pladser ved VM 1994, og de ovenfor nævnte fire hold fik som europæiske deltagere ved VM selskab af Schweiz, der sluttede på 5.-pladsen.

A-EM

A-Europamesterskabet blev spillet i Esbjerg, Danmark den 24. – 27. marts 1993. Turneringen havde deltagelse af de seks bedste hold fra EM 1991, og de spillede først en indledende runde i to grupper med tre hold. Vinderne af de to grupper mødtes i EM-finalen, de to toere gik videre til bronzekampen, mens de to treere måtte tage til takke med at spille om 5.-pladsen – en kamp der også gjaldt den sidste VM-plads og om at undgå nedrykning til B-gruppen.

Indledende runde

Gruppe A

DatoKampRes.Perioder 24.3.Norge - Schweiz 5−2 1-2, 2-0, 2-0 25.3.Finland - Schweiz 17−1 10-0, 1-0, 6-1 26.3.Finland - Norge 8−3 2-1, 4-0, 2-2HoldKampeMålPoint Finland 2 25-4 4 Norge 2 8-10 2 Schweiz 2 3-22 0

Gruppe B

DatoKampRes.Perioder 24.3.Danmark - Tyskland 4−6 3-2, 1-0, 0-4 25.3.Sverige - Tyskland 10−3 3-0, 2-2, 5-1 26.3.Danmark - Sverige 0−6 0-3, 0-1, 0-2HoldKampeMålPoint Sverige 2 16-3 4 Tyskland 2 9-14 2 Danmark 2 4-12 0

Placeringskampe

DatoKampRes.PerioderKamp om 5.-pladsen 27.3.Danmark - Schweiz 1−4 0-0, 1-3, 0-1Bronzekamp 27.3.Norge - Tyskland 6−3 1-1, 3-1, 2-1Finale 27.3.Finland - Sverige 8−2 3-2, 3-0, 2-0Samlet rangeringGuld FinlandSølv SverigeBronze Norge 4. Tyskland 5. Schweiz 6. Danmark Medaljevindere

B-EM

B-Europamesterskabet blev spillet i Kyiv, Ukraine i perioden 22. – 27. marts 1993. Mesterskabet havde deltagelse af fem hold: Tjekkiet, Frankrig og Storbritannien, som sluttede uden for top 6 ved forrige EM, samt Letland og Ukraine, som deltog for første gang. De seks hold spillede alle-mod-alle om én oprykningsplads til A-gruppen.

Mesterskabet blev vundet af Letland, som dermed kvalificerede sig til A-EM i 1995.

DatoKampRes.Perioder22.3.Letland - Frankrig 4−3 2-0, 1-1, 1-2Ukraine - Tjekkiet 0−3 0-1, 0-1, 0-123.3.Letland - Tjekkiet 3−1 1-0, 0-0, 2-1Ukraine - Storbritannien 0−1 0-1, 0-0, 0-0 24.3.Frankrig - Storbritannien 7−2 3-1, 3-0, 1-1 25.3.Ukraine - Letland 1−0 0-0, 1-0, 0-026.3.Letland - Storbritannien 3−0 1-0, 2-0, 0-0Tjekkiet - Frankrig 3−2 1-1, 2-0, 0-127.3.Tjekkiet - Storbritannien 1−1 1-1, 0-0, 0-0Frankrig - Ukraine 1−0 1-0, 0-0, 0-0HoldKampeMålPoint Letland 4 10-5 6 Tjekkiet 4 8-6 5 Frankrig 4 13-9 4 Storbritannien 4 4-11 3 Ukraine 4 1-5 2

Samlet rangering

A-EM 1993Guld FinlandSølv SverigeBronze Norge 4. Tyskland 5. Schweiz 6. DanmarkB-EM 19937. Letland 8. Tjekkiet 9. Frankrig 10. Storbritannien 11. Ukraine

Kilder / eksterne henvisninger Hockey Archives – Championnats d'Europe féminins 1993

Kategori:Ishockey i 1993 1993 (kvinder) Kategori:Ishockey for kvinder