Nicolai Theodor de Ployart (20. september 1741 i København – 21. marts 1821 i Haderslev) var en dansk søofficer, kammerherre og amtmand.
Biografi Hans fader var kontreadmiral Conrad Ployart, deputeret i Admiralitetskollegiet (1691 – 2. juni 1744), moderen Louise født Ocksen (død 22. april 1764). Ployart blev sekondløjtnant i Marinen 1759, premierløjtnant 1763, kaptajnløjtnant 1770, kaptajn samme år.
Han indtrådte derefter i russisk tjeneste, hvor han efterhånden tjente sig op til kaptajn af 1. rang; efter fem års forløb vendte han tilbage til Danmark, indtrådte på ny i nummer som kaptajn og blev derhos generaladjudant samt kammerherre.
1775 giftede han sig med Anna Barbara Lastrup og kom derved i besiddelse af en betydelig formue. To år senere optoges han i den danske adelstand.
1781 ansattes han som hofchef for prins Anton Ulrik af Braunschweigs fire børn, hvilke efter et langt fangenskab i Rusland 1781 fik tilladelse til at flytte til Horsens, hvor der blev indrettet et hof for dem. I denne stilling forblev han til 1785, da han ansattes som amtmand i Haderslev Amt, hvorfra han kort tid efter forflyttedes til Flensborg Amt. 1808 tog Ployart sin afsked og blev derefter gehejmekonferensråd: allerede 1781 var han blevet ridder af Dannebrog. Efter sin afskedigelse bosatte han sig i Haderslev, som det synes, og her døde han 21. marts 1821.
Ployart skildres som en særdeles smuk og beleven mand; ved kejserinde Katharina den Stores hof gik han under navnet "le beau Danois" (den smukke dansker).
Kategori:Søofficerer fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Amtmænd fra Slesvig Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Hofchefer fra Danmark Kategori:Kammerherrer fra Danmark Kategori:Gehejmekonferensråder fra Danmark