Benny Juhlin (9. september 1925 i København – 7. januar 2010) var en dansk skuespiller.
Juhlin var oprindeligt uddannet smed og lærer, men fik smag for skuespillet efter at have medvirket i spillefilmen Jeg elsker en anden i 1946. Han blev først elev hos Blanche Funch og blev uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1953. Derefter kom han til Aarhus Teater, hvor han debuterede som Fortinbras i Hamlet. Senere fik han roller ved Det Danske Teater, i Ungdommens Teater, på Hvidovre Teater og på Scala. Han drev sit eget teater, Intim-Scenen, i 1957. Juhlins sidste rolle var i Mord i mørket i 1986.
Skrev i øvrigt en bog om modelflyvning, som blev udgivet af forlaget Politiken.
Han er begravet på Brønshøj Kirkegård.
Filmografi Jeg elsker en anden (1946) Far til fire i byen (1956) Tag til marked i Fjordby (1957) Reptilicus (1961) Støv for alle pengene (1963) Dronningens vagtmester (1963) Nu stiger den (1966) Jeg - en elsker (1966) Mig og min lillebror (1967) Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967) Min søsters børn vælter byen (1968) Det var en lørdag aften (1968) Ta' lidt solskin (1969) Mazurka på sengekanten (1970) Romantik på sengekanten (1973) Lille spejl (1978) Mord i mørket (1986)
Tv-serier En by i Provinsen (1977-1980) Matador (1978-1981)
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Danmark