Aarhus Idrætspark, eller Atletion er et sportskompleks i Aarhus drevet af Aarhus Kommune. Komplekset består af to primære dele; det udendørs Aarhus Stadion (Ceres Park) og multihallen Djurslands Bank Arena samt tre indendørs sportshaller. Aarhus Stadion er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF, mens Djurslands Bank Arena huser håndboldklubberne Skanderborg AGF Håndbold (SAH) og Aarhus United.
I efteråret 2006 blev stadion omdøbt til "NRGi Park" efter den daværende sponsor NRGi, men i 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.
Historie Den oprindelige Aarhus Idrætspark blev tegnet og opført af arkitekt Axel Høeg-Hansen i årene 1916-18. Idrætsparken blev indviet den 5. juni 1920 med deltagelse af kong Christian X og dronning Alexandrine. Ved opførelsen af Aarhus Stadionhal blev den imponerende træbuekonstruktion fra Københavns 2. banegård (1863-64 af J.D. Herholdt, nedrevet 1916) genbrugt.Søren Bitsch Christensen (red.), Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger. Januar 2009, Dansk Center for Byhistorie 2009, s. 40. Online (PDF)
Den første fodboldkamp på stadion blev spillet 27.maj 1920, hvor AGF mødte Aarhus 1900 i en venskabskamp. 27. september 1925 blev den første fodboldlandskamp spillet i Aarhus Idrætspark, da Danmark mødte Finland.
I 1930'erne blev der opført en stor cementtribune på langsiden over for stadionbygningerne, og en tribune med ståpladser mod vest (Ebeltoft-tribunen). Dermed kom kapaciteten op på 24.000 tilskuere. Der blev sat tilskuerrekord d. 13. september 1936 med 21.000 tilskuere, som overværede unionskampen mellem Jylland og København.
Den ene af hallerne nedbrændte under 2. verdenskrig, og blev først genopført i 1947 som den "nye stadionhal". Det var den østlige del af den gamle stadionbygning. I 1993 blev der igen foretaget en større renovering af Idrætsparken bl.a. med idrætshotel og kontorer for Team Danmark.
I 1957 fik idrætsparken sit første lysanlæg, så der nu kunne spilles kampe om aftenen, og i 1967 blev der bygget ny tribune langs stadionbygningerne, den såkaldte A-tribune.
I 2001 gennemgik Aarhus Idrætspark igen en større ombygning, med renovering af stadion, samt opførelse af Arenaen med plads til 4.700 tilskuere. Hele ombygningen kostede ca. 240 mill. kr.
I 2009 blev NRGi Arena udvidet til 5.001 pladser.
Tilskuerrekorden er 23.990 tilskuere, der 23. oktober 1962 så AGF mod Esbjerg fB. Kampen endte 4-0 til Esbjerg.
Brugere Djurslands Bank Arena
Djurslands Bank Arena er hjemmebane for håndboldklubben Skanderborg AGF Håndbold (SAH) og Aarhus United samt hjemmebane for en række håndboldlandskampe.
Tidligere havde basketholdet Bakken Bears og håndboldklubben Århus GF, begge en del af Århus Elite, hjemmebane i arenaen.
Aarhus Stadion
thumb|right|Stadionet i 2011.
Aarhus Stadion, som pt. kaldes Ceres Park pga. et sponsorat
Ceres Park er hjemmebane for fodboldklubben AGF. To år i træk har FC Barcelona afholdt træningslejr i Aarhus, og stadion lagde derfor græs til flere kampe med FC Barcelona. Der er også spillet landskampe; i nyere tid mødte Danmarks fodboldlandshold i en kamp mod Paraguays fodboldlandshold inden VM i fodbold 2006. Efter kampen mod Sverige i Parken i 2007 blev to kvalifikationskampe til EM i 2008 mod henholdsvis Liechtenstein og Spanien henlagt til NRGi Park sammen med en i forvejen planlagt venskabskamp mod Irland.
Ceres Park er Danmarks tredjestørste fodboldstadion.
Aarhus Stadion er delt op i fire tribuner: Tribune A (Hørkram Tribunen): 2326 siddepladser Tribune B (Bravida Tribunen): 4610 siddepladser (Afsnit B1-B2 er forbeholdt hjemmeholdets tilhængere). Tribune C (Ceres Tribunen): 7873 siddepladser Tribune D (Super1Rent Tribunen): 4624 siddepladser (Afsnit D5-D6 er forbeholdt udeholdets tilhængere).
Tilskuerrekorder De ti fodboldkampe med flest tilskuere på Ceres Park.
År Tilskuere Resultat Turnering1962 AGF Esbjerg fB23.9900-4 1. division1956 AGF AB23.5634-1 1. division1984 AGF Vejle22.5002-0 1. division1961 AGF SL Benfica22.4001-4 Mesterholdenes Europa Cup1957 AGF BK Frem22.3601-1 1. division1947 Danmark Finland22.3004-1 Venskabskamp2019 AGF Silkeborg IF22.1753-4 Superligaen1979 AGF Bayern München22.0001-2 UEFA Cup1989 AGF FC Barcelona22.0000-1 Pokalvindernes Europa Cup1955 AIA AGF21.9221-1 1. division
Arrangementer Efter ombygningen af Ceres Park og Djurslands Bank Arena i 2001 har det huset flere internationale sportsstævner, koncerter og andre kultulle arrangementer. Anlægget blev indviet på internationalt plan, da de danske håndboldkvinder vandt guld ved EM i 2002.
Fodbold Landskampe 1925 - Danmark mod Finland (venskabskamp, 8.000 tilskuere) 1947 - Danmark mod Finland (venskabskamp, 22.300 tilskuere) 1949 - Danmark mod Island (venskabskamp, 12.000 tilskuere) 1958 - Danmark mod Curaçao (venskabskamp), 15.800 tilskuere) 1983 - Danmark mod DDR (OL-kvalifikationskamp, 6.100 tilskuere) 1983 - Danmark mod Norge (OL-kvalifikationskamp, 2.500 tilskuere) 1983 - Danmark mod Finland (OL-kvalifikationskamp, 2.200 tilskuere) 1983 - Danmark mod Polen (OL-kvalifikationskamp, 700 tilskuere) 1987 - Danmark mod Vesttyskland (OL-kvalifikationskamp, 21.288 tilskuere) 1987 - Danmark mod Polen (OL-kvalifikationskamp, 5.800 tilskuere) 1992 - Danmark mod Norge (venskabskamp, 8.000 tilskuere) 2003 – Danmark mod AGF (venskabskamp, 20.398 tilskuere) 2006 – Danmark mod Paraguay (venskabskamp, 20.047 tilskuere) 2007 – Danmark mod Irland (venskabskamp, 17.331 tilskuere) 2007 – Danmark mod Liechtenstein (EM-kvalifikationskamp, 20.005 tilskuere) 2007 – Danmark mod Spanien (EM-kvalifikationskamp, 19.849 tilskuere) 2009 – Danmark mod USA (venskabskamp, 15.172 tilskuere) 2015 – Danmark mod USA (venskabskamp, 10.515 tilskuere) Finaler 1921 - AGF mod AB (DM-finale, 3.800 tilskuere) 1923 - AGF mod BK Frem (DM-finale, 3.000 tilskuere) 1992 - AGF mod B 1903 (Pokalfinale, 20.000 tilskuere) Klubkampe 2002 – FC Aarhus mod Manchester United (venskabskamp, 20.000 tilskuere) 2002 – FC Aarhus/Silkeborg IF mod Manchester City F.C. (venskabskamp, 7.000 tilskuere) 2003 – Feyenoord mod Manchester City (venskabskamp, 7.500 tilskuere) 2005 – Udvalgt Østjysk hold mod FC Barcelona (venskabskamp, 7.500 tilskuere) 2005 – AGF mod FC Barcelona (venskabskamp, 20.000 tilskuere) 2006 – AGF mod FC Barcelona (venskabskamp, 16.831 tilskuere) 2006 – Randers FC mod Fenerbahce (UEFA Cup, 14.281 tilskuere) 2012 – AGF mod FC Dila Gori (Europa League, 9.030 tilskuere) 2016 – AGF mod Galatasaray (venskabskamp, 4.527)
Andre sportsgrene 2002 – EM i håndbold (kvinder) (Danmark vandt guld. I alt kom over 40.000 tilskuere til stævnet) 2002 – DGI verdensholdet 2007 og frem – Pokalfinaler (håndbold for damer og herrer) 2003 – Denmark Open (badminton) 2005 – EM i bordtennis 2005 – Denmark Open 2005 (bordtennis) 2005 – 2009 – GF World Cup (kvindehåndbold) 2006 – Denmark Open 2006 (bordtennis) 2006 – VM i idrætsgymnastik 2008 – Danmark mod Tyskland (herrehåndbold) Andet Foredrag 2007 – Bill Clinton og Kofi Annan 2007 – Anthony Robbins Koncerter 9. marts 2002 – D-A-D 22. juni 2002 – Andrea Bocelli 30. august 2002 – D-A-D 7. februar 2004 – Dansk Melodi Grand Prix 9. juli 2005 – Elton John, 28.000 tilskuere 29. oktober 2005 – D-A-D 7. juni 2006 – Depeche Mode, 24.000 tilskuere 2006 – Aarhus Symfoniorkester (Århus Festuge-arrangement) 9. april 2007 – Lionel Richie 10. marts 2007 – Kim Larsen & Kjukken 26. august 2007 – Michael Belli og Peter Belli 2. november 2007 – Runrig 18.-19. maj 2007 – George Michael, 64.000 tilskuere 14. marts 2008 – Big Fat Snake 5. marts 2009 – D-A-D 27. marts 2009 – Volbeat 30. maj 2009 – Eagles, 30.000 tilskuere 18. marts 2015 - Bryan Adams 12. juni 2016 - AC/DC Dans 2002 – EM i standarddans 2004 – EM i latindans 2006 – VM i standarddans 2007 – EM i latindans 2008 – IDSF Grand Slam Series i latindans 2008 – IDSF International Open i standarddans 2008 – VM i 10 danse for ynglinge 2008 – Aarhus International Galladans Andet 2006 – Hesteshowet Appassionata 2007 – Lyset over Skagen musical
Referencer
Eksterne henvisninger Atletion Artikel om Aarhus Idrætspark i AarhusWiki
Kategori:Fodboldstadioner i Danmark Kategori:Atletikstadioner i Danmark Idrætspark Kategori:Idrætshaller i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Aarhus Kommune