Dalil Benyahia (født 21. april 1990) er en svensk tidligere fodboldspiller, der senest spillede for IK Sirius. Han spillede i 2008-09 for Vejle BK.

Profil

Dalil Benyahia trådte sine første fodboldstøvler i den svenske klub IFK Simrishamn. Siden har han spillet for Branteviks IF og Vendelsö IK, før han i 2008 kom til IF Brommapojkarna.

IF Brommapojkarna er kendt som en af svensk fodbolds store talentfabrikker, og her udviklede Dalil Benyahia så meget, at han i 2008 blev udtaget til de svenske U/17 og U/18 landshold. Samme sæson fik han trods sin unge alder debut i Superettan for IF Brommapojkarna.

Benyahias gode præstationer for Brommapojkarna og de svenske ungdomslandshold vakte opsigt hos andre klubber i ind- og udland, og det blev Vejle Boldklub fra Danmark, der løb med spillerens underskrift. I Vejle Boldklub er Benyahia i første omgang ansat på en 3-årig kontrakt som udviklingsspiller.

I forbindelse med Dalil Benyahias tiltræden i Vejle Boldklub udtalte klubbens sportschef Hans Lauge:

I 2009 skiftede Dalil Benyahia tilbage til IF Brommapojkarna. Begrundelsen lød, at han havde svært ved at falde til i Danmark.

Kilde Vejle Boldklub

Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra IF Brommapojkarna