Emmanuel Eboué (født 4. juni 1983 i Abidjan, Elfenbenskysten) er en ivoriansk tidligere fodboldspiller, der spillede som forsvarsspiller. Han spillede blandt andet syv sæsoner i Arsenal, og nåede 79 kampe for Elfenbenskystens landshold.

Klubkarriere Eboué, der startede sin seniorkarriere med et ophold i ASEC Mimosas i sit hjemland, flyttede i 2002 til Belgien, hvor han skrev kontrakt med K.S.K. Beveren. Her spillede han de følgende to en halv sæson, inden han af Arsenals manager Arsène Wenger blev hentet til London-klubben i Premier League. Hans skifte skete officielt 1. januar 2005, og han debuterede få dage senere i en kamp mod Stoke City.

left|130px|thumb|Eboué i kamp for Arsenal F.C. Eboués start i Arsenal blev fremragende, da klubben sikrede sig FA Cup-titlen i 2005 efter finalesejr over Manchester United. Han slog dog først for alvor igennem på holdet i sæsonen 2005-06, hvor han spillede adskillige vigtige kampe, og blandt andet var med til at føre holdet frem til finalen i Champions League, der dog blev tabt til spanske FC Barcelona.

Landshold Eboué spillede desuden for Elfenbenskystens fodboldlandshold, som han blandt andet repræsenterede ved VM i 2006 og VM i 2010. Han spillede sin første landskamp i september 2004 i en kamp mod Sudan

Titler FA Cup 2005 med Arsenal F.C.

Spor Toto Superlig 2011-2012 med Galatasaray SK

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Elfenbenskysten Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Fodboldspillere fra Arsenal F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Galatasaray SK