Mirza Džomba (født 28. februar 1977 i Rijeka, Jugoslavien) er en kroatisk tidligere håndboldspiller, der blandt andet spillede for kroatiske RK Zagreb, spanske BM Ciudad Real (som han vandt Champions League med i 2006), ungarske KC Veszprém og polske Vive Kielce. Han blev regnet for at være en af verdens bedste håndboldspillere på sin position som højre fløj.

Landshold Džomba var en del af det kroatiske landshold, der blev verdensmestre i 2003 og olympiske mestre i 2004, vandt VM-sølv i 2005 og EM-sølv i 2008. Han var også med ved OL 2008 i Beijing, hvor Kroatien blev nummer fire.

Han spillede 185 landskampe og scorede 719 mål – et snit på næsten 4 mål pr. kamp. Han var den mest scorende spiller på det kroatiske landshold, indtil Domagoj Duvnjak i 2021 overgik ham.

Han valgte i 2009 at stoppe sin landsholdskarriere på grund af knæproblemer. Landstræner Lino Cervar sagde dog, at han sagtens kunne regne med Dzomba, hvis holdet skulle få brug for det.

Privat Han er kæreste med Belma Hodžić, der er tv-vært på den kroatiske tv-kanal RTL Televizija. Parret har to børn.

Referencer

Eksterne henvisninger

Spillerinfo

Kategori:Håndboldspillere fra Kroatien Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Kroatien Kategori:Håndboldspillere fra RK Zagreb Kategori:Personer fra Rijeka Kategori:Deltagere for Kroatien ved sommer-OL 2004 Kategori:Deltagere for Kroatien ved sommer-OL 2008 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2004 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2008 Kategori:Olympiske mestre fra Kroatien Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2004