Herstedvester er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Albertslund Kommune. Kommunen har . Oprindeligt var den én af Hedeboegnens mange landsbyer, en af dem med egen kirke og det udgør derfor også et ejerlav og et sogn. Hersted kommer enten af mandsnavnet '*Hæri' Henning Sørensen - Albertslund i tusind år, s. 8 eller flertal af det gammeldanske substantiv hær, som betyder 'kriger'. Herstedvester betyder altså "Hæris sted" eller "Krigernes bebyggelsessted". Forstavelsen hær i betydningen 'kriger' findes i flere danske stednavne, f.eks. Herlev. Danske Stednavne, Bent Jørgensen, 2008.

Historie Forhistorisk tid Arkæologiske udgravninger på Damgårdsarealet har man gjort fund, som viser spor af en stenalderbebyggelse på stedet fra omkring år 3.500 f.Kr. Beboelsen var dog ikke permanent, men det var dog almindeligt, at man nedlagde byerne og flyttede dem, hvis levevilkårene viste sig bedre andre steder.

Først fremme i jernalderen findes der spor af en fast bosættelse. På Damgårdsarealet fandt arkæologerne spor af 13 huse delvist afgrænset af ett hegn, som er daterede til omkring år 200 e.Kr. Fra det tidspunkt kan man altså sige, at der har boet folk fast i området.

Middelalderen Den første skriftlige kilde er det brev som Esben Ovesen skriver til Æbelholt Kloster i Nordsjælland i 1248. I brevet, som er på latin, overdrager han jordegods i Hæstæde væstræ, samt Brøndby østræ som sjælegave. Når man i 1248 udtrykkelig omtaler Herstæde wæstre, må der jo også dengang have været et Herstæde østræ.

I kilderne kan man med mellemrum følge Herstedvester fra midten af 1200-tallet og frem igennem middelalderen, men oplysningerne er sparsomme og landsbyen nævnes oftest i forbindelse med ejendomshandler. I middelalderen havde Roskilde Domkirke udstrakte jordbesiddelser i området. Kanniker ved domkirken fik indtægter fra jorden - opdelt i præbender - dette er beskrevet i Roskildekrøniken. Historikere mener, at præbendet Herstede blev oprettet allerede i år 1081 af Roskildes biskop Svend Nordmand, så byen faktisk er meget ældre end 1248. Det er blevet anslået, at Herstedvester i 1200-tallet bestod af 14 gårde.

Op gennem 1100- og 1200-tallet blomstrede kirkebyggeriet i Danmark. Således også denne lokale landsbykirke – Herstedvester Kirke – bygget sidst i 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet, men oprindelig har der været en trækirke inden den nuværende stenkirke.

Tiden 1530-1850 Efter reformationen i 1536 overgik store dele af kirkens ejendomme til kongen. I 1561 købte kronen ikke mindre end seks gårde i Herstedvester – svarende til ca. halvdelen af byens jord. Senere købtes yderligere ejendomme i byen. I begyndelsen af 1600-tallet var kongen således den helt dominerende godsejer i dette område.

Ved indførelsen af enevælden i 1660 var landets finanser dårlige. Løsningen blev at udskrive flere skatter. Kongemagten ville beskatte jorden i forhold til, hvor meget jord bonden rådede over. Derfor opmålte hvor meget jord hver eneste bonde i landet havde. Man fik en matrikel over alle landets bønder, og således også dem i Herstedvester.

I 1682 bestod Herstedvester af 13 bondegårde 1 hus med jord og 6 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 618,3 tønder land skyldsat til 157,74 tdr hartkorn.Pedersen (1927), s 3) Driftsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort I dag er der kun tre af gårdene tilbage, da de øvrige enten er blevet flyttet uden for landsbyen for at komme nærmere markerne, eller ganske enkelt brændt ned. Matriklen viser også at af de 13 bondegårde, ejedes de 12 af Kongen. Den sidste tilhørte Vartov hospital i København. Alle bønder var altså fæstebønder hos en større jordejer. Men det havde stor betydning, at bønderne ikke var fæstere for en privat godsejer, men hos offentlige institutioner som kongemagt eller kirker. Den udnyttelse af fæstebøndernes arbejdskraft, som man ofte hører om i forbindelse med herregårdene, har der ikke været tale om. I reglen har de bare betale sig fra ydelserne med penge og ikke i form af pligtarbejdet. Det medførte bedre tid til at dyrke jorden derhjemme i modsætning til fæstebønder på private godser, hvor pligtarbejdet for herremanden kunne tage det meste af bondens tid. Fæstebønderne 1682 var Hans Christophersens enke, Laurs Petersen, Laurs Madsen, Olle Hansen, Anders Nilausen, Mads Christensen og Eske Jensen, m.fl.

Landsbyen lå på langs af landevejen mellem København og Roskilde, ved den vigtige krydsning med Store Vejleå, men i 1774 færdiggjordes den nye landevej Kongevejen, den nuværende Roskildevej. Byens jord var opdelt i tre vange. Vest for landsbyen lå Krovangen, der havde navn efter Roskilde Kro. I 1800-tallet havde kroejeren Anton Brødum en omfattende brændevinsproduktion her. I nordøst lå Bjerge Vangen, det er der hvor husene på Galgebakken ligger i dag og mod sydøst Hedevangen. De tre vange anvendtes på skift til de tre; rug, byg og græs. Hver af de tre vange var igen opdelt i 55 åse. Åsene havde navne, og en del af disse gamle marknavne er genbrugt i f.eks. Topperne og Hyldespjældet. Veje som Skallerne og Roholmsvej er også opkaldt efter de åse, der lå på stedet. De 55 åse var igen inddelt i de enkelte bønders agre. Hver bonde havde sin jord spredt rundt i vangene, bønderne havde en ager i hvert ås, altså 55 forskellige steder. At dyrke jorden på denne måde var uhyre besværligt, og hver bonde kunne ikke bare gøre, som det passede ham. Man måtte bestemme i landsbyen, hvornår man startede markarbejdet, hvornår man høstede osv. Dette fællesskab havde fungeret i alle danske landsbyer siden middelalderen.

Administrationen af vedtægterne skete på bystævnet. Her samledes alle byens gårdmænd, de udgjorde bylavet. Bystævnet var en vigtig institution for landsbyen. I spidsen for bylavet sad oldermanden. Hvervet som oldermand gik på skift fra år til år. Oldermandshvervet var borgerligt ombud, dvs. man kunne ikke nægte. Posten var nemlig ikke altid lige behagelig. Det var oldermandens pligt at udrede stridigheder mellem bønderne, han skulle idømme bøder og var en datidens politibetjent i byen. Skulle der arresteres forbrydere eller fortages ransagning, var det også oldermandens job.

I slutningen af 1700-tallet startede store reformer af landbruget i Danmark. Det irrationelle dyrkningssystem kunne ikke bestå i længden. I Herstedvester tog en bonde ved navn Lars Olsen i 1783 initiativ til at få byens jord omfordelt. Han søgte om at få en samlet jordlod i udkanten af landsbyens mark, ved Roskilde Landevej. De andre bønder var ikke glade for at bryde op det gamle system. Herstedvesters bønder var stadig fæstere hos kongen, og i starten var der kun Lars Olsen og en gårdmand mere, der var positivt stemt. Efter længere tids diskussioner gik de andre med på forandringerne. Hver af de fjorten bønder fik derefter sin jord samlet på et sted, bystævnets rolle var dermed udspillet, og sognefogederne overtager 1791 oldermandens opgaver.

Loven om kommunalvæsen på landet vedtages 1841, og man indfører de såkaldte sogneforstander, forløberne for sogneråd og dagens kommunalbestyrelser. Sogneforstanderskaberne får på en flere områder lov at tage egne beslutninger. I Herstedvester fortsatte man dog at vælge oldermænd. I 1846 havde oldermændene visse pligter i forbindelsen med opkrævning af skatter og afgifter. Herstedvester havde altså en periode i 1800-tallet med en glidende overgang mellem det gamle fællesskabssystem og det moderne demokrati.

Trippendals Galge var til skræk og advarsel for de rejsende placeret lige op ad den gamle landevej mellem København og Roskilde. Den sidste henrettelse skete i 1791. Det var en skåning, Inger Olsdatter, der havde født i dølgsmål og dræbt sit barn. Hun blev idømt dødsstraf. Barnets far havde fået benådning af Christian 7., men benådningen nåede ikke retterstedet på Trippendals Galge i tide til at stoppe henrettelsen.

Tiden 1850-1960 Landsbyen var i 1916 tæt på en brandkatastrofe, da gården Birkelund (som dengang lå inde i landsbyen), blev flammernes bytte. Et par huse gik med i købet, inden man fik ilden under kontrol og efterfølgende slukket den. I første halvdel af 1900-tallet var Herstedvester stadig en fungerende landsby med gårde, forretninger og håndværkere. Fra 1930erne fik landbruget en sidste opblomstring som storleverandører af grøntsager til København. I 1950 var der 57 gartnerier i Herstederne, men i de følgende år blev grøntsagsdyrkningen gradvist afviklet.

I 1932 påbegyndtes byggeriet af Herstedvestersenderen på et 24 tdr. land stort stykke af Bakkegårdens jorder ved Gammel Landevej. På grund af nærheden til den forhenværende Trippendal Galge fandt man under dette arbejde en del menneskeknogler. Senderen blev taget i brug i 1934. Fra dette år og frem til 1951 stod der derfor Herstedvester på radioens skala på mellembåndet på alle danskproducerede radioer. Den 125 meter høje mast kunne ses vidt omkring og blev et vartegn for Herstederne. I 1948 begyndte man fra senderen at transmittere udsendelser i kortbølge til danske i udlandet, hvilket krævede opstilling af tre 110 meter høje antenner samt anden udvidelse af stationen. I 1952 blev to nye master rejst på Damgårdsarealet på grund af indførslen af program 2 og i 1970'erne blev der opsat parabolantenner til TV. Mellembølgesenderen i Herstedvester blev i 1983 nedlagt i forbindelse med at den hidtidige teknologi blev afløst af FM. Selve antennen blev taget ned 1987. Kortbølgesendingerne fortsatte til 1990, hvorefter DR lejede sig ind på en kraftigere sender i Kvitsøy i Norge. Sendehallen står der endnu, og det samme gælder de boliger, der var blevet opført rundt om stationen til de mange ansatte. Det hele er opført i den for opførelsestidspunktet karakteristiske funkisstil.

Anstalten ved Herstedvester blev bygget og taget i brug i 1935 til brug for psykopatforvaring og -fængsel, som det hed dengang. I en kort periode efter befrielsen i 1945 blev stedet brugt af modstandsbevægelsen til internering af landssvigere. I dag bruges anstalten især til indsatte, der afsoner lange fængselsstraffe og er hårdt belastet kriminelt, socialt og af misbrug. Desuden har grønlandske indsatte i Danmark siden 1986 været samlet i en særlig afdeling ved anstalten i Herstedvester med tilknyttet grønlandsk personale.

Tiden efter 1960 thumb|Friluftsbadet Badesøen Ved den store udbygning af Albertslund i 1960- og 1970'erne ændredes landsbyens omgivelser sig radikalt fra landsby til forstad: Fra 1967 plantedes Vestskoven nord og vest for forstaden på tidligere landbrugsområder, og på markerne øst og syd for landsbyen byggede man lave boligbebyggelser. Lige op til den gamle landsby ligger et idræt- og fritidsområde med Albertslund-hallerne og Albertslund Stadion, samt boldbaner, tennisbaner og det store udendørs badeanlæg Badesøen.

I den gamle landsby findes stadig den dag i dag fællesområder, hvor de gamle gadekære lå. De tre gårde og byens øvrige huse fastholder den oprindelige byudformning.

Befolkningsudvikling i Herstedvester landsby 1787 186 indbyggere 1801 172 indbyggere 1834 382 indbyggere 1840 389 indbyggere 1845 421 indbyggere 1850 394 indbyggere 1855 388 indbyggere 1860 503 indbyggere 1870 430 indbyggere 1880 407 indbyggere 1890 392 indbyggere 1901 414 indbyggere 1906 492 indbyggere 1911 355 indbyggere

Bygninger i Herstedvester landsby Herstedvester Kirke

Herstedvester Kirke er fra 1100-tallet og oprindeligt opført af tilhuggede kalkstensblokke fra Stevns. I 1800-tallet blev kirken omfattende restaureret og kalkblokkene blev dækket med en skalmur. Der går en vindeltrappe op til loftet, hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider.

Herstedvester Rytterskole

thumb|Herstedvester Rytterskole lå i det nu røde stråtækte hus i Storestræde 22.