Københavns Idræts Forening (forkortet KIF eller KIF Atletik) er en dansk atletikklub hjemmehørende på Østerbro i København. Foreningens træningsfaciliteter findes på Østerbro Stadion og i Club Danmark Hallen i Valby. Foreningen har desuden sit eget klubhus ved Østerbro Stadion. Idrætsforeningen har fire afdelinger: atletik, gang, idrætsmærke og skyttelauget. Tidligere har man også haft afdelinger for boksning, gymnastik, håndbold, orientering og skiløb.
Omkring 200 atleter fra Københavns IF har vundet et dansk mesterskab eller sat en dansk rekord og 38 har deltaget i de Olympiske lege. Ved 100 års jubilæet i 1992 havde klubben vundet 575 danske mesterskaber. Klubben er dermed resultatmæssigt, i konkurrence med Sparta som har haft sin storhedstid de sidste 30-40 år, Danmarks bedste atletikklub gennem tiderne.
Resultater Københavns IF har i de seneste år vundet flere bronzemedaljer i mændenes Danmarksturnering og vandt i 2020 bronzemedaljerne i kvindernes Danmarksturnering (DM for hold).
Foreningens historie Starten Idrætsforeningen blev stiftet på et ungkarleværelse på Blegdamsvej 128 3.sal den 24. oktober 1892 under navnet Københavns Fodsports-Forening (KFF), hvilket gør den til Danmarks ældste atletikforening, men ikke den første. Den formodede første egentlige atletikforening i Danmark, Foreningen Sport, blev stiftet den 27. juni 1886 på Østerbro i København men findes ikke længere. Københavns Fodsports-Forenings navn blev først ændret til Københavns Idræts Forening (KIF) i 1914. Værten til det stiftende møde var fodboldspilleren og guldsmeden Alfred Bense, der endte med at blive valgt til foreningens første formand. Man gjorde det fra starten klart, at det drejede sig om en amatørforening, for at markere sin afstand til de professionelle løbere, der på daværende tidspunkt kunne ses i Tivoli. Foreningen startede med et medlemstal på de tolv stiftende unge løbs- og gangsportsentusiaster, som skulle betale 35 øre i kontingent hver måned. Klubbens første medlemmer var:
Alfred Bense, guldsmed Marius E. Jørgensen, billedhugger Jens Kristian Jensen, kommunelærer fra Brønshøj Skole Albert Theodor Jensen, kontorist Henry Strøm, kontorist Theodor Reingaard, assistent Axel Reingaard, tilskærer Andreas Holm (Harsfelt) Niels Christen Bendix Bjarnesen Axel Hansen Marius Myhlendorff O. Ottesen
I foreningens første ti år holdt man til i skoler, på Rosenborg Eksercerplads og i Fælledparken. 1905 fik man husly på kommunens boldbane på Fælleden til Enghavevej, hvor Boldklubben Frem hade sine baner. Konkurrencer afholdte man bl.a. på Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade. Klubbens første Danmarks mesterskab kom 1894 da Marius E. Jørgensen vandt på 1 mile hvor klubben tog de tre første pladser.
Ved det første Danmarks mesterskab i svømning som blev afholdt på Orlogsværftets ophalerbedding i 1896 blev KFF:s G. Nielsen nummer tre på 100 meter fri med tiden 2:11,8.
Holger Nielsen og Eugen Stahl Schmidt var to af tre danske deltagere i de første olympiske lege i Athen i 1896, men klubbens største internationale navn Ferdinand Petersen deltog imidlertid ikke, han satte 9. august 1896 på K.B.s græsbane på Forchhammersvej uofficiel verdensrekord på 100 meter med tiden 11,0, hvilket ville have gjort sig ved OL samme år, hvor vindertiden blev 12,0. Tre af klubbens løbere, Albert Theodor Jensen, Poul Harboe-Christensen og Christian "C" Christensen, vinder den svenske Dicksonpokal 1897-1900.
thumb|Ernst Schultz blev nummer tre ved OL på 400 meter 1900. Klubben hade tre deltagere med til OL 1900 i Paris; Ernst Schultz blev nummer tre på 400 meter og Christian "C" Christensen nummer fem på 1500 meter og deltog også på 800 meter. Eugen Stahl Schmidt vandt med et dansk/svensk hold tovtrækningskonkurrencen. Til OL 1908 i London hade klubben også tre deltagere; Svend Langkjær blev nummer otte i højdespring uden tilløb og deltog i længdespring uden tilløb, Harald Agger blev nummer 15 i hammerkast og Arne Højme Nielsen deltog i kapgang.
Tre af klubbens kapgængere satte i åren omkring århundredskiftet fire verdensrekorder på 50 km gang. I august 1897 satte den førnævnte Christian "C" Christensen to verdensrekorder inden for en uge forbedrede han rekorden via 5:33,54 til 5:30.26, men mistede allerede i september rekorden til spartaneren Peter Holm. Klubkammeraten Moritz Rasmussen tog den kort efter rekorden tilbage til klubben da han gik på 5:27.30, men den blev kort efter slået af tyskeren Ernst Förster som havde rekorden i næsten syv år inden Thor Cederstrand, den 10. maj 1904, forbedre verdensrekorden, da han gik på 5:14.05. Fælles for de fire verdensrekorder er at de alle blev sat i løb arrangerede af Københavns Fodsports-Forening i København.
Fortunløbet indstiftes 1896, det blev i 42 år afholdt tredje søndag i marts og var dengang den mest kendte atletikbegivenhed i Danmark. Med Albert Theodor Jensen som leder startede KIF i 1899 "ungdomsskolen", som efter et halvt år var oppe på 50 elever. Efter nogle år ophørte virksomheden dog, men blev efterfuldt af ”Ungdomsafdelingen”.
Den gyldne æra – 60 år som Danmarks bedste atletik klub På generalforsamlingen 23. oktober 1910 blev, efter et forslag fra Valdemar Ljungdahl, udseendet af klubdragter vedtaget; hvid trøje med Marius E. Jørgensens klubskjold på brystet og røde bukser. 1912 får KIF med indvielsen af Østerbro Stadion tilgang til, efter datidens målestok, super moderne trænings- og konkurrenceforhold på landets første atletikstadion, som stadig er foreningens daglige hovedkvarter. right|350px|thumb|Arne Højme Nielsen som dansk fanebærer ved OL i Stockholm 1912 med otte KIFere. Ved OL i Stockholm 1912 deltager otte af klubbens medlemmer; Svend Langkjær i tikamp, Johannes Granholm Christensen og Olaf Lodal på maraton , Lauritz Christiansen, Viggo Pedersen og Steen Rasmussen i terrænløb, Aage Remfelt Rasmussen, Vilhelm Gylche i kapgang og atletikholdets leder Arne Højme Nielsen som var fanebærer ved indmarchen.
thumb|left|Henry Petersen vandt en sølvmedalje i stangspring ved OL 1920 En af datidens store trænerkapaciteter, den svenske kastetræner Anders Wilhelm Kreigman var i klubben 1917-1919, det resulterede i en kraftig resultat udvikling bl.a. sattes flere danske rekorder af klubbens kastere og man havde to kastere med til OL i Antwerpen 1920 hvor seks af klubbens medlemmer deltager; den kun 20-årige Henry Petersen vinder en sølvmedalje i stangspring som er den bedste danske atletik placering i OL. Derudover deltager sprinterne August Sørensen og Marinus Sørensen, Oluf Kinch Petersen i kuglestød og spydkast, Valther Jensen i diskoskast samt Niels Petersen, som 1919 havde sat verdensrekord i 25 km gang, deltog i kapgang. "Ungdomsafdelingen” startedes af Arne Højme Nielsen og Oluf Madsen og har siden da været tilholdssted for tusindvis af unge og er stadig en vigtig del af foreningens virksomhed. thumb|Willy Rasmussen vandt 20 DM Den legendariske Joakim Rasmussen var i en menneskealder leder og træner i ungdomsafdelingen. I 1920'erne og 1930'erne var starten på klubbens gyldne æra med flere andre stjerner f.eks. havde klubben tolv OL-deltager i denne periode, udover de tidligere nævnte deltog også; Kai Jensen, Albert Larsen, Louis Lundgreen, Herman Larsen, Aksel Nikolajsen og Willy Rasmussen. Ved de danske mesterskaber 1928 på Århus Stadion vandt klubben 12 av de 16 DM-titler. En kvindeafdeling blev oprettet i 1925. Klubben har lige fra starten fået mange medlemmer fra provinsen når de flyttede til København for at arbejde eller studere. En af disse var Henry Nielsen fra Aalborgklubben »Velo«, som af Dansk Atletik Forbund 1936 var blevet idømt en 18 måneders karantæne for at have taget imod penge for at løbe og dermed overtrådt amatørlovene. Han kom efter karantænen til KIF, men han fortsatte at overtræde amatørlovene og 1939 blev han som den første og skulle det vise sig ikke sidste KIFer udelukket fra idræt på livstid.
Under klubbens første år forsøgte medlemmerne med ”Banefonden” at skabe økonomisk grundlag for en idrætsplads til klubben, men med byggeriet af Østerbro Stadion som var klart 1912 fik klubben sin bane uden at selv skulle betale. ”Banefonden” fik dog imidlertid en anden stor betydning for klubben i det at fonden og økonomisk støtte fra en del ældre KIFere var det økonomiske grundlag for købet ”Skovhytten” i Vedbæk, som klubben købte 1944 til et pris af 27 000 kroner. Mange KIFere´s håndværksmæssige indsatser skabte ”Skovhytten” som gennem tiden er blevet flittigt brugt af klubbens medlemmer. Den bruges nu i dagtimerne af en børnehave.
thumb|left|Niels Holst-Sørensen ved EM i Oslo 1946, hvor han vandt en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter. Nye stadionanlæg blev anlagt i Valby (1939), Gentofte (1942) og Sundby (1923, udvidet 1933 og 1942) og der startede klubben lokalafdelinger. Der blev også startet en dameafdeling på Genforeningspladsen. Bedst klarede Amager-afdelingen sig med en levetid på cirka 20 år og her fostredes flere af klubbens største f.eks. Gunnar Nielsen. Et af klubbens idrætslige højdepunkter kom på Europamesterskabet i Oslo 1946, det første mesterskab efter anden verdenskrig. Mange af de store idræts nationer var stadig påvirket af krigen. KIF’ere var med i seks finaler. Niels Holst-Sørensen, et af dansk atletiks største navne gennem tiderne, fik her et internationalt gennembrud med en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter. Ved de første OL efter krigen i London 1948 deltog fire af klubbens medlemmer; Niels Holst-Sørensen på 800 meter, Alf Olesen i 3000 meter forhindringsløb samt klubben hidtil eneste kvindelige OL deltagere sprinterne; Birthe Nielsen og Hildegard Nissen. thumb|Audun Boysen, Gunnar Nielsen og László Tábori i Oslo, 1955 I 1950'erne bliver Gunnar Nielsen Danmarks hidtil største løbernavn, som eneste dansk fødte løber at have sat to officielle verdensrekord; på 880 yards med 1.48.6, på Østerbro Stadion i 1954 og på 1500 meter med 3.40.8 i Oslo i 1955. Gunnar Nielsen var i denne periode stærkt medvirkende til at der i på Østerbro Stadion kunne afholdes internationale atletikstævne med høje tilskuertal. Efter at hans fjerde plads på 800 meter ved OL 1952 i Helsinki, så 6000 tilskuer KIF´s 60 års jubilæums stævne, hvilket dengang var et næsten fyldt Østerbro Stadion. På 1000 meter vandt svenskeren Olle Åberg, der dog måtte sætte ny verdensrekord for at besejre Gunnar Nielsen, tidsforskellen var kun 0,5 sekund. Ved OL 1952 deltager også Preben Larsen i trespring og Jørgen Munk Plum i diskoskast. Gunnar Nielsen var klubbens eneste deltager ved OL 1956 i Melbourne og kapgængeren Leo Rosschou eneste deltager ved OL 1960 i Rom.
Da Dansk Atletik Forbund i 1959 indstifter Danmarksturneringen (Det danske holdmesterskab) for mænd er klubben fra begyndelsen med i den øverste række og bliver i 1960 og 1961 danske holdmestre. Danmarksturnering for kvinder indstiftedes 1966 og klubben er med fra starten med i den øverste række. 1969 opnår klubbens kvinder en andenplads i Danmarksturnering, den hidtil bedste placering. Mændene rykkede ud af 1. division i 1962 men vendte tilbage til 1. division i 1964, for atter at rykke ud årene derpå. Maratonløberen Georg Olsen deltager i OL 1968 i Mexico City. Efter at klubben stort set siden klubbens start havde domineret dansk atletik begyndte det at gå galt men det blev vendt i begyndelsen af 1970'erne, under den nye formand for atletik afdelingen Niels-Christian Bendixen´s ledelse. Det begyndte så småt at gå godt igen. Klubben hade en flere lovende talenter både mænd og kvinder bl.a. vandt Knud Erik Hede, Gert Kærlin og Knud Erik Boelman DM i holdcross, og i 1971 og 1972 vandt Gert Kærlin DM på 5000 meter og deltog ved OL i München. Også kvinderne var på klar fremmarch med navne som Margit Hansen, Pia Andersen og Loa Olafsson.