Sigurd Kristian Elkjær (født 6. februar 1885 i Haurum, død 7. december 1968 i København) var en dansk hjemstavnsforfatter. Han var uddannet lærer og virkede fra 1925 frem til sin pensionering i 1950 som lærer i Hillerød.

Sigurd Elkjær debuterede som romanforfatter i 1915 med Anders Grøn.

1936 – 1938 udsendte han trilogien om fjordlandet ved Horsens, Mellem Hav og Fjord, Et Muldskud i Havet og Landfast.

Også de fleste af hans historiske romaner knytter sig til Horsens-egnen.

Han modtog i 1967 Herman Bangs Mindelegat.

Sigurd Elkjær er sammen med sin hustru Marie (26. juli 1885 – 3. april 1960) begravet på Assistens Kirkegård.

Referencer

Eksterne henvisninger Bibliografi på bibliografi.dk Sigurd Elkjær på Dansk Forfatterleksikon Sigurd Elkjær på litteraturpriser.dk

Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark