Mercedes-Benz Sprinter er en serie af varebiler fra bilfabrikanten Mercedes-Benz. Modellen afløste Mercedes-Benz T1 ("Bremer Transporter") i februar 1995.Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000 I 2006 kom anden generation af Sprinter, som er næsten identisk med Volkswagen Crafter, på markedet. I Nordamerika sælges Sprinter også som Freightliner og i perioder også som Dodge. __TOC__

Sprinter I (T1N/W901−905, 1995−2006)

thumb|Mercedes-Benz Sprinter 412 D som bybus i Dortmund Første generation af Sprinter var en komplet nyudvikling med en fra forgængeren ("Bremer Transporter") kraftigt afvigende fremtoning. Den mest iøjnefaldende forskel var den skrå motorhjelm til forskel fra T1's kantede front. Sprinter fandtes i tre forskellige akselafstande og to forskellige højder, og kunne dermed tilbyde en lastkapacitet på op til 17 m³.

Sprinter blev udviklet i samarbejde med Volkswagen og dermed også solgt under navnet Volkswagen LT af Volkswagen samt som Sprinter for Mercedes-Benz, Dodge og Freightliner af Daimler AG. Hvor Sprinter i løbet af sin levetid gennemgik flere facelifts, blev Volkswagen LT siden introduktionen produceret næsten uforandret. Det var en af grundene til at Sprinter solgte bedre end LT, og navnet Sprinter definerer i praksis klassen af store varebiler. Sprinter hører og hørte til verdens mest succesfulde varebiler og har i mellemtiden grundlagt "Sprinter-klassen".

Sprinter blev fremstillet på Mercedes-Benz' fabrikker i Düsseldorf, Buenos Aires (Argentina) samt i Ho Chi Minh-byen i Vietnam (CKD-montage).

Ved det første facelift i februar 2000MB Sprinter Face-Lift Year 2000 (hentet 29. maj 2014, på engelsk) blev frem for alt frontpartiet modificeret. Mercedes-stjernen ragede nu ind i motorhjelmen og placeringen af forlygter og blinklys blev strømlinjeformet. Instrumentbrættet blev komplet nydesignet med et nyt kombiinstrument og en i instrumentbrættet integreret gearstang. Derudover blev det elektriske system omstillet til CAN-Bus. Ved det andet facelift i efteråret 2002 fik kølergrillen en i bilens farve lakeret indramning og baglygterne blev udført i to farver.

I dag bygges Sprinter (T1N) stadigvæk til nogle eksportmarkeder på Mercedes-Benz' fabrik i Argentina. I Egypten, Algeriet, Brasilien og Sudan bygges T1N derimod fortsat af Manufacturing Commercial Vehicles Corporation.

Typebetegnelsen W 901 betegner den første byggeserie fra 1995 til 1997. Fra 1998 fik bilerne typebetegnelserne W 902 til W 905, afhængigt af hver enkelt bils tilladte totalvægt. Dermed hedder modellerne 2** = W 902, 3** = W 903, 4** = W 904 og 6** = W 905. Stjernerne erstattes af motoreffekten i afrundede 10 hk, med bortfald af det sidste ciffer "0", f.eks. er 311 CDI = 3,5 tons tilladt totalvægt, ca. 110 hk og dieselmotor med commonrail-indsprøjtning.

Til Sprinter W 901, W 902, W 903 og W 904, hvis modelbetegnelse begyndte med tallet 2, 3 hhv. 4, stod det samme motorprogram til rådighed.

Produktion i Rusland fra 2013 Den 22. juni 2012 gjorde Mercedes-Benz bekendt, at man fra midten af 2013 årligt vil bygge op til 25.000 eksemplarer af Sprinter T1N hos Gorkowski Awtomobilny Sawod til det russiske marked. Disse biler skal sælges gennem Mercedes-Benz' russiske forhandlernetDaimler und GAZ starten Sprinter-Fertigung in Russland (på tysk).

Identifikation vha. stelnummer 1. – 3. tegn: Fabrikantkode = WDB: Mercedes-Benz AG, Stuttgart, Tyskland 4. – 6. tegn: Model/vægtserie = 901: 2,6 ton; 902: 2,8 ton; 903: 3,5 ton; 904: 4,6 ton; 905; 6 ton 7. tegn: Motor = Før facelift: 0: benzin 4 cyl.; 3: diesel 4 cyl.; 4: diesel 5 cyl. 8. tegn: Karrosseri = 1: Ladvogn/chassis enkelt kab.; 2: Ladvogn/chassis dobbelt kab.; 6: Kassevogn; 7: Kombi 9. tegn: Akselafstand: 1: 3000 mm; 2: 3550 mm; 3: 4025 mm 10. tegn: Ratplacering: 1: Venstre; 2: Højre 11. tegn: Produktionsfabrik 12. – 17. tegn: Fortløbende produktionsnummer

Udstyr (facelift) Standardudstyr Kabine med skridfast gulvbelægning Instrumentenhed med omdrejningstæller, speedometer, kølevæsketermometer, brændstofmåler og digitaldisplay Stofindtræk Forberedelse for montering af radio Servostyring Multijusterbart førersæde Fast passagersæde Formstøbte, højdejusterbare nakkestøtter Bremsesystem med ABS og ASR Bremsesystem med ABS, ASR og ESP (kassevogn og minibus op til 3,5 t, fra 2002) Lamineret forrude Femtrins manuel gearkasse med gearstang integreret i instrumentpanelet

Ekstraudstyr Aflåseligt handskerum Multijusterbart passagersæde Dobbelt passagersæde Velourindtræk Læderindtræk El-bagrude Nøglebetjent centrallåsesystem Fjernbetjent centrallåsesystem El-justerbare og -opvarmelige sidespejle El-ruder Polstrede, højdejusterbare nakkestøtter Hylde over forrude Radio/kassettebåndoptager Radio/cd-afspiller Sædevarme Airconditionanlæg Luftaffjedret fører- og/eller passagersæde Fartpilot Fartskriver Differentialespærre "Sprintshift", sekstrins automatiseret manuel gearkasse (kun for dieselmodeller) Opvarmet forrude Tågeforlygter

Tekniske data 214314414208 D308 D408 D208 CDI308 CDI408 CDI211 CDI311 CDI411 CDI213 CDI313 CDI413 CDI210 D310 D410 D212 D312 D412 D216 CDI316 CDI416 CDI Byggeperiode1995−20002000−20061995−2000 2000−20061997−20001995−20002000616 CDI først tilgængelig fra 2001−2006 Motorserie M 111 E 23OM 601 D 23 OM 611 DE 22 LA OM 602 DE 29 LAOM 612 DE 27 LA Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor R5-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 42 4 24 Ventilstyring DOHC, kædeOHC, kæde DOHC, kæde OHC, kædeDOHC, kæde Fødesystem MultipointForkammer Commonrail DirekteCommonrail Trykladning –Turbolader Turbolader,ladeluftkølerTurbolader Turbolader,ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde 90,9 × 88,4 mm92,4 × 89,0 mm 88,0 × 88,3 mm 92,4 × 89,0 mm88,0 × 88,3 mm Slagvolume 2295 cm³2299 cm³ 2148 cm³ 2874 cm³2685 cm³ Kompressionsforhold 10,4:122,0:1 18,0:1 19,5:118,0:1 Maks. effektved omdr./min. 105 kW(143 hk)/500058 kW(79 hk)/380060 kW(82 hk)/380080 kW(109 hk)/380095 kW(129 hk)/380075 kW(102 hk)/340090 kW(122 hk)/3800115 kW(156 hk)/3800 Maks. drejningsmomentved omdr./min./4000/3200−4700/2300−3000/1400−2600/1400−2400/1600−2400/2000/2000−2300/1400−2400 Drivende hjul (standardudstyr) Baghjul Drivende hjul (ekstraudstyr) –Alle – Alle – Alle Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk – 6-trins Sprintshift 4-trins automatisk6-trins Sprintshift5-trins automatisk Topfart136−169 km/t150−160 km/t110−137 km/t120−135 km/t135−145 km/t150−155 km/t130−145 km/t119−160 km/t145−160 km/t Brændstofforbrug pr. 100 kmved blandet kørsel12,6 literBlyfri 9510,7 literDiesel 8,5−8,9 literDiesel8,7 literDiesel CO-udslipved blandet kørsel301 g/km282 g/km 224−236 g/km228 g/km

Sprinter II (NCV 3/W906, 2006−2018)

NCV 3 (New Concept Van) er den interne betegnelse for den anden modelgeneration af Mercedes-Benz Sprinter, som har været på markedet siden april 2006. Med andre motorer og mindre optiske modifikationer sælges modellen også som Volkswagen Crafter.

På Daimlers fabrik i Düsseldorf har kassevogne og minibusser (Kombi) været produceret siden 2006, mens ladvogne og chassiser bygges i Ludwigsfelde ved Berlin.

Derudover bygges alle versioner på Mercedes-Benz' fabrik González Catán i Argentina. I Folkerepublikken Kina fremstilles Sprinter under modelnavnet Mercedes-Benz Commercial Vehicle af Xinkai Auto Manufacture Corporation. Hvor delene til disse biler fremstilles i Qinghe, foregår montagen i Tai'an. Nogle af de der fremstillede biler bruges som ambulancer eller politibiler. Dog sælges bilerne ikke gennem Mercedes-Benz' eget forhandlernet, men derimod gennem den kinesiske fabrikant.

Mercedes-Benz Sprinter findes med tre forskellige akselafstande (3250, 3665 og 4325 mm), i fire længder fra 5245 til 7345 mm i de lukkede udgaver, samt med normalt, højt og ekstra højt tag. Der findes også ladvogne med tilladt totalvægt fra tre til fem tons samt chassiser til specialopbygning (f.eks. ambulance eller pakkebil) samt nøgne rammer til opbygning af autocampere. Opbygningerne udføres ofte af fremmede fabrikanter, som er specialiseret dertil.

Yderligere variationsmuligheder ved konfiguration af en Sprinter er normal- eller dobbeltkabine, tilstedeværelsen af bagsiden af førerkabinen, et såkaldt dobbelt passagersæde samt forskellige bagakseludvekslinger og bladfjedervarianter på bagakslen.

Som følge af de forskellige akselafstande, længder, højder, vægte, opbygninger og motor- og gearkassekonfigurationer er der over 1000 mulige grundkonfigurationer fra fabrikken.

En stor fordel i forhold til forgængeren er den bredere og højere lastrumsskydedør, som muliggør læsning af en europalle på tværs ind i lastrummet, hvorved dette udnyttes bedre. Mod merpris fås også en elektrisk betjent skydedør.

Sprinter findes med fire- og sekscylindrede benzin- og dieselmotorer samt sekstrins manuel eller femtrins automatisk gearkasse. ESP er standardudstyr. Siden maj 2008 sælges i Europa også Mercedes-Benz Sprinter 316 NGT, en naturgasbil med bivalent drift.

I forsommeren 2009 blev de firecylindrede dieselmotorer af type OM 646 afløst af de fra C- og E-klassen kendte OM 651-motorer, som er kombineret med en specielt til varebiler beregnet sekstrins manuel gearkasse (EcoGear 360 på firecylindrede og EcoGear 480 på sekscylindrede versioner). Hvor begge de stærkeste varianter 313 CDI og 316 CDI er udstyret med to VTG-turboladere, har den mindste model 309 CDI kun en lastafhængig lader. Med overgangen til den nye motorgeneration udgik versionen med 109 hk. Derimod fik den sekscylindrede OM 642-motor sin effekt let øget til 140 kW (190 hk), hvorimod benzinmotorerne fortsatte uændret. I forbindelse med CDI-dieselmotorerne fås siden første kvartal 2012 en syvtrins automatgearkasse (7G-Tronic), som allerede benyttes i diverse andre bilmodeller fra Mercedes-Benz.

I september 2013 gennemgik alle Sprinter-modeller et facelift. Den faceliftede model kan kendes på den modificerede front og de optimerede motorer, som nu alle opfylder Euro6-normen og har fået reduceret deres brændstofforbrug med bl.a. en sænkning af undervognen på 30 mm. Standard er en sidevindsassistent, som hjælper føreren med at blive i den rigtige vognbane. Hjælpesystemet Collision Prevention Assist advarer en forkert styrende fører optisk og akustisk og forbereder den aktive bremseassistent på en verserende bremsning. Vedligeholdelsesindikatoren Assyst er ligeledes standardudstyr, og dieselmodellernes serviceinterval er blevet udvidet til 60.000 km.

Ud over forskellige opbygningsvarianter fra fremmede fabrikanter findes Sprinter også som minibus fra fabrikken i Dortmund i versionerne Mobility, Transfer, Travel og City med op til 30 siddepladser.

Motorer